Forsvarets største fagforening
Centralforeningen for stampersonel

Vejledning til udarbejdelse af CV

CURRICULUM VITAE - CV

Indhold i et CVCV’et skal indeholde dine uddannelser (både civile og militære), dine udsendelser, kurser – ja hele dit tjenesteforløb. Dette arbejde skal du kun lave denne ene gang, hvorefter det kun er nødvendigt at tilrette CV’et, hvis der er ændringer f.eks. hvis du har været på kursus, taget en uddannelse eller lignende. Så er du også godt forberedt til den næste forhandling.Hvis du har opgaver, der ligger udover din funktionsbeskrivelse, vil CS anbefale at du, sammen med din chef, beskriver disse opgaver i en stillingsbeskrivelse. Husk at denne stillingsbeskrivelse skal skrives under af både dig og chefen.

 

CV-Struktur

Du kan finde nogle gode skabeloner til et CV på f.eks. Microsoft office’s hjemmeside under skabeloner/CV. Nedenstående finder du et eksempel på en måde at sætte det op på:

  • Curriculum Vitae
  • Navn
    Adresse
  • Tlf.
  • E-mail
  • Uddannelse:
    Uddannelsens art, sted og dato (startdato - slutdato). Skriv gerne flere uddannelser, hvis du har det. Lav eventuelt en beskrivelse af uddannelsen og hvilke kompetencer dette har givet dig i forbindelse med dit nuværende arbejde.
  • Kurser:
    Kursets art, sted og dato (startdato - slutdato). Skriv gerne flere kurser, hvis du har det. Lav eventuelt en beskrivelse af kurset og oplys hvilke kompetencer dette har givet dig i forbindelse med dit nuværende arbejde.

    Et eksempel kunne være:
    ”I perioden 18/8-2008 til 03/06-2009, gennemgik jeg kurset pædagogisk efteruddannelse (PEU). Dette kursus har styrket mine kompetencer i forhold til planlægning, gennemførelse og kontrol i et uddannelsesforløb. Kurset har styrket mit kendskab til voksenpædagogiske begreber og problemstillinger, hvilket i høj grad sætter mig i stand til at videreudvikle de uddannelser og kurser jeg har berøring med, i mit daglige arbejde. Dette og også tilfældet i forhold til min indsigt i psykologi, specielt indlæringsteorier og gruppepsykologi. Mine kompetencer som sparringspartner og facilitator anvender jeg i undervisningen af specielt VUT ll elever. ” Osv.

  • Andre forhold:
    Har du andre forhold du mener, har indflydelse på, om du skal have personligt kvalifikationstillæg, såsom sociale kompetencer, sprog kompetencer mm., så kan det nævnes her.

Til sidst i CV’et kan du eventuelt lave en sammenfatning på, hvad der gør, at dine kompetencer skal tages i betragtning til et personligt kvalifikationstillæg.