Hjem Centralforeningen for stampersonel

Mulighedskommissionen

Vurderes du varigt uegnet i forsvaret, skal din sag for FPT’s mulighedskommission. Læs her, hvordan CS medlemmer skal forholde sig.

Flere og flere af forsvarets ansatte modtager brev om, at de er indstillet til behandling i FPT’s mulighedskommission.  Kommissionen behandler de sager, hvor en medarbejder er vurderet varigt uegnet til udsendelse eller til at gøre sejlende tjeneste.

Kontakt CS
Ved en individuel og konkret vurdering behandler mulighedskommissionen alle indstillede sager.

At være indstillet til behandling i mulighedskommissionen kan i yderste konsekvens medføre en fyring, hvis man er erklæret varigt uegnet, og der ikke kan findes andre løsningsmuligheder.

Derfor opfordrer CS alle medlemmer, som måtte blive berørt, til at kontakte CS faglige sekretariat.

Varigt uegnede indstilles
Mulighedskommissionen består af repræsentanter fra FPT, FSU, NIV II, VETRC og de faglige organisationer, og er en del af FPT’s bestemmelse om periodisk at undersøge forsvarets ansattes egnethed. Det skal bidrage til, at flest mulige til enhver tid er egnede til deltagelse i løsningen af forsvarets internationale opgaver eller gøre sejlende tjeneste.

Ifølge FPT’s bestemmelse skal alle medarbejdere, der erklæres varigt uegnede altid indstilles til behandling i mulighedskommissionen.

Sagsbehandling i mulighedskommissionen er derfor ligeledes en ret for de ansatte, hvis arbejdsgiveren har taget forskud på en afskedigelse med den begrundelse, at man er varigt uegnet til tjeneste.

Sagsbehandler

Mulighedkommissionen

Magnus Pedersen
Specialkonsulent
Tlf.: 36 90 89 36
E-mail