Hjem Centralforeningen for stampersonel

Ebeltoft - Hus 16

Skøn udsigt i dragende Djursland

Dette nye og skønne feriehus giver en forrygende udsigt over Mols Bjerge og Ebeltoft Vig på Djursland. Hele sommerhusområdet ved Egsmark Strand er højt beliggende i fredelige og naturskønne omgivelser, cirka fire kilometer fra den 700 år gamle købstad Ebeltoft.

Området byder blandt andet på en dejlig, børnevenlig sandstrand i Ebeltoft Vig samt det fredede naturlandskab Mols Bjerge. Den korte afstand til Ebeltoft giver gode indkøbsmuligheder og et hav af interessante seværdigheder og aktivitetsmuligheder. Derudover er både Skandinavisk Dyrepark, Djurs Sommerland og Kattegatcentret alle under 30 kilometer væk.

Feriehuset måler 90 kvm og har en 60 kvm stor træterrasse. Det indeholder entré, kombineret spise- og opholdsstue, køkken, tre værelser med to sovepladser, hems, et stort lækkert badeværelse med spa samt gæstetoilet. Der må ikke medbringes kæledyr i feriehuset.

Book feriehus