Hjem Centralforeningen for stampersonel

Leder; Robustheden slår revner

CS formand Jesper K. Hansens leder i CS Bladet nr. 1, 2015

Mandag 23/02 2015 - CS

Godt to år er gået, siden det seneste forlig ramte forsvaret. Det stod hurtigt klart, at forliget ville blive omfattende, og at det ville have omkostninger. Sådan er det også gået.

Nu er brikkerne ved at falde på plads for de fleste, og vi kan se, hvad det er for et forsvar, forliget har skabt. Vi kan også se de ofre, det har krævet at implementere et forlig med besparelser i milliardklassen. For det kræver ofre. I dette blad har vi bedt både Forsvarsministeren og de tre nye stabschefer om at give deres status på forsvaret.

Når jeg læser deres ord, er jeg nødt til at råbe vagt i gevær, for de beskriver en farlig tendens, jeg også selv oplever som CS formand. Ministeren og cheferne taler om
fortsat store aktiviteter både nationalt og internationalt og om et voksende arbejdspres for de ansatte. De anerkender, at der tæres på forsvarets ansatte, og at bægeret mange steder er ved at være fuldt.

Med andre ord slår forsvarets robusthed nu revner.

Forsvaret har en enestående evne til at løse sine operative opgaver nationalt og samtidig være indsat i længere perioder internationalt. Robustheden er et eksistensgrundlag for forsvaret og sammen med en uovertruffen professionalisme, er forsvarets robusthed blandt de karaktertræk, danske soldater altid har høstet stor anerkendelse for.

I de to år der er gået med besparelser, har politikerne krævet, at forsvaret har opretholdt samme engagement som tidligere, og stadig prioriteret opgaver både ved Arktis, i internationale operationer, i det nationale beredskab og i cyberspace. Det har forsvaret naturligvis gjort, men virkeligheden er, at enhederne har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Jeg skrev i min leder i det seneste blad, at forsvaret mangler stampersonel, og det er særligt manglen på ansatte, der får robustheden til at slå revner.

Det er ikke bare dommedagssnak. Forsvaret har netop nu missioner i udlandet, hvor det har været nødvendigt at trække folk hjem for at kunne håndtere den daglige drift og for at give luft i en ellers eksplosivt stigende mængde merarbejde. Mange steder i forsvaret er enhederne langt fra at være i fuld struktur.

Alene søværnet mangler op mod 150 fra stampersonelgruppen, og det giver kraftige dønninger i de eksisterende besætninger. Samtidig er min opfattelse, at cheferne har svært ved at ansætte. De mangler råderum og ressourcer til at hente de folk, der mangler. Arbejdspresset er efterhånden så stort, at mange desværre føler sig nødsaget til at søge væk. Det er en situation forsvarets ledelse og politikerne må tage meget alvorligt.

Forsvarets kompetencer ligger hos medarbejderne. Der skal sættes ind for at fastholde dem, der er, og der skal tilføres flere ressourcer til at fylde de tomme huller. Ellers bliver revnen kun værre og ikke mindst dyrere at reparere, og så kan det vise sig at blive en meget dyr besparelse, politikerne gennemtrumfede
med forliget.

Af CS formand Jesper K. Hansen