Hjem Centralforeningen for stampersonel

"Vi mangler kolleger"

Overalt i forsvaret fortæller CS’ tillidsfolk, at der mangler kolleger, og CS Bladets gennemgang af alle tre værn viser, at de her ret. Der skal findes ressourcer til at ansætte flere, mener CS formand, som advarer mod at save den gren over, forsvaret sel

Tirsdag 29/12 2015 - Fagligt - Forsvarsforlig | Af Kenneth Skov Jensen

Når forsvaret til foråret udsender sin mobile radar til at støtte NATO-missionen i Irak, skal omkring 30 mand med for at holde radaren operativ.

10 af dem er teknikere, der vil sørge for at vedligeholde radaren, mens et bidrag på omkring 20 operatører integreres i luftoperationscentret på Al Dhafra Air Base i De Forenede Arabiske Emirater.
Udover at stille mandskab til minimum ét års udsendelse, skal Air Control Wing (ACW) samtidig opretholde overvågningen af al flytrafik i luftrummet herhjemme og dirigere afvisningsberedskabets F16 fly i skarpe opgaver 24 timer i døgnet alle årets dage.

Men lige som mange andre steder i forsvaret er strukturen i ACW langt fra fuld. I den operative vagtordning er blot 7 ud af 10 operatørstillinger i dag besat, mens den samlede bemanding ifølge CS Bladets oplysninger ligger på omkring 80 pct. i forhold til strukturen.

For ACW er det med til at presse missionen, for når der skal roteres til et nyt hold, er der meget få kolleger med den nødvendige uddannelse at tage fra. Konsekvensen er en stor pukkel af merarbejde.

Et godt eksempel
Radarbidraget er et aktuelt eksempel på en gennemgående udfordring, CS formand Jesper K. Hansen oplevede, da han i efteråret besøgte en lang række tjenestesteder i alle tre værn for at komme dybere ned i årsagerne bag den negative udvikling i medarbejdertilfredsheden, som blev offentliggjort i forsvarets fjerde HR-måling.

- Mangel på kolleger er et problem for rigtig mange af vores medlemmer både i hæren, søværnet og flyvevåbnet. Særligt teknikere og mekanikere og andre specialiserede funktioner er der mangel på hele vejen rundt, og det tager tid at fylde stolene ud, fordi der både skal uddannelse og oplæring til. Samtidig er det svært for cheferne at holde på de medarbejdere, der allerede er, siger Jesper K. Hansen.

Vi mangler kolleger
Ser man på tallene sort på hvidt, har tillidsfolkene ret, når de oplever, at der mangler kolleger.

I flyvevåbnet viser en oversigt fra DeMars, at der i forhold til strukturen er 364 ubesatte stillinger, der bærer lønsum. Enhver stilling, der bærer en lønsum, har også en stillings- og funktionsbeskrivelse. Når stillingen står tom, må det derfor betyde, at det arbejde der følger med stillingen, bliver løst af andre eller slet ikke bliver løst.

For alle forsvarets myndigheder er der oprettet business cases, der fortæller, hvor stor en struktur det er vurderet, der skal til for at løse myndighedens opgave. Ser man på hæren, var der samlet set 6.664 stillinger i strukturen pr. 1. september 2015 ifølge en opgørelse, Hærstaben selv har lavet.

Samme dato var den aktuelle bemanding 6.176 mand, mens Hærstabens forventning er, at der ved udgangen af 2015 vil være 6.035 ansatte under hæren.

I søværnet var der pr. 17. september 111 ubesatte militære stillinger i forhold til strukturen. Eksempelvis må besætningerne på de tre fregatter og to støtteskibe ofte låne af hinanden blot for at kunne samle til én besætning. Derudover er det også i søværnet særligt teknisk specialiserede personale, der er stor mangel på, og som det tager mange år at uddanne.

- Tallene viser, at der er markant færre hænder i forhold til strukturen, og det er den forskel, folkene oplever derude. Så kan cheferne sige nok så meget om, at vi er dem, vi skal være, siger Jesper K. Hansen og tilføjer:

- Samtidig får vi gang på gang at vide, at lønsummen er brugt. Men de ubesatte stillinger bærer jo lønsum, så hvor forsvinder pengene hen?

Der styres på løn
På trods af de store forskelle mellem struktur og bemanding lyder det fra forsvarets ledelse, at ”vi er dem, vi skal være for at løse opgaven”. Det skyldes, at forsvaret er overgået fra at blive styret efter ”mand om bord” til at blive styret på lønsum. 

Forsvaret kalder det decentral organisationsstyring, og det handler i bund og grund om, at cheferne får en pose penge til at drive virksomheden, og så har de enkelte chefer samtidig kompetencen til at tage beslutningerne om løbende at justere i forhold til mål og opgaver.

I et svar til forsvarsudvalget skriver Forsvarsministeren 19. november 2015, at ”der er ikke et fast antal stillinger i Forsvarsministeriets koncern. En myndighed får tildelt en ramme til lønsum. Inden for den ramme beslutter myndigheden, hvor mange medarbejdere der er nødvendige for, at myndigheden løser sine opgaver bedst muligt”.

- Udfordringen er så bare, at mens de enkelte chefer bestemmer og prioriterer, så har vi på den anden side nogle politikere, som fra centralt hold har deres egne forventninger til, at forsvaret stadig kan løse enhver opgave med kort varsel. Og så er det svært for cheferne, hvis de er på vej mod højre, og politikerne pludselig kommer med et krav om at gå mod venstre i stedet, siger Jesper K. Hansen.

Ikke bare en soldat
Der skal findes ressourcer til at ansætte flere, mener CS formanden. Ellers saver forsvaret langsomt den gren over, forsvaret selv sidder på. 

- En soldat er ikke bare en soldat. Vi er alle specialister på vores område, og når man barberer forsvaret ned til et minimum, så kommer de udfordringer med robustheden, som vi oplever nu. Der står ikke nok folk i næste geled til at tage over og sikre kontinuiteten. Den egenskab er sparet væk, og manglen på kolleger er efter min oplevelse medvirkende til, at foruroligende mange overvejer at søge væk, siger Jesper K. Hansen.

CS formanden henviser til den del af HR-målingen, som har vist, at hver fjerde ser sig om efter andet arbejde. Det er stærkt problematisk, for med folkene forsvinder mange års erfaring og uddannelse. Graden af specialisering i alle værn gør, at det tager flere år at uddanne nye folk til at tage over. De kan ikke bare erstattes fra den ene dag til den anden, og det er med til at presse forsvarets medarbejdere yderligere. 

- Man kan jo anfægte, at opgaven i dag bliver løst. Ja det gør den, men vi må se meget alvorligt på, hvordan den bliver løst, og hvor længe folkene kan holde til det, siger Jesper K. Hansen.
Alene de første ni måneder af 2015 har forsvaret udbetalt mere end 250 mio. kr. i merarbejde og andre arbejdstidskomponenter for at løse opgaven.