Hjem Centralforeningen for stampersonel

Lønstigning pr. 1. april 2016

Lønudviklingen for alle der arbejder i staten er nu gjort op, og resultatet er, at den generelle lønstigning i år bliver på de 0,80 pct., som det er aftalt i overenskomsten

Mandag 11/01 2016 - OK | Af Kenneth Skov Jensen

Lønudviklingen på både det private og statslige arbejdsmarked er nu blevet gjort op. Resultatet er, at den generelle lønstigning pr. 1. april 2016 bliver på 0,80 pct.

Lønstigningen i år er dermed enslydende med det, der blev aftalt ved overenskomsten i 2015 (OK15).

De nugældende generelle lønstigninger blev aftalt ved OK15, hvor parterne blev enige om en aftale, der sikrer statens ansatte – og dermed også CS medlemmer – en generel lønstigning på i alt 4,45 pct. i årene frem til og med 2017.

De generelle lønstigninger for både det statslige og det private arbejdsmarked aftales altid ved hver ny overenskomst.

 Set i forhold til de forventede prisstigninger (inflationen), indebærer resultatet en generel reallønstigning.

Lønstigningens fordeling over de tre år:
1. april 2015: 0,45 pct.
1. april 2016: 0,80 pct.
1. april 2017: 1,70 pct.
1. december 2017: 1,50 pct.

Ved spørgsmål kan du kontakte specialkonsulent i CS Rune K. Larsen.