Hjem Centralforeningen for stampersonel

’Vi er nok lidt nørdede’

På Marinestation Holmen og Rentemestervej finder man stadig en håndfuld dedikerede medarbejdere, der kender de danske farvande i helt bogstaveligste forstand fra bunden, og de betegner sig selv som; nørder.

Fredag 22/01 2016 - Etablissementer - Reportager | Af Helle Kolding

Umiddelbart ser de lilla, orange, røde, blå, gule og grønne farver ud som et moderne kunstværk. Ved nærmere gennemsyn kunne man endda forestille sig, at det var et landskab fra en fjern planet, der her toner frem på computeren. Begge dele er langt fra rigtigt, og så alligevel ikke helt forkert. Det ER et landskab og et så nuanceret landskab, at det næsten er moderne kunst.

Kunsten kan ses blandt flyttekasser og computere på Rentemestervej i København. Her har blandt andre Geodatastyrelsen til huse, og hertil flyttede SØOPMÅLINGEN for 3 år siden, da FARVANDSVÆSENET blev nedlagt.

Det er Søopmålingen, der halvdelen af året finkæmmer farvandende både herhjemme og langs Grønlands kyster.

Søopmålingen består af to dele, nemlig Opmålerne der har til huse hos Geodatastyrelsen og så Søopmålingens tekniske stab, der bor på Holmen. Her ligger værkstederne, og her ligger nogle af de skibe, som søopmålingen bruger, når de med millimeters nøjagtighed blotlægger de danske havbunde. Når altså ikke lige de er på togt, enten i de indre danske farvande eller i Nordatlanten. Og det er de det meste af sommerhalvåret. Organisatorisk hører Søopmålingen under 1. Eskadre.              

En lille niche
Her er en arbejdsplads, der af mange måske betragtes som en lille niche i det danske forsvar, men som ikke desto mindre har en meget stor effekt for ikke mindst søværnet. Søopmålernes mange målinger og data videregives nemlig til vigtig information for alle sejlende enheder, og bliver til både papirtrykte og elektroniske søkort.

Samtidig er det en arbejdsplads, der har tradition for at holde på sine medarbejdere.

- Man kan sige det på den måde, at dem der ikke lige passer ind, forlader os hurtigt igen. Resten bliver og befinder sig vel, siger seniorsergent Henrik Agner, der selv i en årrække har været ansat i den tekniske stab her på Holmen.

Hans kollega, seniorsergent Flemming Ørts Pedersen, nikker samstemmende. Han har kontor hos Geodatastyrelsen måneden ud. Så er det slut. Så pensioneres han fra forsvaret efter 40 års tjeneste.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at han kommer til at savne kollegerne og det daglige arbejde. Men ikke risikoen for at skulle flytte til Nordjylland.

- Det er let at sige, at den geografiske placering ikke har nogen betydning. Vi sejler jo ude det halve af året. Men hele vinteren –og indimellem er vi jo på kontoret eller værkstedet, og der er vagter og opgaver, og så har ens arbejdsplads’ geografiske beliggenhed altså også en betydning. Vi bor her i København og på Sjælland og har hele vores familie og netværk her. Det flytter man ikke bare lige, forklarer han.

Konkret flytter den del af søopmålingen, nemlig opmålerne, der har til huse hos Geodatastyrelsen, til tjenestested Ålborg. Det tekniske personel og skibene der har til huse på Holmen, forbliver der.  Bekymringen fylder ved bordet, for disse mænd kan jo lide deres arbejde. De kan lide opgaverne, miljøet, kollegerne og de resultater, de er med til at bringe frem.

- Flytter arbejdspladsen, vil de færreste flytte med, og så mister søopmålingen en masse viden og erfaring, påpeger seniorsergent Per Rasmussen.

Sidder på rygraden
Søopmåler er ikke noget, man bare er fra starten. Det er en lang og svær vej gennem en række uddannelser og kurser. Blandt andet et længere –og dyrt uddannelsesforløb i England. Desuden kombineres den faglige og teoretiske viden med den erfaring, man kun kan opnå ved den praktiske udførsel.

- Efterhånden lærer vi også at se de data, vi henter gennem målingerne via vores erfaring. Så vi kan se, at de prikker eller de ’pletter’ er vrag eller sten eller noget helt tredje. Dét er erfaring. Det tager tid, men så sidder det også på rygraden, forklarer Flemming Ørts Pedersen.

Flemming Ørts Pedersen kan fortælle længe og levende om selv de små detaljer. Ingen tvivl om, at han og kollegerne kender de fleste for længst sunkne fartøjer på havbunden rundt omkring. Mange som de slet ikke vil sladre mere om, fordi ’ivrige dykkere’ ikke skal finde dem.

- Vi er nok meget nørdede. Det kan slet ikke være anderledes, smiler han.

I sommerhalvåret er han og en lille håndfuld kolleger på togt. I øjeblikket har søopmålingen de to mindre fartøjer BIRKHOLM og FYRHOLM til rådighed, når de sejler rundt med deres sonar og andet elektroniske udstyr og samler data fra havbunden. Også havbunden ’flytter sig’, så der er behov for opdateret information hele tiden, ikke mindst i de travleste områder af de danske farvande. Der kan måles både på lavt og dybt vand, og vigtigt er det at blotlægge sten og skær, der kan påvirke trafikken.

Som da et større skib for nylig fik en dyb revne i bunden under sejlads nordøst for Læsø. Søopmålingen blev tilkaldt og konstaterede, at de sten udgjorde en fare for skibsfarten, hvilket afstedkom en advisering i ’Efterretning for Søfarende’. Især den ene sten, der viste sig at være en enorm vandreblok, som de man også har set –og stadig har visse steder på landjorden.

- Generelt er der jo ikke de store ændringer, men vi finder indimellem nogle ændringer, og så er det vigtigt at få det med på søkortene. I dag kan de jo hele tiden opdateres, fordi de laves elektronisk, fortæller Flemming Ørts Pedersen.

En fast tørn
Grønland er en kæmpe udfordring. Her har søopmålingen bl.a. brugt det civile fartøj JENS SØRENSEN og inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN som platform. Den grønlandske havbund spiller en stor rolle i verdenspolitikken, ikke mindst fordi det er vigtigt at bevise, hvor kontinentalsoklens bredde når til, fordi Danmark gør krav på sin del af Nordpolen. Det nye inspektionsfartøj LAUGE KOCH, der skulle være klar i 2017, vil blive udrustet med forskningsudstyr til bl.a. søopmålingen.

Når BIRKHOLM eller FYRHOLM sejler rundt, er der seks mand om bord. En chef (Officer), en næstkommanderende (mellemleder) og fire menige (maskinmand, tekniker, dæksgast og en kok).

I indre danske farvande er tørnen 12 dage ude og ni dage hjemme,(på de øvrige enheder som søopmålingen benytter sig af, er tørnen dog en anden).

Når man starter som opmålerelev (mellemleder), har man allerede kystskippereksamen bag sig, og inden man er anerkendt som fuldt uddannet søopmåler, (mellemleder), så kan der let gå fire-fem år, fortæller Flemming Ørts Pedersen.

- Man er faktisk i mesterlære, tilføjer han.

Uddannelsen gør også, at en søopmåler kan få job i det civile liv. Blandt andet i off shore industrien. Engelsk og matematik er en stor del af både uddannelsen og det daglige virke.

Tidligere lå årsprogrammet fast for alt personel i søopmålingen, og det var rart at kunne planlægge et år frem. I dag er planlægningen vanskeligere, fordi især planlægningen af hvilke enheder, der skal sejles med på Grønland, ikke er på plads. De mange sejldage om sommeren giver en del afspadsering, og den finder så sted i vinterhalvåret. Når der sejles, indgår søopmålingen's enheder også i redningsberedskabet, og det sker ikke sjældent, at de må hjælpe en nødstedt sejler.

Lever i uvished
Det er også dyrt grej som multibeam-sonar og bevægelsesensorer, der bruges. Og der kan måles ned til flere tusind meters dybde.

’Sæsonen’ starter rigtigt til april igen. Så er der sejladser/togter ind til oktober.

- I januar til marts har vi kurser, skole, opgradering, værft og servicering. Det er nok den travleste periode, for den tekniske stab, siger Per Rasmussen.

Igen falder snakken tilbage på uvisheden om fremtiden. Men ikke så meget for Flemming og Per. De går nemlig på pension her i løbet af året, så de frygter ikke selv udflytningen.

- Men uvisheden er træls, siger Henrik Agner.

- Vi kan ikke lægge ordentlige planer eller forberede vagterne rigtigt, fordi vi ikke rigtig ved besked endnu. Det har ellers været et godt tjenestested, hvor folk gerne bliver længe. Vi har en del, der efter 7-8 år her, så tager deres CU og går ud i civile jobs. Erhvervslivet får nogle gode folk. Selvfølgelig mister søværnet så en god arbejdskraft, men de har jo også fået en god arbejdskraft indtil da, så det er vel en naturlig udvikling, tilføjer han.

I dag er der knap 40 tilknyttet søopmålingen. En lille niche i forsvaret med mange også civile opgaver. Eksempelvis måles storskibsruterne op med cirka fem års mellemrum. Der måles ikke kun op fra skib, men også når det er muligt fra luften. Det hele munder ud i vigtige data og opdaterede søkort. En søopmåler kender Danmark på bunden. Havbunden.

Søopmålerne

GEODATASTYRELSEN: 10 opmålingsofficerer, 2 civile opmålere, 3 opmålingsbefalingmænd.

HOLMEN: 1 teknikofficer, 1 teknikbefalingsmand, 1 maskinbefalingsmand, 8 teknikkonstabler, 5 maskinkonstabler, 4 kokke, 6 dæksgaster.

Hvad er søopmåling?

Søopmåling er bestemmelse af dybden til bunden af havet med det formål at udarbejde søkort. Søopmåling, der bestemmer samhørende værdier af havdybde, tidspunkt og position, er en af de ældste discipliner inden for havundersøgelser. Tidligere tiders udforskning af havene bestod primært i at kortlægge kystlinjerne samt bestemme dybderne i de anvendte sejlruter.

I dag anvendes en avanceret version af ekkoloddet, et såkaldt flerstråleekkolod, der udsender lydsignaler i flere forskellige retninger op til 75° i forhold til det lodrette plan. Herved foretages en fuldstændig opmåling af havbunden i et bælte, hvis bredde kan være op til 7,4 gange vanddybden.

Til kortlægning af specielle strukturer på havbunden, for eksempel vrag, anvendes sidescan-sonar, et akustisk instrument med høj opløsningsevne, der registrerer små detaljer på havbunden. Desuden anvendes GPS, hvorved positionen, i bedste fald, kan bestemmes med en nøjagtighed bedre end 0,1 meter i alle tre dimensioner.

De målte havdybder skal alle korrigeres for tidevandshøjden, det vil sige den vertikale afstand fra søkortets referenceniveau (fx middel springtidslavvande) til havoverfladens aktuelle niveau. Det er derfor nødvendigt i forbindelse med gennemførelse af en opmåling at foretage registreringer af vandstanden.

Kilde: VFK

  • Havbunden som den ser ud, når ekkoloddets lydsignaler er afkodet i søopmålernes computere