Hjem Centralforeningen for stampersonel

Alle CS medlemmer kan låne i Tjenestemændenes Låneforening

Også overenskomstansatte CS medlemmer kan nu låne penge mod lønforskrivning i Tjenestemændenes Låneforening

Onsdag 27/01 2016 - CS - Økonomi | Af Kenneth Skov Jensen

CS’ tjenestemandsansatte medlemmer har i årevis haft mulighed for at optage lån i Tjenestemændenes Låneforening.

Det samme har ikke været en mulighed for de nye overenskomstansatte medlemmer, men det bliver det nu.

Forsvaret og CS har længe været i dialog for at gøre det muligt for overenskomstansatte at optage lån på lige fod med tjenestemænd ved at anvende lønforskrivning.

Forsvaret har nu besluttet også at anvende lønforskrivning for overenskomstansatte, således at de kan optage lån i Tjenestemændenes Låneforening på samme måde som tjenestemænd hidtil har kunnet.

Læs mere om muligheden for lån

Tjenestemændenes Låneforening

Tjenestemændenes Låneforeninger for medlemmer af organisationer under de oprindelige centralorganisationer:

- Statstjenestemændenes Centralorganisation I (CO I)
- Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II)
- Lærernes og Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC)
- Akademikernes Centralorganisation (AC)

Årligt udlånes ca. 500 mill.kr. Det samlede udlån er ca. 1,3 mia. kr. fordelt på ca. 16.000 lån.

Kilde: tjlaan.dk