Hjem Centralforeningen for stampersonel

Med vikinger på vagt

Soldater fra Vikingkompagniet udgør i disse måneder det 34. hold danske soldater, der er udsendt som en del af KFOR-styrken i det konfliktplagede Kosovo

Fredag 15/04 2016 - Hæren - Int. missioner - NATO - Reportager | Af Kenneth Skov Jensen

CAMP MARECHAL DE LATTRE DE TASSIGNY, KOSOVO

En sølvfarvet Nissan ankommer til hovedvagten ved den internationale KFOR-lejr i Kosovo. I skyggen under hovedvagtens store tag stopper bilen, og køreren bliver modtaget af to danske soldater, der kommer gående imod ham.

Den ene soldat hilser høfligt på køreren, der er lokal Kosovo-albaner med arbejde i lejren. Den anden soldat står nogle skridt væk med sin riffel hængende ned over maven.

Alle fire døre, motorhjelm og bagagerum på bilen bliver åbnet, og ved hjælp af et spejl monteret på enden af en metalstang bliver den kontrolleret for uvelkomne genstande på undersiden.

Kontrollen er en del af normalbilledet for de to soldater i vagten. De danske soldater er de først man møder, når man kommer frem til lejren. De er en del af det hold soldater, der er udsendt fra Vikingkompagniet i Jydske Dragonregiment og som udgør det 34. danske hold i Kosovo, hvor der har været danske soldater siden sensommeren 1999.

Vikingkompagniet har bevogtningsopgaven. Alle biler stoppes, der gøres honnør til chaufføren, ID-kort kontrolleres og bilerne sweepes. For den lokale og hans Nissan er alt ok. Han får lov at passere ind i lejren, og soldaterne vender blikket mod det næste køretøj, der holder for enden af indkørslen til hovedvagten og gerne vil ind.

Dampbørn og superinfanterister
I hovedvagten er der denne dag besøg fra Hærchefsergent Henning Bæk og Brigadechefsergent Anders Markussen. De har kun roser tilovers for den professionelle og disciplinerede måde, Vikingkompagniet driver vagten.

- Det ser godt ud, der gøres honnør til alle og der er grundig kontrol. Også af vores egne køretøjer, siger Anders Markussen til sikringssoldaten i hovedvagten.

- Hjemme i brigaden har man jo været lidt spændt på at sende sådan nogle superinfanterister og dampbørn som jer fra JDR på vagtopgave, siger Anders Markussen med et smil til sikringsmanden, som begynder at grine.

Kommentaren er sagt i sjov, men der er nok noget om det. Det farligste ved en tre måneders vagttjeneste er nemlig, hvis opgaverne bliver rutine. Når man siger, ”det kender vi”, så risikerer man at slække på disciplinen og dermed sikkerheden.

- Det er vigtigt, at I holder hinanden skarpe, og det ser det også ud til, at I gør, som hærchefsergent Henning Bæk tilføjer.

Hunden Novo
Inde bag hovedvagten, får man øje på noget, der er lidt usædvanligt for en militær vagt. Et lille hundehus i træ, der står i soldaternes afslapningsområde bag det egentlige vagthus. Over indgangen til hundehuset hænger et diplom og nogle medaljer der viser, at hundehusets ejer har gået DANCON-marchen ikke mindre end tre gange.

I hundehuset boede hunden Novo indtil for nylig. Den har i årevis været en del af lejren i Kosovo, men for nylig forsvandt den, og blev senere fundet død af nogle lokale.

De amerikanske soldater spørger stadig til den, for de plejede at gøre honnør til den. Hunden plejede nogle gange at ligge ude på vejen foran vagten om natten, og når der var nogen, der nærmede sig, løftede den sit hoved, så på den måde blev den brugt lidt som vagthund.

Vikingerne havde set frem til et gensyn med Novo. Så meget at de faktisk havde medbragt både lusemiddel og hundeshampoo for at søde livet lidt for det ubestemmelige gadekryds.

En god udsendelse
Der er i alt 29 danske soldater i lejren, hvoraf de 24 indgår i tre vagthold der roterer, så vagten er bemandet døgnet rundt. Derudover sidder 6 danskere i staben i Kosovos hovedstad Pristina en god halv times kørsel væk.

De danske soldater bor i FAB’er, de har eget posthus, velfærdsrum og en udendørs pavillon, hvor de kan være i skygge for den varme forårssol, når de ikke har vagten. Eller ryge smøger i læ for regnen. Selve lejren er en lille by i sig selv med cafeteria, restaurant, træningscenter, opholdsrum, boldbaner og endda en bar.

Holder er en del af i alt 5.500 KFOR-soldater i Kosovo. De udgør den sidste sikkerhed i landet. Det er først og fremmest Kosovo Police, der har opgaven med at holde ro og orden. Bag dem står Kosovos egen hær – Security Force - og det er først, når ingen af de to kan håndtere en situation, at KFOR bliver aktiveret.

- Det er en god mission, især for dem der er udsendt første gang. Der er en klar opgave, men der er også tid til at lære folk at kende og lære, hvad det vil sige, at være udsendt, siger Johannes B. Mengel, der også selv er afsted for første gang.

Han er gruppefører og som vagthavende befalingsmand er det ham, der tager den endelige beslutning i tvivlsspørgsmål, når hans hold har vagten. Missionen varer tre måneder, og det er meget passende, når der er tale om ren bevogtning, lyder det fra flere af de udsendte.

- Vi er enten på vagt, i beredskab eller har fri, hvor vi kan slappe af, træne eller se film, så der er ikke den store afveksling. Tre måneder passer godt, for vi ville nok blive trætte af hinanden, og hverdagen ville blive for meget rutine, siger Johannes B. Mengel, der har været i Vikingkompagniet i et år og i forsvaret siden 2012.

På patrulje langs hegnet
Fire gange om dagen kører soldaterne ud af lejren på patrulje langs lejrens 4,2 km lange hegn og ud i lokalsamfundet. Patruljen skal blandt andet kontrollere om hegnet er brudt, om pigtråden ser ordentlig ud og så tager patruljen temperaturen på normalbilledet i lokalsamfundet omkring lejren.

De danske soldater har et godt forhold til de lokale, som både hilser flittigt, når GD’erne passerer forbi, og hjælper med oplysninger, når danskerne spørger.

Man skal dog også kun dette lille stenkast ud af lejren for at se, hvor hård krigen i Kosovo i slutningen af halvfemserne var ved landet, og hvor stor fattigdom, størstedelen af befolkningen stadig lever i.

Efter bare et par hundrede meters patrulje kører soldaterne forbi en række huse. Udenfor går børn, voksne, høns og køer mellem hinanden, og da børnene får øje på patruljen, løber de straks ud mod vejen, mens de med pegefingrene peger ind i deres åbne munde i et håb om, at soldaterne kan give dem noget at spise.

På trods af situationen, der kan synes håbløs, fortæller soldaterne, at de oplever en positiv lokalbefolkning der gerne vil landet. Det er ikke lyst til udvikling, der mangler. Det er midlerne.

Som køreren på dagens patrulje fortæller, mens man gennem forruden kan se de sneklædte bjerge, der tårner op bag lejren og landsbyerne og afgrænser Kosovo fra Serbien:

Kosovo er smukt. Man skal bare se langt.

Det gælder både naturen men også fremtidsudsigterne.

Derfor bliver vikingerne på hold 34 heller ikke de sidste danske soldater, der udsendes til Kosovo.

Kosovo Force (KFOR)

KFOR er en NATO-ledet international stabiliseringsstyrke med bidrag fra NATO- og andre lande, hvis formål er at stabilisere og opretholde fred og sikkerhed i den nu selvstændige statsdannelse i Republikken Kosovo Flere tusinde danske soldater har gjort tjeneste i Kosovo, siden hæren første gang udsendte soldater til Kosovo Force (KFOR) tilbage i august 1999.

Vikingkompagniet

Kompagniet er bosiddende på Dragonkasernen i Holstebro under II Panserinfanteribataljon. Vikingkompagniet består af en kommandodeling, to panserinfanteridelinger udrustet med CV90 infanterikampkøretøjer bevæbnet med 35 mm maskinkanon og en deling med pansrede mandskabsvogne bevæbnet med tungt maskingevær. Kompagniet var i forlængelse af oprettelsen i 2011 udsendt til Afghanistan, som en del af ISAF 14 i perioden august 2012 til februar 2013.

  • Sådan bor de danske soldater i Kosovo
  • Afløsning af vagthold i hovedvagten
  • En lokal pige beder om mad, da hun ser den danske patrulje komme kørende
  • Kontrol af det ydre hegn i lejren er en del af patruljens opgaver
  • En dansk sikringssoldat gør honnør til en kollega på vej ud på patrujle