Hjem Centralforeningen for stampersonel

Lønstrup - Hus 15

Meget charmerende Lønstrup - tæt på by og strand

For enden af en blind vej finder man dette 105 m2 rummelige feriehus, som fremstår flot, lyst og yderst indbydende. Der er loft til kip.
Huset er bygget i 2008 og ligger på en 1.354 m2 hyggelig grund med terrasser, hvor der året rundt er mulighed for at fange solen.

Huset byder på 2 gode værelser, et stort soveværelse og to dejlige badeværelser, hvor det ene er med spa og sauna. Hjertet af huset findes i køkkenalrummet, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her er der plads til, at hele familien kan være og bare hygge sig.

Der er ca. 1 km gå-afstand til Lønstrups atmosfæriske byliv, hvor man kan opleve et aktivt bysamfund med små specialbutikker, arbejdende værksteder, cafeer, restauranter - altså masser af tilbud og oplevelser for hele familien.

Lønstrup Strand ligger ca. 1,5 km væk på gå-ben. Gå derned og oplev solnedgangen, mens I og børnene leder efter krabber. Stranden ved selve Lønstrup by er bilfri. Den forholdsvis smalle strand har gode læ muligheder ved foden af klinten. Mellem høfderne dannes der små laguner med forholdsvist stille vand.

Book feriehus