Hjem Centralforeningen for stampersonel

Hvad vil vi betale for vores sikkerhed?

Leder blad 3, 2016: Forsvaret er en af forudsætningerne for, at vi kan tale om velfærd, og vi som samfund må spørge os selv; Hvad vil vi betale for vores sikkerhed?

Lørdag 04/06 2016 - CS | Af CS formand Jesper K. Hansen

Forsvaret har ved flere lejligheder i år været i den offentlige debat.  Senest har købet af nye kampfly fyldt debatten i medierne og blandt politikerne, og før det var det de udenrigs- og sikkerhedspolitiske anbefalinger i den såkaldte Taksøe-Rapport, hvor konklusionen lød, at det er nødvendigt at tilføre forsvaret flere ressourcer, hvis vi vil opnå vores politiske ambitioner.

Argumenterne for og imod flere penge til forsvaret fyger gennem luften. For hvor mange penge skal et land som Danmark bruge på forsvar, hvad skal forsvaret kunne, og hvor skal det anvendes? Og ikke mindst har det handlet om, hvad vi ellers kan få for pengene.

I virkeligheden er spørgsmålet meget enkelt. For det her er ikke et valg mellem forsvar og velfærd. Forsvaret er en af forudsætningerne for, at vi overhovedet kan tale om velfærd, og derfor handler det her om, at vi som samfund må spørge os selv;

Hvad vil vi betale for vores egen sikkerhed?

Forsvaret er vores sikkerhed, og i rammen af NATO er forsvaret vores fælles forsikringsordning. Det er ligesom med vores private forsikringer mod ulykker og uforudsigelige hændelser. Ingen af os håber, at vi får brug for dem, men vi har ikke råd til ikke at have dem.

I sine anbefalinger kalder ”Udenrigsgranskeren” Peter Taksøe-Jensen vores tid for ”en brydningstid”. Vi er i en tid, hvor sikkerheden er skrøbelig, og fremtiden ikke er til at forudsige. Vi er udfordrede af risikoen for terror, den store flygtningestrøm og voksende gnidninger mellem NATO og Rusland, for blot at nævne de tre eksempler, der står først for.

Usikkerhederne betyder, at der er et stort træk på forsvaret. Både herhjemme og i Arktis, men i høj grad også internationalt i rammerne af både NATO og FN. Med Taksøes kig i krystalkuglen og politikernes udmeldinger, ser det ikke ud til, at der bliver mindre brug for forsvaret de kommende år.

Derfor skal forsvaret prioriteres. Politikerne er vant til, at når de beder forsvaret løse en opgave, så bliver den løst. Skal det fortsat være sådan, så skal der flere penge til ved det næste forsvarsforlig.

Det høje professionelle niveau i det danske forsvar er udfordret af, at det seneste forligs besparelser har kostet voldsomt på robustheden. Forsvaret kan fortsat løse opgaverne, men ikke ret længe ad gangen, fordi der er for få hænder at trække på.

Som et lille land i en forudsigelig verden er vi nødt til at prioritere vores sikkerhed. Vi er nødt til at prioritere forsvaret, og vi er nødt til at være en troværdig partner i NATO. Med Taksøes rapport har politikerne fået et grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.