Hjem Centralforeningen for stampersonel

Kriterieaftaler kan opsiges uden konsekvenser for pension

Det er muligt at opsige en kriterieaftale med forsvaret, uden at det får konsekvenser for din tjenestemandspension

Onsdag 07/12 2016 - CS - Fagligt | Af Kenneth Skov Jensen

CS er den seneste tid kontaktet af flere medlemmer angående konsekvenserne ved at opsige en kriterieaftale før aftalens udløb.

Det har nemlig været rygtet i forsvaret, at det ville få store økonomiske konsekvenser for tjenestemandspensionen, hvis man selv opsagde sin kriterieaftale inden udløb.

Fakta er, at har du en kriterieaftale med forsvaret, kan den godt opsiges inden udløb uden at det har konsekvenser for din tjenestemandspension.

Usikkerheden er opstået i forbindelse med, at administrationen af tjenestemandspensioner i forsvaret er overgået til Udbetaling Danmark.

For yderligere information kan du kontakte Medlemskonsulent Torben Bratved (36908933, tb@cs.dk)