Forsvarets største fagforening
Centralforeningen for stampersonel

Af den rette støbning

Vi ser dem, eller hører dem ofte nævnt i hverdagen. Men hvem er ammunitionsrydningstjenesten egentlig, og hvad kræver det at blive ammunitionsrydder

Tirsdag 07/02 2017 - Hæren | Helle Kolding

En glemt kuffert i lufthavnen. En opringning om en bombe på en skole. En glemt granat fra 2. verdenskrig fundet på loftet.

Vi kender alle situationen. For vi har hørt om det i radioen, på tv eller læst det i avisen. Og så tilkalder politiet Ammunitionsrydningstjenesten og Rulle-Marie. Men hvem er det egentlig, der rykker ud, når politiet har brug for eksperthjælp til at vurdere, hvor farlig en ’mystisk genstand’ eller et styk eksplosivt materiale kan være?

Ammunitionsrydningstjenesten hører til Ingeniørregimentet, der har hjemsted på Skive kaserne. Før i tiden havde Danmark et ingeniørregiment med base i vest og et i øst, pænt delt af Storebælt, men i dag efter flere forskellige forsvarsforlig, er Ingeniørregimentet reduceret til et, og det betyder, at al aktivitet udgår fra det jyske hovedkvarter. Derfor drager der ugentligt personel fra Skive til Sjælland for at supplere de få faste folk, der er tilbage på Pionergården på Amager, hvor Ammunitionsrydningstjenesten har en filial.

De øvrige ammunitionsryddere bliver i Skive, hvor der også er et ugentligt vagthold. Men selvom de har vagt, har de også almindelig daglig tjeneste. Så hvis ikke de kaldes ud til en ammunitionsrydningsopgave, fungerer de i deres anden ’normale’ funktion ved Ingeniørregimentet. Dette tilhørsforhold giver nogle udfordringer. Ikke mindst hvis der pludselig kaldes ud til en vigtig opgave. En opgave som ammunitionsrydder kan godt tage mange timer, og når denne tjans er overstået, skal det normale arbejde genoptages, og dét, man blev rykket væk fra, har jo ikke gjort sig selv i mellemtiden. Resultatet bliver ofte merarbejde, som efterfølgende søges afviklet i en ellers i forvejen spændt hverdag, men som alternativt kan udbetales.

- Friheden er vigtig for os, her kobler vi af og er sammen med familien, men for mange af familierne er det store arbejdspres næsten for meget. Vi er alle klar over, hvor meget familien skal strække sig, og enkelte gange brister det, fortæller chefen for ammunitionsrydderne, kaptajn Dan Schack Nielsen.

En lille enhed

Og her kommer vi ind til sagen kerne. Fakta er nemlig, at ammunitionsrydningstjenesten er ikke kun en lille specialenhed i det danske forsvar, men med særlig vægt på ordet lille.

- Skal jeg være helt præcis, så mener jeg, at der mangler cirka 30 procent af det mandskab, der skal til, for at vi er fuld besat. Vi mangler simpelthen folk nok til, at vi kan få en rimelig arbejdsplan med en rimelig hverdag til at gå op i en højere enhed, fastslår Dan Schack Nielsen.

- Vi har virkelig travlt i hverdagen, og det mærkes tydeligt hos alle, tilføjer han.

Resultatet er, at vores medarbejdere løber stærkt og til tider har svært ved at få dagligdagen til at hænge helt sammen. Ligeledes er det utrolig svært at hverve til tjenesten. For at blive godkendt ammunitionsrydder, skal man gennemgå en meget lang og krævende uddannelse, hvor man hele forløbet igennem testes på mange områder og kan falde fra af mange årsager.

 

- Fra starten på uddannelsen og til jeg kan bruge dem i ammunitionsrydningstjenesten, går der mindst fire år og nogen gange væsentlig mere, for der kan være prøver under vejs, hvor du er nødt til at gå om, forklarer Dan Schack Nielsen.

Ammunitionsryddere skal også være gjort af en særlig støbning. Ud over at have et godt helbred og kunne leve op til forsvarets almindelige fysiske krav, er det også vigtigt at have både tålmodighed, ro og kunne bevare et overblik selv i en meget presset situation. Ikke alene skal en rydder kunne bære en meget tung og uhandy dragt, der mest af alt ligner en mellemting mellem en astronaut og en Michelin-mand, men vedkommende skal også bærende denne dragt kunne agere og foretage sig ting, som eksempelvis at kravle eller krybe rundt efter sprængsatser, snubletråde og eksplosiver, afmontere den slags og betjene elektroniske hjælpemidler som ’Rulle-Marie’ eller andre robotfunktioner. Samt ikke mindst være i stand til at vurdere, hvornår politiet skal afspærre en skole, en gate eller måske et trafikalt hjørne af København i myldretiden, vel vidende, at det vil genere en masse mennesker, men også vidende, at hvis det ikke sker, og noget går galt, så er det den helt store katastrofe.

1-2 tilkald dagligt

I disse terrorramte tider er opgaverne ikke blevet mindre. Og da en terrorist sprængte et hotelværelse i luften i København og selv flygtede gennem Ørstedsparken for nogle år siden, eller da en ukendt person for nogle uger siden ringede til politiet og fortalte om skjulte bomber på to jyske skoler, så var det også ammunitionsryddere, der blev tilkaldt for at hjælpe til.

Set i faktuelle gennemsnit har ammunitionsrydderne cirka 300-400 opgaver per år. Det inkluderer alt lige fra bortfjernelse af farligt fyrværkeri til egentlige markante EOD-opgaver (Explosive Ordnance Disposal = rydning af eksplosiver). Hvad angår farligt fyrværkeri, får ammunitionsrydderne her ofte hjælp af særligt uddannede folk fra hjemmeværnet.

Det er i snit 1-2 opgaver om dagen.

- En ideel ammunitionsrydder er over 25 år, før han starter på uddannelsen. Først da vil jeg påstå, at man er ’moden’ nok til opgaven, siger Dan Schack Nielsen.

Samtidig skal man have en baggrund som befalingsmand eller officer for at søge ind i ammunitionsrydningstjenesten. Det vil sige, at man i nogle år har gjort tjeneste i forsvaret og meget gerne i ingeniørregimentet, for det er jo også her, at man skal have sin ’sideløbende’ funktion og daglige tjeneste.

Men når man går i ammunitionsrydningstjenesten og har bestået hele den krævende uddannelse som egentlig ammunitionsrydder, så er de enkelte grader begrænset. Der er et vist antal sergenter, et vist antal over -og seniorsergentstillinger og yderst få officersstillinger i enheden.

Konsekvensen af den lange uddannelsesvej og en utilstrækkelig kursusstruktur, sammenlignet med den naturlige afgang grundet andet arbejde er, at der er lange udsigter til at få ammunitionsrydningstjenesten fyldt op på 100 procent. Derfor er ammunitionsrydningstjenesten i den situation, at de altså er for få folk.

- Vi har utroligt fleksible folk. Folk, der virkelig gerne vil det her. Det kan til tider være meget svært at få vagtplanen til at hænge sammen. Om det er en uholdbar situation, må være usagt, men noget må der gøres. En løsning kunne være, at der blev ansat flere folk til at løse de ’andre opgaver’, vi også har, så folk ikke blev så presset i hverdagen, og derfor bliver lidt længere hos os, og at vi får rekrutteret flere. Uddannelsen varer som nævnt mindst fem år, og derfor er det meget vigtigt, at folk blive hos os en rum tid bagefter, men også at vi får rekrutteret flere, så flere kommer gennem uddannelsen, lyder det fra Dan Schack Nielsen.

Redder liv

Det ér en spændende og helt speciel uddannelse og hverdag, en ammunitionsrydder får, pointerer samme Nielsen.

Har man set den amerikanske film ’The hurt locker’ om mineryddere i Irak, kan man godt ryste på hovedet og fastslå, at den har meget lidt med virkeligheden at gøre, og endnu mindre med den danske virkelighed.

- Det vigtigste udgangspunkt i vores opgave er jo først og fremmest at redde liv, og dernæst redde værdier. Vi skal også bringe en situation tilbage til normal og sikre beviser. Vi er i mange sammenhænge politiets vigtigste rådgivere. Og det stiller krav til vores analytiske evner og beslutningskraft, siger D.S. Nielsen med stor intensitet i stemmen.

- Vi skal også have gode samarbejdsevner og kunne klare et stort pres, ikke mindst psykisk. Men det er jo også det, der gør arbejdet spændende og relevant, fortsætter han.

Spændende er det. Det er hverken han eller nogle af hans kolleger i tvivl om. Man ved aldrig helt hvilken opgave, der venter en, når telefonen ringer, og selvom der kan være mange rutinemæssige opgaver i en udrykning, så er ingen sag helt lig med den næste.

Man får prøvet sig selv af, og indimellem kræver det også utraditionelle eller alternative måder og tænkning at løse en opgave på. Og her kommer hele den lange uddannelse og erfaring med i løsningen af opgaven.

- Bliver man den mindste smule usikker, kan man lige ringe tilbage til en kollega. Det er en del af jobbet, at man tager den tid og den erfaring, der er brug for, understreger D.S. Nielsen.

Uddannelsen og jobbet kræver noget af den enkelte person, men giver også meget tilbage. Der har før været kvinder i ammunitionsrydningstjenesten, men i øjeblikket er der kun mænd. Kvinder er dog meget velkomne, og selvom de fysiske krav er store, er de ikke umulige at leve op til for en kvinde.

Funktionstillæg ønskes

Ammunitionsrydningstjenesten er udfordret, fordi der mangler medarbejdere, som kan påbegynde den lange uddannelse, og som ligeledes vil være i stand til at kunne løse de mangeartede opgaver. Derfor er hverdagen belastet i Skive. Ammunitionsrydderne får heller ikke et særligt minerydder-funktionstillæg, men må ’nøjes’ med en almindelig soldaterløn jf. deres rang og overenskomst.

- En elektriker eller tømrer kan med et svendebrev i hånden få et særligt tillæg, når han bestrider en stilling i forsvaret, der matcher hans håndværk. Men da vores uddannelse er taget ’i’ forsvaret, kan vi ikke sidestilles på den måde. Det virker forkert, nikker Dan Schack Nielsen, og han fortsætter;

- Da bopælen grundet vagtplanen skal ligge i Skive og omegn, og der ikke kan tilbydes noget ekstra for en meget krævende stilling, er det meget svært at tiltrække nye medarbejdere. Ligeledes ville et funktionstillæg vise en værdsættelse og prioritering af specialet, og det kunne måske virke tillokkende for nye medarbejdere.

Et særligt funktionstillæg og en mindre belastet hverdag, kunne måske være ’en gulerod’ til flere ansøgere til uddannelsen. Men det kræver forhandlinger et andet sted end her i hjørnet af Skive kaserne, hvor ammunitionsrydningstjenesten hører til. Her har de deres køretøjer og deres opholdsstue, vagtlokaler og badefaciliteter. Som vi sidder her og taler, ringer telefonen. Der er sket noget i Vejle, hvor politiet godt lige vil have en ammunitionsrydder med på råd, og øjeblikket efter kører den hvide vogn afsted mod sydøst. Endnu en vagt er i fuld gang. Døgnet rundt alle årets dage.

 

Fakta

Ammunitionsrydningstjenesten, i daglig tale EOD, er hjemmehørende i Skive under Ingeniørregimentet. Her er EOD bataljon (2 EODBTN) oprettet den 1. januar 2011 og består af 6. og 7. HBU kompagni samt 5. EOD kompagni (5EODKMP).

Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) løser både militære og civile opgaver. Sidstnævnte sker efter politiets rekvirering. EOD uddannede indgår også i internationale missioner. I Danmark findes der en landbaseret og en vandbaseret EOD tjeneste, nemlig henholdsvis Ammunitionsrydningstjenesten tilknyttet Ingeniørregimentet i Skive, og Minerydningstjenesten (Minørerne), der er tilknyttet søværnet og Frømandskorpset i Kongsøre.

Uddannelsen til ammunitionsrydder er sammensat af en række forskellige kurser og en basisuddannelse. Sidstnævnte er ens for både Ammunitionsrydderne og Minørerne og foregår i Skive.

Nogle af specialkurserne foregår udenlands primært i England.

Mere om selve uddannelsen kan fås enten ved direkte henvendelse til enheden på: eod@mil.dk