Forsvarets største fagforening
Centralforeningen for stampersonel

Flere penge, naturligvis – men vi forventer flere kolleger!

Leder af CS formand Jesper K. Hansen

Det er da meget besnærende, når Danmarks Statsminister meddeler, at forsvarets budget skal have et substantielt løft ved efterårets forligsforhandlinger. Og det lyder flot, når en stor del forligskredsens politikere samtidig tilkendegiver, at vi nok bliver nødt til at tilføre forsvaret flere økonomiske resurser i de kommende år.

Det er jo ikke fordi, at der ikke er behov for en solid indsprøjtning til forsvaret, for det er der i allerhøjeste grad. Der er udfordringer nok i verden – en stigende befolkningstilvækst samt global opvarmning og deraf øget migration, for ikke at tale om det arktiske område, en tiltagende cybertrussel og et Rusland, hvor provokationer og chikane er mere reglen end undtagelsen. Spændinger og uforudsigelighed gør, at Danmark skal tage mere ansvar, og forsvaret kommer fortsat til at spille en aktiv rolle i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vores lille nation kan ikke klare udfordringerne alene, men vi skal alligevel træde i karakter, tage et ansvar og leve op til de forpligtelser, der er givet tilsagn til i NATO. Som medlem er vi med i et stærkt fællesskab, som i mange år har dannet rammen om dansk sikkerhed – måske også en af grundene til at vi stadig er et frit land. Derfor giver det meget god mening, når politikerne melder ud og vil tilføre flere penge til forsvaret i årerne fremover.

CS’ holdning er helt klar: Danmark skal levere de 2 % af BNP på sigt, da vi er fuldt og helt med i samarbejdet og forpligtelserne til sammenhold og styrke. Vi skal være med på holdet! Man kan jo sammenligne det med at være med i en fodboldklub, vælge målmandstræningen fra og så kun ville betale halvt kontingent.

Så langt, så godt. For jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at penge til forsvaret ikke nødvendigvis er det samme som bedre forhold og flere kolleger til at håndtere jeres travle hverdag.

En hverdag, hvor i kæmper med politikernes store ambitioner og har samtidig alt for få resurser til at få det til at hænge sammen i dagligdagen.

En hverdag, hvor der er stor mangel på kolleger, hvor materiel tit er nedslidt eller en mangelvare, hvor merarbejde oftest pr. automatik udbetales i stedet for at planlægge på afspadsering med den enkelte.

Og samtidig effektiviseres der for ca. 1 mia., der skal dække de ubetalte regninger, som politikerne har sendt til forsvaret i indeværende forsvarsforlig. Regninger, der på nogle områder herunder veteraner, opretholdelse af Grønnedal og Beredskabsstyrelsen, ikke har noget med det militære forsvars operative opgaveløsning at gøre.

Der ligger et stort efterslæb på forsvarets område, når det handler om de opgaver, vi allerede løser i dag. Derfor er forventningen – med rette, synes jeg – at det efterslæb bliver dækket, før politikerne begynder at øse nye opgaver ud over forsvaret. Og det handler om at få tilrettet opgaver til bemanding eller bemanding til opgaver. Forstået på den måde, at enten skærer politikerne opgaver fra eller også tilfører de flere resurser til nye kolleger ude ved jer.

Når det er gjort, kan der så gives nye opgaver til forsvaret – men der skal følge penge med, så der er en finansiering, der passer til de flere og nye opgaver. Fred og stabilitet kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde, godt materiel og dygtige soldater. Der er brug for flere penge for at forbedre vilkårene for jer, så i kan vende konflikt og spændinger til fred.

Så kære politikere: Husk at sørge for vores arbejdsvilkår. Skuf os ikke!