Forsvarets største fagforening
Centralforeningen for stampersonel

Budgetanalyse – en camoufleret besparelse?

Leder af CS formand Jesper K. Hansen

I øjeblikket er Værnsfælles Forsvarskommando ved at se Forsvarets operative kapaciteter efter i hver en krog inden for hegnene. Opgaven er den nye budgetanalyse og dækker over, at politikerne har pålagt Forsvaret effektiviseringer på op mod en milliard, hvor af cirka 600 millioner ligger på det operative område. Ganske få ved præcist, hvad analysen indebærer, og ganske mange afventer resultatet med spænding. Ledelsen lover en åben og transparent proces, men indtil videre foregår den i tavshed.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger, at det er et grundvilkår at effektivisere, så vi forvalter skatteydernes penge bedst muligt. Samtidig forsikrer han os om, at pengene bliver i Forsvaret. Og at der ikke er et problem ved både at tale om effektiviseringer, samtidig med at statsmisteren lover et  ”substantielt løft” af forsvarsbudgettet  i det kommende forsvarsforlig.

Lad os nu ikke tale udenom: Budgetanalysen opfattes som en besparelse. Der skal spares penge for at få penge - for kronerne flyttes blot fra ét sted til et andet. Selvom politikerne gang på gang fortæller os, at det ikke er besparelser, bliver det opfattet sådan ude ved jer. Og snart er der vel nogen, der som barnet i H.C. Andersens eventyr fortæller kejseren, at han jo ikke har nogen klæder på. Forstået på den måde at politikerne kan have en forestilling om, at det er effektiviseringer, men vi kan jo alle se, at det er besparelser. Og det ændrer ikke på virkeligheden: Vi skal levere forsvar på samme måde og stadig løse de samme opgaver. Det giver anledning til mange frustrationer og bekymringer rundt omkring blandt jer. For hvad betyder effektiviseringer? Hvor skal pengene findes?

Spørger man forsvarschef Bjørn Bisserup, er ambitionen ikke at reducere i de operative kapaciteter. Som udgangspunkt skal vi altså ikke effektivisere (igen: spare?) i antallet af kampvogne, skibe eller fly. Nej, planen er at se på den generelle drift og stabenes funktion. Og hvis vi ikke kan effektivisere på disse områder, vil politikerne blive nødt til at droppe snakken om effektiviseringer og i stedet sige det hidtil benægtede ord: Besparelser.

Men effektiviseringerne føles allerede som en besparelse. Resurser fjernes fra jeres travle hverdag: Med få resurser, mangel på kollegaer og mangel på eller nedslidt materiel – for blot for at nævne nogle af jeres udfordringer.

Det er ikke okay at tage fat med den meget store grønthøster. Forsvaret skal naturligvis altid kunne kigges efter i sømmene, og det er jo også derfor, at det allerede er indskrevet i det nuværende forsvarsbudget, at der skal laves en analyse af de operative kapaciteter – men der er ikke sat et måltal på. Vi har selvfølgelig intet imod at lave analyser og skabe en effektiv og velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og bliver taget godt hånd om. Men det er netop vigtigt, at man i denne proces ikke slynger et tilfældigt måltal ud blot for at spare. Og da slet ikke gennemfører besparelser baseret på en budgetanalyse, som på politikernes ønske bliver udformet i alt for stor hast set i lyset af, hvor meget den påvirker jer.

Netop derfor er vi i CS meget opmærksomme på hele processen: Hvor langt er man i budgetanalysen, hvilke områder vil man "effektivisere" indenfor, hvem har indflydelse på de endelige beslutninger. Disse spørgsmål er blot nogle af dem, som vi konstant stiller politikerne og forsøger at få svar på. Man kan måske i øjeblikket bedst sammenligne os med en knurrende vagthund – men vi er også klar på at blive en bidsk jagthund, såfremt effektiviseringerne blot er camouflage for flere besparelser.