Hjem Centralforeningen for stampersonel

Ensomhed, nordlys og luksuriøse feltrationer skildres i Brygmann og Krigsveteranerne

Tidligere Siriusfup Morten H. Gormsen anmelder TV-programmet Brygmann og Krigsveteranerne. I aften blev afsnit 2 ud af 4 sendt

Torsdag 12/10 2017

Afsnittet begynder med, at vi sammen med ekspeditionsdeltagerne kommer til Grønland. Det går lige i det gamle Sirius-hjerte. Vi får nogle fine billeder fra Grønland, og det er jo det, som jeg synes, det handler om. Vi får også fine positive forventninger lige fra starten. Deltagerne taler om, at hvis de kan klare det her, så kan de klare mange ting.

Deltageren Michael fortæller sin historie om dengang, han kørte på en sprængladning. Det er fint, at det bliver vist, at der er gået noget forud. Jeg sidder ikke og venter på krigsberetningerne, når jeg ser programmet, men det giver os et indblik i hans baggrund.

Herefter kommer der et indslag, hvor Brygmann fjumrer lidt rundt, og der er en hund, der er løbet med hans luffe. Det er meget sjovt, og på et tidspunkt bliver der også talt om, at han ikke har været soldat, og derfor ikke er vant til at skulle gå i kolonne, og at der bliver råbt kommandoer. Det tilfører lidt humor, og det giver også lidt perspektiv, at han ikke den samme baggrund, som de andre.

Hurtigt kommer de ud at gå. De skal op til Kirchdalen Depot. Det forlyder, at de har taget mad med til tre dage, men jeg tror, at de har haft lidt mere mad med, også selv vejrudsigten er god. Man skal helst have lidt ekstra med.

Vejret er rigtig flot på den første dag, og de kan se 100 km ud i horisonten, så vi får set, hvor flot der er i Grønland. Ham, de kalder Morgen, mangler et ben, og han bliver lidt bekymret for, om han kan klare det. Der er risiko for, at der er gået koldbrand i hans benstump.

Da de skal slå lejr, får vi indblik i nogle af de praktiske ting, som eksempelvis teltformation. Vi får fortalt lidt om teltet og om varme inde i det. Det er rigtig fint, at de får vist nogle af de praktiske ting deroppe. Sirius’ telte er lidt anderledes, men grundprincipperne følges.

21 graders frost er behageligt

På dag to taler deltagerne om, at der er koldt i teltet. Der er 22-24 graders frost. Så koldt er det heller ikke. Men de kommer jo lige hjemme fra stuen, og det er selvfølgelig en stor forskel. Så er det vanvittigt koldt. Men når man går deroppe hele sommeren, og det gradvist bliver koldere og koldere, så er 21 graders frost faktisk meget passende. Det er behageligt, fordi man ikke sveder. 5 graders frost kan næsten være for varmt i den situation. Deltagernes situation er selvfølgelig helt anderledes.

Vejret er ikke lige så godt her på anden dagen. Det er tåget, og sigtbarheden er stærkt nedsat. Det er også den dag, hvor man er allermest øm, for musklerne skal lige i gang. Det begynder at gå op for deltagerne, hvad de har kastet sig ud i. Vi bliver præsenteret for Jonas, som er fysisk i tip top, men som lider af PTSD. Han går forrest og skal træde spor.

Som Sirius-mand går man også foran hundene i dårligt føre og træder sporet. Jeg kunne godt lide det, når føret var dårligt nok til, at man ikke skulle løbe afsted. Så kunne man gå der i sine egne tanker. Det gør man en time ad gangen og skiftes til det. Jeg synes, det var rart at få den time for sig selv. Jeg kunne godt finde på at tælle skridt. Når man havde talt 5.000 skridt, så havde man gået en time. Jeg har talt med andre siriusfolk, som synes, at det var fuldstændig idiotisk at gå og tælle, men det kræver et lidt specielt mindset at gå helt alene. Det er jo ikke, som når man går alene på gaden herhjemme. Deroppe er det bare en flad mark, og hvis man så samtidig har PTSD, så er det altså en udfordring. De taler også om, at det er ensomt at gå i kolonne, for man taler ikke sammen – og også, når man er lidt presset. Så bliver en time ret lang. Man går en hel dag med sit eget hoved og tænker over sit liv og fremtiden. Det er lige præcis det, de har ud af at være deroppe at få vendt de ting. Det, synes jeg, er rigtig fint, at det kommer med i programmet.

Ingen sammenhold

Til gengæld bliver der ikke vist ret meget af deres sammenhold. Der er ingen tvivl om, at de har hjulpet hinanden i de her første dage. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at det ikke kommer med i programmet.

Vi kommer i stedet ind i et telt, hvor Morten, som er siriusmand, sidder sammen med Brygmann. De taler om rationerne, som Brygmann ikke er synderligt imponeret over. Det er faktisk nogle rigtig fine rationer sammenlignet med dem, som Sirius kører med. Der er ikke sparet på noget. Det er alt sammen lækkert, og vejer ikke noget.  Lige der synes jeg, at Brygmann er lidt af en pylrerøv.

Om aftenen er der et utrolig flot nordlys. Jeg tror ikke, at jeg har set det flottere. Deltagerne er oppe at køre over det, og det er også fedt.

Næste dag opdager de et bjørnespor. Det er fint skildret med de her mennesker, som aldrig har set et bjørnespor før. Jeg kan også huske første gang, jeg så et bjørnespor og tænkte ”Hold kæft mand, det er godt nok nogle ordentlige lapper” Dog synes jeg, at der er lidt for meget fokus på, hvor farligt det er. Bjørnen er jo stukket af henover isen, fordi de kom trampende. Der er ikke en særlig stor risiko for, at der kommer en bjørn farende og overfalder dem. Men det er jo fjernsyn, og det er okay, at der også kommer en fortælling om det.

Deltagerne når frem til hytten, hvor der også har været en bjørn. Den har ikke været inde, men den har trampet på afbrændingstønden, og det er vanvittigt irriterende at skulle til at stå og rette sådan en ud. Det har jeg prøvet.

Inde i hytten viser det sig, at Morgens benstump er i bedring. Og det er rigtig godt, at han ikke skal hjem. Jeg synes godt, at de kunne have brugt mere krudt på tiden inde i hytten. Når man ankommer lidt forkommen og får tændt varmen, og der lige pludselig er 28 graders varme, så er jeg sikker på, at nogle af deltagerne kogte og har haft svært ved at holde sig vågne. Det kunne have været nogle fine billeder. Og måske får vi set det i et senere afsnit. Jeg synes i hvert fald, at vi går lidt glip af, hvor lækkert det er at komme i hytten. Der har helt sikkert været nogen, der har været glade der.

Jeg lander på 5 stjerner ud af 6 for aftenens afsnit. Vi kommer til Grønland, og vi får set Grønland på en for mig genkendelig måde. Vi får vist glæden ved at være der, og vi får set Nordlys. Vi kommer med på de oplevelser, man har, når man er deroppe. Det er selvfølgelig ikke det samme at se et TV-program, som at være der oppe, men vi får alligevel et godt indblik i, hvordan det er. Det er superfint. Hvis der havde været mere kul på sammenholdet, havde jeg givet 6 stjerner, men det er et rigtig godt afsnit.