Hjem Centralforeningen for stampersonel

Læserbrev fra ung sergent: Er min fremtid i Forsvaret eller civilt?

CS formand Jesper K. Hansen svarer på et læserbrev fra en splittet sergent, som står overfor et svært valg i forhold til hans fremtid i Forsvaret.

Onsdag 15/11 2017 - Fagligt | Af Jesper K. Hansen

Jeg står mellem to veje (læserbrev fra sergent David, uddannet i Hæren og arbejder i Flyvevåbnet:

Jeg er en ung sergent, som elsker det at være soldat. 

Jeg er dog godt klar over fremtidsmulighederne i Forsvaret og føler mig snart nødsaget til at vælge én af to veje. Engang havde jeg også en tredje vej – nemlig CU. Men den er desværre lukket. Ærgerligt, for CU havde helt klart været det rette for mig og mange af mine sergent- og konstabel-kollegaer.

Vej nummer 1:

Jeg vælger Forsvaret resten af livet. Hvor fremtiden (i mine øjne) ikke er lys. Hvor hverdagen er præget af besparelser og dårlige beslutninger i ledelsen. Hvor manden på posten alligevel bliver skiftet ud om nogle år. Selv folk, som har været i systemet i flere årtier, modtager et symbolsk beløb og en fridag med løn HURRA HURRA.

Fastholdelse bliver der snakket mere om end noget andet, men alligevel sker der intet på den front. Som sergentelev blev jeg spist af med, at min daværende K4-kontrakt var bedre for mig end K35 med CU, fordi at jeg efter to års tjeneste ville blive oversergent og kunne bruge de sidste to år af min K4 til at læse den akademiske uddannelse ved siden af tjenesten. Det er nu bare lidt ”sjovt”, at ingen af de udnævnte sergenter på mit hold i Varde – som endda også var på SU – er blevet oversergenter endnu, og der er nu gået de tre ud af fire år af deres K4.

Jeg mener, at den generelle struktur i Forsvaret falmer stille og roligt. Vi "outsourcer" vores officersuddannelse, for så sparer vi jo et par kroner. Det gør det næsten umuligt at blive officer som sergent eller konstabel – medmindre man da står med en bachelor. Den anden mulighed er – såfremt man er sergent – en akademisk uddannelse på to år ved siden af daglig tjeneste. Det er i min optik kun muligt, så længe man ikke er i den stående struktur. Hvordan skal jeg sælge til chefen ved enheden, at jeg skal i en "skånestilling"?

Vej nummer 2:

Jeg vælger at gå civilt og tage en uddannelse. Hvor både ledelsen og fagforeningen tør tage en beslutning. Og bagefter kan det blive aktuelt at søge officersuddannelsen, såfremt jeg tager en bachelor eller derover.

Hvilken vej skal jeg gå? Det står endda så skidt til i Forsvaret, at der er noget, der hedder "frivillig kursus", hvor man åbenbart kun får løn for daglig tjeneste, da det er et selvsøgt kursus, selvom man er på øvelse i ti dage under kurset. Kompetenceudvikling og fastholdelse er nøgleordene, hører vi konstant – bevis det!

 

 

------------

 

 

Kære David (svar fra CS formand Jesper K. Hansen):

 

Tusind tak for dit læserbrev. Jeg er både glad for, at du på den måde viser interesse for den arbejdsplads, hvor du er ansat – samt tager dig tiden til at fortælle mig om dine tanker. Derfor har jeg også taget mig tid til at svare dig, for der er mange interessante elementer i dit læserbrev. Og nogle af elementerne vil jeg også gå videre med, da CS hensigt med at lave aftaler med arbejdsgiver er, at de bliver brugt i aftalens ånd.

 

CU havde helt klart været det rette for mig og mange af mine sergent- og konstabel-kollegaer”

Jeg er helt enig i, at det bedste ville være at have en eller anden form for CU ordning, hvor den enkelte kunne få mulighed for at opspare uddannelsestid. Politikerne fjernede denne mulighed, da de besluttede sig for at acceptere det samlede provenu af den budgetanalyse, der blev foretaget i 2012.

Dengang var det konsulenternes anbefaling at fjerne denne mulighed, da den efter deres vurdering hørte 70’erne til. Vi ved, at det er noget sludder, og at der mere end nogensinde er behov for uddannelse. Specielt i forsvaret, hvor vi er gået fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse.

CS kæmper stadig kampen, og uddannelse står øverst på vores ønskeliste i forbindelse med et nyt forlig på forsvarets område. I alle de samtaler jeg har haft med politikerne på Christiansborg, har uddannelse været et tema, jeg har nævnt først, og vi kæmper videre. Vi ser meget gerne, at de tager stilling til spørgsmålet og pålægger Forsvaret at tage højde for det i deres uddannelsesplanlægning og i den daglige tjeneste.

Med hensyn til K35 er jeg også enig med dig; det er nemlig en genial kontrakt. Den er kort og lægger op til, at der er nogle, der skal videre fra Forsvaret, samtidig med at der er indlagt opsparing af uddannelse. Dem der skal videre fra Forsvaret, får mulighed for at tage uddannelse med det for øje – og dem som bliver kan indtænke det i deres karriereforløb i Forsvaret.

CS har stadig K35-kontrakten i vores organisationsaftale og er derfor klar, hvis – eller når – den igen skal på banen.

 

“ Fastholdelse bliver der snakket mere om end noget andet, men alligevel sker der intet på den front

Fastholdelse er for mig den bedste form for rekruttering, men jeg må erkende, at Forsvaret ikke er så gode til at praktisere det i dagligdagen. Det er som om, at det er en vision, der lyder godt ved “skåltaler”, men ikke noget man reelt følger op på i dagligdagen.

Når jeg siger, at det er vigtigt, så er det fordi, man får de bedste ambassadører, hvis medarbejderne selv taler godt om og anbefaler sin arbejdsplads blandt venner og bekendte. Og Forsvaret ved, at de bliver udfordret i fremtiden på grund af mangel på arbejdskraft, og derfor er det tosset ikke at gøre mest muligt for at fastholde alle de gode medarbejdere, man allerede har ansat.

CS presser utrætteligt på for at gøre Forsvaret til en endnu bedre arbejdsplads, og i det arbejde er det super godt med læserbreve som dit. Det giver politikerne og Forsvaret et signal om, at ikke alt er, som det skal være, samtidigt med at jeg får mulighed for at understøtte dette og lægge yderligere pres på.

 

Den anden mulighed er en akademisk uddannelse på to år, såfremt man er sergent, ved siden af daglig tjeneste, som i min optik kun er muligt, så længe man ikke er i den stående struktur.”

Da vi lavede kontrakten, hvor der er mulighed for at læse til akademimerkonom, var det for at skabe muligheder, og ikke begrænsninger. Det er selvfølgelig ikke godt nok, hvis der ikke i en eller anden grad gives jer mulighed for også at udnytte tjenestetiden til at læse.

I CS har vi meget fokus på uddannelse og indgår jo naturligvis ikke aftaler, hvis ikke det er hensigten at bruge dem. Jeg har overfor politikerne særskilt nævnt dette forhold også samt taget det op i dialogen med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). CS vil fortsat presse på for, at der gives jer mulighed for at udnytte aftalen om ret til uddannelse optimalt. Jeg kan jo ikke garantere, at dele af uddannelsen ikke bliver ”for egen regning”, da det er den pris, som den enkelte må betale, men vi taler ikke om hele uddannelsen.

 

Det er bare lidt sjovt, at ingen af de udnævnte sergent på mit hold i Varde, som endda også var på SU, er blevet oversergenter endnu,

Aftalen om K4 er lavet med henblik på, at dem som skal fortsætte i Forsvaret ud over de fire år, kan gå videre på VUTI. Men hvis ingen er startet på en akademiuddannelse på grund af manglende opbakning ved cheferne eller mangel på tid i dagligdagen, må CS jo tage det op med FPS og få evalueret ordningen. CS har, som beskrevet tidligere, ingen interesse i at lave aftaler med arbejdsgiver, der ikke bliver brugt.

 

Gå civilt, tage en uddannelse, hvor både ledelsen og fagforeningen tør tage en beslutning”

Din fagforening både tør og vil, men der skal to til tango. Beslutninger ligger til ledelsesretten, men vi vil utrætteligt søge indflydelse med gode råd, forslag og inspiration, fordi det er i både vores og Forsvarets interessere, at Forsvaret (for)-bliver en attraktiv arbejdsplads, der både kan fastholde og rekruttere gode ansatte. Herunder ikke mindst en arbejdsplads, hvor civile uddannelsesinstitutioner bruges i det omfang, det kan tilpasses de militærfaglige opgaver. Og i de tilfælde hvor det ikke er muligt, skal de militære uddannelser søges meriteret i forhold til sammenlignelige civile uddannelser. Det vil skabe gode og trygge rammer for Forsvarets ansatte i forhold til at gå videre med en karriere i Forsvaret eller bruge sine kompetencer ude på det øvrige arbejdsmarked.

 

“da det er et selvsøgt kursus”

Endelig faldt mit fokus på det, du skriver om ”selvsøgt” uddannelse. Her er det CS helt klare opfattelse, at de kurser, der direkte kan henføres til din funktion, ikke kan være selvsøgte. Dem skal du have for at varetage dine opgaver, og de skal derfor ikke være ”frivillige kurser”.

Jeg har godt hørt det før, og CS er klar til at tage de sager op, hvor funktionsspecifikke kurser søges afviklet som selvsøgte kurser. Så hvis det sker igen, vil vi meget gerne vide det i huset, således at vi kan gå videre med det.

 

Endnu en gang vil jeg takke dig for dit læserbrev, og jeg håber, at du – og andre, der læser med – kan bruge mine svar. CS er til for jer, og vi er klar til at kæmpe for de vilkår, I har.