Hjem Centralforeningen for stampersonel

Forsvarets Sundhedstjeneste skal tættere på den enkelte soldat

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) har været gennem en turbulent tid siden udflytningen fra Sjælland, og der mangler stadig erfarne folk. Men med en ny chef i spidsen skal der ses fremad.

Onsdag 15/11 2017 - Sundhed | Helle Kolding

For lidt  over to år siden besluttede den daværende regering - og partierne bag forsvarsforliget - at det ville være en god idé at flytte Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) til Aarhus. Her var der ledige lokaler, efter at Søværnets Operative Kommando var blevet til Marinestaben og var flyttet til Flyvestation Karup. Beslutningen vakte ikke just jubel - og slet ikke hos de berørte medarbejdere, der hverken kunne se nogle faglige eller geografiske fordele ved en flytning. Protesterne var talrige, og blandt andet var CS ude og advare om, at mange erfarne og dygtige medarbejdere efter al sandsynlighed ikke ville flytte med, og at FSU derfor ville miste mange gode kompetencer. Her to år senere kan man konstatere, at flere end 70 procent af de hidtidige medarbejdere valgte at søge nyt job i Forsvaret eller helt udenfor Forsvaret. Nye medarbejdere kom til, men der er stadig vakante stillinger, og selvom Aarhus er en stor by, er det stadig svært at tiltrække militære medarbejdere med de rette kompetencer og erfaringer. Læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale, der godt kunne tænke sig et job i FSU, tænker selvfølgelig ligesom alle andre på gergrafi og lønforhold, men derudover skal de også være klar på, at de kommer ind i en militær
myndighed med uniformer og særlige fysiske krav og fysiske udfordringer.


I maj måned blev Sten Hulgaard udnævnt til ny generallæge og chef for FSU, og han lægger ikke skjul på, at netop det militære tilhørsforhold er af essentiel betydning.
- Vi er en uniformeret militær myndighed med alt det, dette må indebære. Vi hører til som en væsentlig del af de operative styrker, og vi har en helt særlig ’kunderelation’, forklarer Sten Hulgaard.
Han er samtidig også fuldt klar over, at flytningen ramte FSU hårdt, hvad angår tab af erfarne folk og vigtige kompetencer. Omvendt har nye medarbejdere været flittige til at gennemføre kompetenceudviklingsforløb, og det kan mærkes.
- Men vi må tilbage på banen igen, siger han fast, og han påpeger, at ledelsen også har lært af de seneste to år, og at det er væsentligt, at man nu også prøver at se fremad.
- Beslutningen er taget. Flytningen er sket. Nu skal vi så se at komme videre, nikker Sten Hulgaard.


FSU har fået en ny chef, der ikke er bleg for at tage depechen og bringe den videre på de nye betingelser, men også med nye ideer og forslag.
- Vi skal være, hvor soldaterne er. Vi skal ud til enhederne, pointerer han og rammer her ned i en af de udfordringer, som udflytningen af FSU og væsentlige besparelser på hele FSU’s område også bød på.
- Vi skulle spare mange millioner kroner, og det betød blandt andet, at vi gik fra 18 infirmerier til kun fem. Det gør man ikke uden konsekvenser, siger Sten Hulgaard.


De fem tilbageblevne infirmerier blev valgt ud fra at være de steder, hvor de gjorde mest gavn. Kriterierne var blandt andet, at der skulle være tale om store tjenestesteder med operativt virke og værnepligtige. Samtidig med nedlæggelsen af en række infirmerier øgedes kravene til Forsvarets medarbejderes fysiske formåen og sundhedstilstand. Men er man ikke på vej i mission eller værnepligtig, skal et lægebesøg eller sundhedstjek finde sted hos egen læge og ikke som tidligere hos det ’lokale’ infirmeri. Generallægen kan godt forstå, at det selvfølgelig betyder en væsentlig besparelse på Forsvarets budget, men han er også enig i, at mange lægebesøg så risikerer at blive udskudt eller helt opgivet. Enten fordi den enkelte medarbejder ikke vil bruge en hel fridag på at søge egen læge, da han eller hun ofte bor geografisk et stykke fra tjenestestedet, eller også venter medarbejderen lidt længere, når man nu ikke bare kan smutte inden om infirmeriet for et råd eller et tjek.
- Det er vigtigt, at vi opsnapper skavanker, før de udvikler sig til noget alvorligere, og jeg synes bestemt, at de sidste par år har vist, at der er et behov for mere opmærksomhed og en bedre mulighed for at kontakte et infirmeri, siger generallægen, og han fortsætter;
- Derfor er vi i gang med at undersøge mulighederne for mere mobile infirmerier, hvor vi har sundhedsfagligt personale til at komme ud til de enheder, der ikke har et fast infirmeri. Måske et par gange om ugen. Nogle af de gamle nedlagte infirmerier er endnu ikke taget i brug til andet formål og vil hurtigt igen kunne danne base om et sådant mobilt infirmeri. Eksempelvis infirmeriet i Frederikshavn.
- Det er vigtigt, at vi ser på soldaternes behov, og ikke kun på besparelser, fastslår Sten Hulgaard.

 

Generallægen er chef for knap 400 medarbejdere, hvoraf de 192 er fastansatte og de øvrige, alt efter kompetencer og uddannelse, indgår i et reserveberedskab. Udover bemandingen på de fem infirmerier er FSU også en væsentlig og aktiv del af SAR-beredskabet 24/7 året rundt. Dertil kommer udsendelser i missioner og Nordatlanten samt på særlige opgaver i ind- og udland.

Der er over 1100 lægevagter pr. år. Men FSU er også meget andet. Man er med i forsknings –og samarbejdsprogrammer med eksempelvis store hospitaler som Skejby og Rigshospitalet. FSU er også med, når der skal aftales fysiske krav og træning til Forsvarets medarbejdere, og Sten Hulgaard ved godt, at her rammer man hurtigt ned på et meget ømt punkt hos mange.
- Vi reviderede kravene for nogle år siden, og der har vist sig et behov siden for nu at genrevidere dem, smiler han.
- De nye krav blev jo især baseret på erfaring fra og krav til de mange​ udsendelser, vi havde i Afghanistan. Men selvfølgelig er der behov for at skelne mellem en topfit kampsoldat og andre i helt andre funktioner. Derfor er vi nu ved at finde frem til nye krav, hvor nogle af de hidtidige øvelser ikke vil være at finde mere, mens andre bibeholdes, siger han tilføjende.
Generallægen lover dog også, at de fremtidige krav vil blive aldersgradueret. Ikke gradueret efter køn, men altså efter alder.
- Vi har taget kritikken til os og fjernet nogle statiske øvelser. Der var behov for en justering og et enklere system, indrømmer han.


Et af de nye fremtidige tiltag er også en enklere og meget mere forståelig procedure, når det gælder den grundlæggende helbredsundersøgelse. Især har den tekstmæssige del, der udsendes til
eksempelvis kompagnicheferne, været svær at forstå og tolke, og det skal fremover gøres meget lettere forståeligt.
- Det skal i højere grad være mere fleksibelt og ikke mindst baseres på en individuel vurdering. Der skal være forskel, for vi er jo alle forskellige, påpeger generallægen, og hurtigt tilføjer han;
- Man skal kunne graduere udsendelserne. Hvad er det, man skal ud til, hvor længe og under hvilke forhold? Og vi skal også vurdere egnetheden ud fra flere kriterier. Derfor er den ellers meget omtalte - og af mange frygtede - mulighedskommission sat i bero.
- Vi vil gerne tættere på den enkelte medarbejdere og have adgang til alle sundhedsoplysninger, men det skal ske med samtykke. Så har vi også bedst mulighed for at give de lægefaglige råd og
vurderinger, fortsætter han.


Med et halvt år som ny chef er det selvfølgelig begrænset, hvad der allerede er sket af nye tiltag. Men der er sat nye skibe i søen, og Sten Hulgaard viser tydeligt, at han glæder sig over sit job og ikke mindst de mange muligheder og udfordringer, han synes, det giver.
- Jeg mangler stadig folk. Især mangler jeg befalingsmænd og her især erfarne befalingsmænd. Det er ikke let at rekruttere, selvom vi har mange spændende stillinger. Men vi er meget specialiserede, og vi har ikke blod på gangene. Man skal bare kunne arbejde sammen med læger og sygeplejersker, kommer det med et smil, der indikerer, at det nok ikke er så slemt endda. Der søges medarbejdere til områder som logistik, forvaltning, økonomi, sagsbehandling og stabselementet.
Bliver der etableret den nye 4.000 mand store deployerbare brigade, der er så meget tale om for tiden, betyder det også nye muligheder for FSU. Men det vil glæde generallægen, der som tidligere nævnt gerne ser den tætte militære tilknytning til de operative dele af Forsvaret og den enkelte soldat.
- Det er jo FSU i en nøddeskal, vi kan lave vores lægegerning i en militær ramme. Det er hele vores berettigelse, forklarer han.
- Det har været en meget turbulent periode. Vores uddannelsesafdeling er også blevet berørt, fordi man reelt havde ’glemt’ den, da FSU forlod Sjælland. Nu er de ved at bygge den færdig lidt længere nede af vejen her i Brabrand, og det kan vi så se frem til. Vi har travlt, for der er brug for os, slutter Sten Hulgaard.

 

Kommentar af CS formand Jesper K. Hansen
Der er generel mangel på ansatte i Forsvaret i forhold til de opgaver, der er pt. – og derfor er jeg glad for, at også cheferne melder ud, at der er et behov for flere kollegaer, så vi ikke står alene med det budskab.
Og så er det godt, at der bliver meldt ud i forhold til infirmerier. Der er nok blevet skåret for dybt i FSU, og derfor er det rigtig set, at med de opgaver - herunder sundhedsvurdering
- bliver man nødt til at optimere på det område.