Hjem Centralforeningen for stampersonel

Lærerne var de første, vi vil ikke være de næste

Leder af formand Jesper K. Hansen

 

Der skal ikke herske tvivl om, at mærkbare lønstigninger står øverst på min liste over krav til de forestående overenskomstforhandlinger. Og der skal heller ikke herske tvivl om, at forhandlingerne nok bliver de sværeste i mands minde. Fronterne mellem Moderniseringsstyrelsen på den ene side og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på den anden side er trukket meget skarpt op. Faren for en konflikt er større end nogensinde, men uagtet dette håber jeg stadig på, at vi kan nå frem til et overenskomstforlig af forhandlingens vej.

I CFU’s forhandlingsudvalg er vi så småt gået i gang: Vi har afleveret vores krav til overenskomsten, og vi har haft det første møde med Minister for Offentlig Innovation Sofie Løhde, der forhandler på vegne af arbejdsgiver. Lige efter nytår går vi så i gang med at forhandle os frem til et overenskomstforlig, der skal ligge klart ved udgangen af marts 2018 og træde i kraft fra april.

Og her hæfter jeg mig specielt ved ordet ”forhandle”. For det er en af grundstenene i den danske aftalemodel, som vi alle med rette fremhæver som unik. Arbejdsgivere og lønmodtagere mødes som ligeværdige parter omkring et forhandlingsbord og skal gennem kompromisser nå til enighed om en aftale. Men alt det blev tilsidesat i 2013, da Folketinget med et lovindgreb ændrede lærernes arbejdstidsaftale til lov 409, der derefter regulerer lærernes arbejdstid. Lærerne fik altså ikke en reel mulighed for at forhandle sig frem til en arbejdstidsaftale, hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2013 eller i 2015.

Hvorfor er lærernes situation vigtig for mig, tænker du måske? Og det kan jeg godt forstå. For mit eget vedkommende er det flere år siden, at mine børn gik ud af skolen, og som ny farfar er der også stadig en del år til, at det nyeste skud på stammen skal have sin første skoledag. Så umiddelbart er skolelærernes arbejdstid ikke noget, jeg mærker ret meget til i min hverdag. Alligevel er det noget, som ligger mig meget på sinde, da lærernes arbejdstid kan få stor betydning for, om forliget kan trækkes i hus. Ikke så meget deres arbejdstid og -vilkår i sig selv, men derimod deres ret til at forhandle!

Lærerne skal have mulighed for fair og reelle forhandlinger, der skal føre frem til en arbejdstidsaftale i lighed med alle os andre på det statslige område. De skal ikke være underlagt en lov, da det langt fra er i orden, at man lovgiver på områder, hvor arbejdsmarkedets parter, igennem fair og reelle forhandlinger, finder fornuftige løsninger sammen og når frem til forlig, der er til glæde for både medarbejdere og det danske samfund.

Vi skal i fællesskab kæmpe deres sag, da det meget vel kan blive os næste gang. Vi skal støtte op om deres rettigheder, for det er også en kamp for vores rettigheder. Alternativet er, at arbejdsgiverne tager hver enkelt af os ud og på den måde bruger salami-metoden til at underminere vores løn- og arbejdsvilkår. Sammenholdet i fagbevægelsen er rigtig stærkt lige nu, og det skal det gerne blive ved med at være hele vejen frem til målet. CS motto er: Sammenhold styrker – og det er nu, vi skal vise, at der både er agt og magt bag ordene. Det er kun igennem fællesskabet, det at stå sammen, at vi kan opnå resultater til gavn for alle.

 

Her kan du læse hele CS Bladet 6 - 2017.