Hjem Centralforeningen for stampersonel

Nu kan du tjekke din årsopgørelse

Skal du have penge tilbage i skat? Eller får du et skattesmæk? Din årsopgørelse ligger nu klar i din skattemappe, og det er derfor tid til at se den igennem.

Søndag 11/03 2018 - Økonomi | Af Aia Lykke

 

Skal du have penge tilbage i skat? Eller får du et skattesmæk?

Din årsopgørelse ligger nu klar i din skattemappe, og det er derfor tid til at se den igennem. SKAT kan kun registrere deres egne oplysninger, og det er din opgave at sikre dig, at deres tal også er korrekte. Ellers kan du ikke være sikker på, at du betaler den rigtige skat.

 

Er der tal, der er forkerte eller mangler, skal du sikre dig, at de bliver ændret i din årsopgørelse.

Som CS medlem og ansat i Forsvaret er der særlige punkter på din årsopgørelse, du skal være opmærksom på;

- Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads (rubrik 51)

- Rejsefradrag/udgifter til kost og logi (rubrik 53)

Selv om du har skrevet fradrag på disse rubrikker i din forskudsopgørelse, er det ikke sikkert, at de også er ført over på din årsopgørelse, så du skal sikre dig, om du skal skrive det igen.

 

Er dine fradrag forkerte, skal du selv ændre dem! Kun du ved, hvad de rigtige tal skal være i disse rubrikker!

Det gør du på TastSelv på skat.dk.

MEN - Hvis oplyste tal fra arbejdsgiver, bank, CS eller a-kasse er forkerte, skal du rette henvendelse dertil, for de oplysninger kan kun rettes af de pågældende.

 

I CS Bladet 1/2018 er der en større artikel om skat, fradrag, satser m.m. Og på CS hjemmeside er der under SKAT også god information om disse forhold.

Inden du retter spørgsmål til CS, så læs grundigt de oplyste informationer!

Hvis du fortsat har brug for hjælp, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Henvendelse vedr. SKAT rettes på mail til max@cs.dk.