Hjem Centralforeningen for stampersonel

CS formand: Lockout var forventet, men også en voldsom optrapning

Finansministeriet har i dag varslet lockout af 120.000 ansatte i staten. CS formand Jesper K. Hansen kalder det forventet, men også en voldsom optrapning af konflikten.

Onsdag 07/03 2018 - OK | Af Aia Lykke

 

"Det var forventet, men også en voldsom optrapning af konflikten".

Sådan lyder det fra CS formand Jesper K. Hansen, efter Finansministeriet og innovationsminister Sophie Løhde i dag varslede en lockout af ca. 120.000 medarbejdere fra den 10. april 2018.

En lockout betyder, at du som medarbejder bliver trukket i løn for de dage, hvor arbejdet ikke bliver udført, og det vil derfor have store konsekvenser for medarbejderne. Lockoutet kommer som modsvar på de faglige organisationers strejkevarsler, der er sendt ud med start fra den 4. april 2018.

 

Ønske om forhandlinger

"Formålet er at fremme en løsning ved forhandlingsbordet. De faglige organisationer valgte at forlade forhandlingsbordet og varsle strejke, og det er vi nødt til at reagere på. Vi ønsker ikke konflikt, kun løsninger ved forhandlingsbordet", lød det fra innovationsminister Sophie Løhde ved dagens pressebriefing i Finansministeriet.

Og det er også holdningen hos Jesper K. Hansen, som dog stadig vil betegne et lockout-varsel som en voldsom optrapning af konflikten.

"Men det handler nok om, at hun meget gerne ser Folketinget træde til hurtigst muligt med et lovindgreb",siger han:

"Der er stadig den mulighed, at vi finde løsninger i Forligsinstitutionen, således at vi kan have et forlig, inden Danmark går i stå. Men der er naturligvis også den mulighed, at vi ikke kan finde sammen, og så er vi i den situation, hvor Folketinget så - med alt sandsynlighed - laver et lovindgreb i lighed med det, der skete under lærerkonflikten tilbage i 2013. Jeg arbejder stadig hårdt på, at vi kan nå hinanden, da jeg ikke ser, at en konflikt gavner nogle af parterne", understreger formanden.

 

Løn, spisepause og lærerne

Konflikten skyldes især tre store stridspunkter, som vi også har skrevet mere om på hjemmesiden her; nemlig lønstigninger, den betalte spisepause og lærernes arbejdstid.

"Først og fremmest handler det for mig om en lønstigning. De sidste tre overenskomstforhandlinger har været præget af et Danmark i krise, og vi har derfor udvist ansvarlighed med beskedne lønstigninger. Men nu går det igen godt med den danske økonomi, og det skal vi også kunne mærke. Vi skal have en fair del i den vækst og det opsving, som sker i Danmark. De offentlige ansatte skal også kunne se sig selv i det opsving, der er gang i for tiden", siger Jesper K. Hansen:

" Men vi skal også betrygges i, at Moderniseringsstyrelsen ikke overfalder spisepausen og fjerner den over natten. Og så er vi alle enige om, at lærerne skal have en aftale om deres arbejdstid på plads på det kommunale område, hvorefter vi tager den ind i staten".

 

Hvem er udtaget?

De faglige organisationer har udsendt strejkevarsler, som især påvirker Fødevarestyrelsens kødkontrol, Banedanmark og lufttrafiktjenesten. Det vil påvirken eksporten af kødvarer og forstyrre store dele af tog- og flytrafikken - men også undervisningsområdet og andre offentlige ansatte som f.eks. præster er udtaget til strejke.

Derfor har Finansministeriet valgt at lockoute 120.000 offentligt ansatte. Man har dog undtaget omkring 10.000, da de sørger for rigets sikkerhed og borgernes ve og vel (f.eks. Eefterretninger og levering af vacciner).