Hjem Centralforeningen for stampersonel

CS formand: Her er de rigtige tal

Arbejdsgiverne løber med halve sandheder, når de matcher offentligt ansattes løn med privat ansattes, og det er ikke rimeligt pointerer formanden

Mandag 12/03 2018 - Politik | Helle Kolding

I en netop offentliggjort pressemeddelelse slår CFU fast med syvtommersøm, at det ikke er korrekt, når arbejdsgiverne påstår at deres 'tilbud' om en lønstigning til de offentligt ansatte matcher de privates.

- Når arbejdsgiverne påstår, at deres ’tilbud’ om lønstigninger til offentligt ansatte lægger sig tæt op af de privates, er det ikke rigtigt. Arbejdsgiverne vil gerne have alle til at tro at offentligt ansatte kræver ekstraordinært ind, når de beder om lidt ekstra i lønningsposen, men det er ikke korrekt. CFU viser her sort på hvidt, hvad det reelt drejer sig om, siger formand for CS, Jesper K. Hansen.

- Vi er ikke grådige. Vi vil bare også have vores fair del af det økonomiske opsving, som vi har været med til at skabe. Det er kun ret og rimeligt, og jeg støtter fuldt ud Flemming Vinthers og Grethe Christensen udsagn i den fælles melding fra CFU. Her lægges reelle fakta på bordet, og det må både Sophie Løhde og Michael Ziegler forholde sig til. Fakta kan selv de ikke komme uden om fastslår Jesper K. Hansen.

Læs pressemeddelelsen her: