Hjem Centralforeningen for stampersonel

En lønstigning er ikke bare en lønstigning: Her er forklaringen på rammen

Fredag 20/04 2018 - OK | Nadia Skovsborg

Det fremgår i medierne, at de statslige forhandlere har sagt nej til arbejdsgivers tilbud om en lønstigning på 8 pct. over de næste tre år. Og hvorfor så egentligt det? Er 8 pct. ikke nok?

Vi kæmper for en samlet løsning for alle. Det er en løsning, der også indeholder en reel lønstigning for alle. Lønstigningen skal ikke vurderes selvstændigt, men som et element i det samlede resultat. I forhandlingerne om overenskomsten indgår andre væsentlige elementer som fx arbejdstid - et element, der altså har direkte betydning for de offentligt ansattes arbejdsdag, og dermed har afgørende indflydelse på om de offentligt ansatte kan levere den service, politikerne forventer.

Vi kæmper for, at de offentligt ansatte mærker en reel stigning i deres løn. Inflationen forventes over de næste tre år at udgøre 4,9 pct. Det betyder, at de varer og tjenesteydelser vi alle sammen køber med vores løn bliver næsten 5 pct. dyrere. For at vi kan sikre, at de offentligt ansatte oplever en reel stigning i deres løn, skal de generelle stigninger altså være højere end 4,9 pct. -  og der må ikke samtidig aftales forringelser, der sænker den samlede løn på anden vis i perioden.

”Det handler om, at den offentlige lønudvikling skal følge den private. Vi skal have del i den økonomiske vækst, som vi har lige nu. Vi har nogle rammebetingelser i Danmark, der giver grobund for væksten, og det har de offentligt ansatte en stor del af æren for,” siger CS’ formand Jesper K. Hansen.

Hvad ligger der i 8 procent?
Lad os se nærmere på hvad der er indeholdt i de 8 procent, og som dermed er med til at påvirke, hvor meget de offentligt ansattes løn i sidste ende stiger. De 8 procent på forhandlingsbordet er en ramme for den samlede lønstigning i sektoren over hele overenskomstperioden, og dermed ikke lig med den lønstigning, den enkelte offentlige ansatte får på sin lønseddel.

I rammen er en vis andel afsat til generelle lønstigninger, men også andre elementer er indregnet. Der er fx også afsat puljer til projekter aftalt mellem parterne. Den samlede ramme indeholder også et skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen, altså den mekanisme, der er med til at sikre at offentligt ansattes løn stiger i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

I den aftalte ramme indgår også det tekniske begreb ”reststigning”. Reststigningen består overordnet set af tre elementer: lokale løndannelse, anciennitetsbaserede stigninger, og strukturelle ændringer. Den lokale løndannelse stammer fra de decentrale lønforhandlinger, hvor der forhandles tillæg, vederlag og forfremmelser til de ansatte. De anciennitetsbaserede stigninger stammer f.eks. fra stigninger på den fællesakademiske lønskala, altså når en fuldmægtig går fra løntrin 4 til løntrin 5. De strukturelle ændringer stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen over en periode, f.eks. når man henover tid ser en ændring i hvilke personalegrupper, der er ansat i staten. I staten har reststigningen gennemsnitligt udgjort 0,8 pct. i perioden 1996-2015.

Så lidt er den reelle stigning
På grund af fortroligheden i Forligsinstitutionen kan vi ikke vise tallene fra tilbuddet, der blev fremlagt ved OK18. Figuren nedenfor viser derfor den samlede ramme fra OK15, hvor rammen var på 6,6 procent. Her fordelt på generel lønstigning, reguleringsordning, reststigning og andre formål (puljer).

Samlet set udgør en ramme på 8 pct. ikke en lønstigning for den enkelte ansatte på 8 pct. Vi har derfor ikke sagt nej til at de offentligt ansatte skal stige 8 pct. i løn. Vi har sagt nej til en samlet pakke, der ikke indeholdt en reel lønstigning til de offentligt ansatte.