Hjem Centralforeningen for stampersonel

CS formand: Vi forhandler en løsning for alle

Musketéreden er bestemt ikke glemt, når de offentligt ansattes repræsentanter forhandler i Forligsinstitutionen

Onsdag 25/04 2018 - Politik | Helle Kolding

En stærk kop kaffe og så er CS formand Jesper K. Hansen klar til endnu en dag i ’forligsen’. I nat kom der en delaftale i stand i regionerne, og her i eftermiddag er Staten så med i forhandlingerne igen.

Jesper K. Hansen går til forhandlingerne fast besluttet på at forhandle en god og brugbar overenskomst hjem til alle.

-Jeg tager musketéreden alvorligt, og det gør vi i CFU. Vi står sammen om det her, det gjorde vi de andre dage, og det gør vi stadig, fastslår CS-formanden.

Også i dag var der flere organisationer repræsenteret ved faneborgen ind til forligsinstitutionen. Trods regn og gråvejr var stemningen god.

-Det er supergodt at mærke den opbakning, når vi sidder og forhandler. Det styrker følelsen af, at det her er noget, vi er sammen om, konkluderer Jesper K. Hansen.