Hjem Centralforeningen for stampersonel

Forsvaret udbetaler overtid svarende til 1000 medarbejdere

Mandag 03/09 2018 - Politik | Jane Munk

Trods et højnet forsvarsbudget mangler der stadig sammenhæng mellem, hvad politikerne forventer af forsvaret og hvad der ressourcemæssigt kan lade sig gøre, mener CS formand Jesper K. Hansen. Han bakkes op af en af landets førende forsvarseksperter.

Da den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen mødte op til Nato topmøde den 11. juni, var det med attachémappen fuld af spændende opgaver, som Danmark ville byde ind på i den kommende tid. Relevante opgaver som eksempelvis at drive et divisionshovedkvarter i Letland, sende fire F16 fly til Baltikum og sende 200 soldater til Natos fremskudte styrke i de baltiske lande.

Derudover et bidrag med 15 mand til Natos nye træningsstyrke i Irak, bidrag til Natos stående flåde i Nordatlanten i både 2019 og 2020, give 100 millioner kroner til forsvarsreformer i Ukraine samt støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker med 100 millioner kroner om året frem til 2024. Danmark vil også bidrage med bekæmpelse af cyberkriminalitet til Nato.

Alt dette oveni de opgaver og tiltag, der er beskrevet i det nye forsvarsforlig, og indenfor de rammer, der er sat i forliget. Et forlig, der ifølge politikerne hæver Danmarks forsvarsbudget for første gang i årtier.

Manglende sammenhæng

Men ekstra penge i kassen er ikke ensbetydende med, at vi kan blive ved med at sige ja tak til nye opgaver. Det mener blandt andre lektor fra Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han er bekymret for, om der er sammenhæng mellem det, politikerne forventer af forsvaret og hvad der realistisk kan lade sig gøre. Det handler ikke om evner eller lyst – men ganske enkelt om at have mandskab og kapaciteter nok.

- Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at vi har fået nogle flere penge denne her gang, og at man set i lyset af, hvad vi har været igennem de seneste mange år faktisk har fået bred politisk opbakning til en aftale, der giver os nogle flere penge, siger han indledende til CS Bladet, da vi spørger ham om hvad han ser som de største udfordringer i forsvaret lige nu.

Peter Viggo Jakobsen, der er en af landets førende eksperter i dansk og nordisk forsvars- og sikkerhedspolitik, mener ikke, at der er sammenhæng mellem de opgaver, vi bliver bedt om at løse, og de ressourcer, der er til rådighed for at løse dem.

- Alle er så glade for, at vi nu har fået flere penge. ”Nu bliver det godt, nu får vi en ny brigade, nu får vi ny alting”. Men der er ikke rigtig nogen, der stiller sig op og siger, at vi faktisk stadig har et problem med at få tingene til at hænge sammen, og det kan jo så komme til at ramme personellet, der skal løse de her opgaver rigtig hårdt i den sidste ende, hvis der ikke er en overensstemmelse mellem det, politikerne tror, at forsvaret kan, og det, som forsvaret rent faktisk har kapacitet til, siger han

CS deler bekymring for medarbejderne

Hos CS er formand Jesper K. Hansen også bekymret for, om presset på medarbejderne bliver for stort, hvis man fra politisk side bliver ved med at byde ind på opgaver. Han mener, at det er medarbejderne i forsvaret, der betaler prisen, når opgaverne vokser os over hovedet.

- Det, som Peter Viggo Jakobsen siger her, er også vores bekymring, og det er noget, som jeg har advaret om flere gange de seneste år, siger han og understreger, at der hverken er tale om klynk eller tvivl om, at forsvarets ansatte kan løse opgaverne.

- Lad mig slå fast en gang for alle: Forsvaret løser opgaverne med stor ekspertise og professionalisme, men det duer ikke, at politikerne bliver ved med at presse på for at vi skal løse flere og flere opgaver, hvis de ikke samtidig prioriterer og beslutter, hvilke opgaver, der er vigtigst for dem at få løst, siger Jesper K. Hansen.

- Nu får vi flere penge, men jeg tror personligt ikke på, at de ansatte i forsvaret får en hverdag, der er ret meget anderledes end den, de har i dag. Det handler ikke om at kaste smuds på forsvaret, men jeg er meget bekymret på medarbejdernes vegne, for at det er dem, der kommer til at betale regningen for den manglende sammenhæng, siger han.

Mangler omkring 1000 stillinger

Tal fra forsvaret viser, at der over de seneste fem år årligt er brugt næsten en halv milliard kroner på at udbetale over- og merarbejde samt andre arbejdstidskomponenter som eksempelvis erstatningsfriheder for vagt, øvelse, sø-øvelse, 2/7 dage og mistede fridage til søs (2/7 dage).

Hiver man den store lommeregner frem og omregner den halve milliard kroner til ansatte, betyder det, at der mangler omkring 1000 medarbejdere for at komme i nul.

- Hvis forsvaret har opgaver, der kræver 1000 ekstra mand, så er min påstand, at der er noget galt. Det er ikke kun et isoleret problem for forsvaret, og jeg har læst, at sygeplejerskerne står i en lignende situation. Det er et generelt problem i den offentlige sektor, at vi bliver presset af, at politikerne skal signalere lederskab og handlekraft.

- Man byder ind på en masse opgaver fra politisk side, men man skal samtidig holde for øje, at vi allerede på nuværende tidspunkt yder øget støtte til politiet, der er cyber, der er flere øvelser i NATO-regi, fordi vi er i øget beredskab i forhold til udfordringerne i øst og skal afskrække Rusland, der er stabiliseringsopgaver. Og så er der alle de opgaver, som der allerede er i forsvaret, der kræver en masse ressourcer, siger Jesper K. Hansen.

I sidste ende handler det om, at politikerne skal være realistiske overfor, hvad der kan lade sig gøre, mener lektor Peter Viggo Jakobsen.

- Vi har et problem med, at vi for alle vores enheder har et ufatteligt langt opgavekompleks, men vi kan groft sagt kun løse en opgave ad gangen. Vi har selvfølgelig et repertoire af muligheder, men der er altså ret langt fra at vi får sådan en opgave tildelt, til at vi rent faktisk kan løse den, og det tror jeg sådan set ikke er gået op for vores kære politikere, som bare tror, at fordi vi har fået flere penge og mere af det hele, så vil vi kunne en hel masse, siger han.

-Jeg er bange for, at når vi når ud på den anden side af det næste forlig, så har vi stadigvæk et forsvar, som ikke kan løse alle de opgaver, som politikerne gerne vil have løst - eller som politikerne tror, at de får løst, hvis de ringer til forsvaret. Simpelthen fordi, at der ikke er kapaciteter og personel nok til at man kan nå det hele.

- Det kan jo så føre til, at man kommer til at lægge ekstremt meget pres på særlige personelgrupper, og det vil så igen kunne betyde, at man får svært ved at fastholde folk, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

I det seneste nummer af CS Bladet uddyber Peter Viggo Jakobsen, hvilke opgaver, han ser som de største udfordringer i den kommende tid for forsvaret.