Hjem Centralforeningen for stampersonel

Realkompetencer

Realkompetencer - hvad er det?

Realkompetencer er din samlede viden, dine færdigheder og dine kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.

Når dine realkompetencer skal synliggøres og anerkendes som led i en kompetenceudvikling, handler det om, hvordan du kan bygge videre på det, du har lært i arbejdslivet, i folkeoplysningen, i foreningslivet og i uddannelsessystemet, og hvordan der kan bygges bro mellem de forskellige læringsarenaer.

Realkompetencer er altså det samlede billede af alt hvad du kan, uanset om det kan dokumenteres med uddannelses- eller kursusbeviser.

Med nye regler for udbygning og anerkendelse af realkompetence har den danske regering sammen med et enigt Folketing givet den enkelte borger bedre muligheder for at få sine kompetencer anerkendt i forhold til formel voksen- og efteruddannelse.