CS Arbejdsmiljøpolitik

INDLEDNING

  • Arbejdet med arbejdsmiljø bør være en central opgave for CS.
  • Arbejdsmiljøet er grundlaget for, at tjenestestederne fungerer, og den enkelte medarbejder trives. Vores arbejdsmiljøpolitik bør sikre, både det enkelte medlems sundhed og trivsel på arbejdspladsen, og en velfungerende arbejdsplads. Et velfungerende arbejdsmiljø bør være funderet i virksomhedskulturen og understøttes af korpsånden.
  • CS’ arbejdsmiljøarbejde bør tage afsæt i vilkårene for den enkelte medarbejders arbejde og et godt arbejdsmiljø. Det bør sikre, at vores medlemmer kan udføre deres arbejde sikkert – og det gode arbejdsmiljø er en naturlig del af det daglige arbejde.
  • Vores medlemmer bør opnå medbestemmelse og indflydelse på centrale tiltag, der omfatter planlægning og udførelse af arbejdet.
  • Arbejdsmiljø bør tænkes ind i alle sammenhænge, f.eks. budgetlægning, professionsarbejde, arbejdstidsplanlægning, politikudvikling mv.
  • Arbejdsmiljøarbejdet omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder hvordan de to elementer indvirker på den enkeltes trivsel og sundhed.
  • Overordnet har arbejdsgiveren ansvaret for sundheden og sikkerheden på tjenestestederne. Mere specifikt har lederen på de forskellige niveauer ansvar for medarbejderens trivsel og udvikling, hvorfor arbejdsmiljøopgaven skal løses i samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere. Det kræver, at vores medlemmer har indflydelse på og viden om reglerne for deres arbejdsliv.
  • Konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø er velkendte og mange, blandt andet dårlig trivsel, øget sygefravær, frafald fra Forsvaret og mistet arbejdskraft.

FORMÅL

  • Vores formål er at fremme vores medlemmers fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi bør sikre, at der er ordentlige vilkår for arbejdet svarende til opgavernes kompleksitet og særlige karakter. Herunder nødvendigheden af at vores medlemmers inddrages og deltager i at skabe et velfungerende arbejdsmiljø for alle.
  • CS’ hovedopgave i forhold til arbejdsmiljø på vores medlemmers arbejdspladser er at arbejde med den forebyggende del og anvise løsninger, hvor arbejdsmiljøet ikke er tilstrækkeligt godt.

VISION

CS’ vision i arbejdsmiljøarbejdet er at:

  • Vores medlemmer har indflydelse på i fællesskab at skabe et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, der fremmer den enkeltes faglige stolthed, sundhed og trivsel og medvirker til fastholdelse
  • Fremme vilkår og betingelser for den individuelles arbejde, der udvikler medlemmernes professionelle udfoldelse og udvikling
  • Arbejdsmiljøet bør indgå som et integreret element i CS’ arbejde med livsfasebaseret personalepolitik, herunder seniortiltag, ledelsesgrundlag, arbejdsskadeområdet og arbejdet med at styrke vores medlemmers uddannelse
  • Vores medlemmer bør opleve, at deres arbejde er meningsfyldt, og de kan være stolte af deres professionelle indsats
  • CS bør have indflydelse på arbejdsmiljøet både nationalt (lovforberedende arbejde), lokalt (implementeringsarbejdet) og internationalt (EU)
  • CS bør inddrage evidensbaseret viden om værdien af social kapital, som er den egenskab, der sætter enhedernes medarbejdere i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven, i et samarbejde med et højt niveau af tillid og retfærdighed, hvilket styrker et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre det gode arbejdsmiljø. Det bør skabes ved, at de ansatte har indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet på tjenestestederne – og de ansatte indgår i arbejdet med at fremme et godt arbejdsmiljø.

LOVGIVNING OG AFTALESYSTEMET

  • Arbejdsmiljøarbejdet er funderet i det lovgivningsmæssige og aftalebaserede arbejde. Dog dækker dette ikke hele forsvarets opgaveløsning, idet områder er udenfor lovens dækningsområde (sejlads og internationale operationer). CS bør i den forbindelse arbejde for, at lov og aftaler følges i størst muligt omfang i disse områder.
  • CS bør søge indflydelse i forhold til det lovforberedende arbejde og indgå aftaler f.eks. ved overenskomstforhandlinger.
  • Vi bør arbejde for at udvikle lovreguleringen på arbejdsmiljøområdet, samtidig med der arbejdes på et aftalesystem, der supplerer lovgivningen på arbejdsmiljøområde og fremmer det gode arbejdsmiljø.
  • Der skal være sammenhæng mellem lovgivning og aftaler – så det giver mening og resultater på de enkelte tjenestesteder (f.eks. sammenhæng mellem APV og trivselsmålinger).
  • Vi bør være naturlig høringspart i arbejdsmiljøspørgsmål, der er relevante indenfor Forsvaret – herunder særligt når det gælder udførelsen af arbejdet som soldat.
  • Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed er lovgrundlaget og vejledningerne for arbejdet med arbejdsmiljø. Derudover eksisterer lokale aftaler, som indeholder bestemmelser vedr. arbejdsmiljø, ligesom der i trepartsystemet aftales specifikke indsatsområder
  • Det er vigtigt og afgørende at arbejdsmiljøet tænkes ind, f.eks. når der aftales personalepolitikker, herunder for seniorområdet, som en del af livsfaseperspektivet.

RAMMERNE FOR ARBEJDSMILJØARBEJDET

  • CS bør være aktiv i forhold til lovgivningstiltag, der skaber rammerne for arbejdsmiljøarbejdet. Særligt bør CS have fokus på at skabe både strukturelle og konkrete betingelser, der sikrer og optimerer arbejdsmiljørepræsentantens muligheder for at arbejde med arbejdsmiljø.

FOREBYGGELSE

  • CS’ arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medlemmer sker blandt andet ved at sætte fokus på udviklingen af en forebyggende arbejdsmiljøkultur. Det kan gøres f.eks. ved at anvende eksisterende viden fra arbejdsskadesager, og viden om hvad der forårsager sygefravær.
  • CS bør have fokus på de områder, som vi ved kan skabe arbejdsmiljøproblemer, og hvor indsatsen kan gøre en forskel. Især bør vi have fokus på forebyggende arbejde vedrørende materiel, støj, indeklima, skelet/muskelskader og psykiske skader. Planlægningen og placeringen af arbejdstiden, herunder omfanget af indflydelse, justeringer og natarbejde indvirker på både det fysiske og psykiske velbefindende. Dette bør ligeledes være et fokusområde.
  • CS bør arbejde med dokumentationsproblematikken af små hændelser, som aldrig registreres hos arbejdsgiver, men hvor summen af disse senere kan give helbredsmæssige problemer.

VIDEN & UDDANNELSE

  • Vi bør tage udgangspunkt i den nyeste viden inden for arbejdsmiljøet – og hvor det er muligt tages udgangspunkt i forskningsbaseret viden.
  • Vi bør anvende eksisterende viden blandt andet om vores medlemmers arbejdsskader – og afsked på grund af sygdom som følge af arbejdsmiljøet m.v.
  • Arbejdsmiljøet skal indgå som en del af uddannelsen af de centrale aktører, valgte og ansatte i CS.
  •  Uddannelsen skal sikre en høj grad af viden og vidensdeling for at kunne optimere samarbejdet om arbejdsmiljøet.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

  • Det psykiske arbejdsmiljø er positivt, hvis det fører til trivsel, udfordringer, udvikling og arbejdsglæde. Det er negativt, hvis det fører til dårlig trivsel, stress, sygdom og udbrændthed.
  • Mange CS-medlemmer befinder sig til tider i ekstreme situationer, som kan belaste det psykiske velbefindende lang tid efter belastningsperioden. Det er derfor nødvendigt, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø også rummer forebyggelse før, under og efter udsendelse, herunder fokus på udvælgelseskriterier, styrket bevidsthed om belastningsfaktorer og udbredelse af Best Practice erfaringer som nogle eksempler.

Når der derudover arbejdes med psykisk arbejdsmiljø, bør man for eksempel have fokus på:

  • Hvordan arbejdet organiseres og tilrettelægges
  • Indholdet i arbejdet
  • Samarbejdet mellem kollegerne
  • Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne

Det er en proces at skabe og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Det forudsætter, at ledere og medarbejdere løbende samarbejder omkring det.

Der findes mange metoder til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Det gælder om at finde netop den model, der passer til den enkelte enhed og de konkrete udfordringer, der kan være. Vi bør i CS kunne give både ledere og medarbejdere støtte og vejledning omkring det psykiske arbejdsmiljø.

Nedenstående forhold kan havde stor betydning for et bedre psykisk arbejdsmiljø blandt medarbejderne:

  • Indflydelse på eget arbejde
  • Rolleklarhed omkring arbejdet
  • Social støtte fra kolleger og ledelse
  • En stor social kapital

FYSISK ARBEJDSMILJØ

Der er rigtig mange temaer indenfor det fysiske arbejdsmiljø – og særligt for vores medlemsgruppe, hvor mange har hårdt fysisk arbejde.

Det kan være:

  • Støj
  • Fald, glid og snublen
  • Kemiske forhold
  • Belastninger af skelet og muskulatur
  • Natarbejde
  • Stor arbejdsbelastning gennem lang tid
  • Arbejdspladsindretning og sikkerhedsforanstaltninger

Det er vigtigt til stadighed at have fokus på det fysiske arbejdsmiljø i samarbejde med ledelsen og i de relevante udvalg og organisationer, der arbejder med området. Som med det psykiske arbejdsmiljø bør CS kunne støtte og vejlede medarbejdere og ledere om det fysiske arbejdsmiljø.

INDSATSOMRÅDER

CS arbejder fremadrettet for, at arbejdsmiljøindsatsen følger statens cyklus på arbejdsmiljøområdet, der sætter fokus på nedenstående indsatsområder frem til 2020.

CS’ indsatsområder (2020-plan):

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel- og skeletbesvær
  • Inaktivt stillesiddende arbejde
  • Støj

Ovenstående indsatsområder tilsidesætter ikke indsatsen inden for andre områder, men danner rammen for, hvor en ekstra indsats skal lægges i forhold til arbejdsmiljøet.

CS vil søge indflydelse på prioriteringen af kommende indsatsområder.

Arbejdsmiljø i CS’ politik for internationale operationer

GENERELT

  • Formålet med denne politik er at opstille rammerne for CS’ indsats i forbindelse med CS medlemmer, der deltager i internationale missioner eller andre operationer og opgaver end udstationering uden for Danmark. CS anser perioderne før, under og efter udsendelsen som en naturlig del af en international mission.

KOMMUNIKATION OG SAGSBEHANDLING

  • CS deltager i størst muligt omfang i møder med medlemmerne før og efter udsendelsen for at give og modtage information, herunder tilsikres at der er valgt/vælges tillidsrepræsentanter på missionerne.
  •  CS prioriterer henvendelser fra missionerne, da disse ofte er underlagt sværere kommunikationsmuligheder, ligesom sagsbehandlingen kan have betydning for medlemmets indsats på missionen.
  • CS bør opretholde en central procedure for særlige hændelser, der iværksættes ved henvendelse fra Forsvaret, når CS’ medlemmer såres eller mister livet.

VILKÅR OG ARBEJDSMILJØ

  • CS bør deltage i udvalg og fora relateret til internationale operationer og benytte muligheden for at skabe indflydelse på udviklingen i og om missionerne både politisk og teknisk.
  • CS bør tilsikre, at forebyggelse af fysiske og psykiske skader i internationale operationer er et prioriteret område i forsvaret.
  • CS bør arbejde for, at sikkerhed, arbejds- og opholdsmiljøer, herunder lejrfacilliter er prioriterede områder i danske missionsområder.
  • CS bør fokusere på, at fysisk og psykisk sårede soldater hjælpes til en værdig tilværelse, herunder en tilpasset erhvervskarriere, der nødvendigvis ikke skal foregå i forsvaret.
  • CS bør arbejde for, at veteraners kompetencer er anerkendte på det øvrige arbejdsmarked og i uddannelsessystemet.
  • CS bør til stadighed fokusere på udsendelsesperiodernes længde, således at medlemmerne opnår sammenhæng mellem arbejde og privatliv.
  • CS bør have fokus på ydelsesforholdene, herunder optjeningsbetingelsernes anvendelse og arbejde for retfærdighed i ydelserne, herunder i videst muligt omfang undgå at binde overenskomstmidler i ikke

Kontakt

BJARNE A. KEHR
Specialkonsulent
Telefon: 36 90 89 21
E-mailE-mail