Artiklen er leveret af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Marie Nørgaard Laursen

Flådestationen Korsør er som en del af Forsvaret en arbejdsplads, der flere steder adskiller sig fra et almindeligt 8-16 job, men på en række områder også har samme udfordringer som det øvrige arbejdsmarked.  Det er for eksempel også vigtigt for Forsvaret at være et attraktivt sted at arbejde, så det er muligt at fastholde nuværende medarbejdere og tiltrække nye.

Et af midlerne til det er at tilbyde kompetenceudvikling og efteruddannelse og formelle beviser på de mange brugbare kompetencer, man erhverver sig i Forsvaret. Derfor har CS i samarbejde med HKKF, Forsvarskommandoen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles Kompetencesekretariat kortlagt, hvordan AMU-uddannelserne kan hjælpe med den del. Projektet hedder HR-initiativ B4 Effektiv anvendelse af AMU i Forsvaret.

Effektiv brug af AMU i forsvaret

Flådestation Korsør herunder 2. og 3. Eskadre er sammen med syv andre enheder udvalgt til at være en del af projektet med at bane vejen for effektiv brug af AMU i Forsvaret. Det sker ved at kortlægge, hvordan AMU-uddannelser kan styrke og effektivisere konstablers, korporalers og sergenters muligheder for uddannelses- og kompetenceudvikling. 

Konkret udarbejdes der en række uddannelsespakker, som hjælper til at skabe overblik over uddannelsesmuligheder, som dels kan udvikle og styrke medarbejderne i deres nuværende funktioner og dels øge medarbejdernes muligheder for overgang til civilt job – såkaldt employability.

Supplerende uddannelsesbevis

Marinespecialist Kim Barasinski, 47 år, har været ansat i Forsvaret siden 1998 og på Flådestation Korsør i snart to år, hvor han har funktion af våbentekniker. Kim havde en uddannelse som maskinarbejder med sig, da han i sin tid søgte en stilling som våbenmekaniker i Forsvaret.

Kim er i gang med et supplerende uddannelsesbevis i automatik/automatiktekniker, som består af en række AMU-kurser fordelt på cirka 20 uger. Han sætter stor pris på muligheden for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

– Konkret har jeg brug for uddannelsesbeviset for at kunne udfylde min funktion som våbentekniker, og så er det en god ting formelt at have papir på de kompetencer, jeg faktisk har i forhold til den funktion, jeg bestrider. Det er også vigtigt, hvis du som ansat i Forsvaret gerne vil søge arbejde et andet sted på et tidspunkt, siger Kim Barasinski, der dog understreger, at det ikke er aktuelt for hans vedkommende, da han er meget tilfreds med sit nuværende job. 

Kompetencer der også gælder civilt

Mikkel Kristian Damlund Hyldig, 33 år, følger samme uddannelsesforløb som Kim Barasinski. Mikkel aftjente sin værnepligt direkte efter HTX og arbejdede derefter halvandet år som sælger i en elektronikafdeling i BILKA, inden turen i 2009 gik tilbage til Forsvaret som konstabel i Livgarden med udstationering i Afghanistan som en del af de danske kamptropper.

Hjemme igen valgte Mikkel at fortsætte i Forsvaret som elektronik-fagtekniker, hvor han med svendebrev fra Søværnets Tekniske Skole søger ind til Søværnet, da forsvarets nye fregatter tilbyder en bred vifte af elektronisk udstyr.

– Jeg blev opmærksom på den fysiske belastning under udsendelsen, og at jeg formentlig ville være slidt ned før pensionsalderen, hvis jeg skulle forsætte som panserinfanterist. Med mangel på elektronik-fagteknikere i forsvaret og min interesse for elektronik, virkede det naturligt for mig at vælge den uddannelse, siger Mikkel Kristian Damlund Hyldig.

I dag er Mikkel fungerende mentor på Fregatten Peter Willemoes F362 med ansvar for lærlinge og andre nyansatte i våben- og elektronikdivisionen.

Bedre forståelse for fagligheden

– En automatik-fagtekniker og en elektronik-fagtekniker løser opgaver fra hver sin vinkel af den elektriske verden. Jeg vil gerne kunne forstå begge vinkler, og derfor talte jeg med min leder om at gennemføre AMU-forløbet, hvor du erhverver det supplerende uddannelsesbevis i automatik/automatiktekniker. Personligt er jeg meget glad for forløbet, da det giver en mærkbar bredere forståelse for de områder og de funktioner, jeg varetager i dag. Og jeg kan tilbyde en bedre vejledning af de nye i vores division.

For Mikkel er det et klart plus at få muligheden for at supplere sin faglighed med AMU-kurser. Han kan også godt se fordelen ved, at Forsvarets personel får papir på deres kompetencer, som formelt tæller på det øvrige arbejdsmarked.

– Men jeg tror, det vigtigste ved AMU-kurserne er, at du giver Forsvarets personel mulighed for at udvikle sig i sin nuværende funktion i Forsvaret. Det er med til at fastholde mange, da det bliver en bedre arbejdsplads for den enkelte.

Rød tråd i uddannelsesaktiviteter

Seniorsergent Steffen Tauno Lindholm Kristensson, er ansat i Søværnets Center for Administration med ansvar for personale og uddannelse og aktiv deltagende i projektet HR-initiativ B4 Effektiv anvendelse af AMU i Forsvaret. 

– Det, der giver værdi for enhederne i Søværnet, når det handler om uddannelse, er overblik og den røde tråd. Vi bruger rigtig meget krudt på at tilmelde vores medarbejdere AMU-kurser, så derfor er det vigtigt at få skabt overblik og sammenhænge i uddannelsesforløbene. Det er værdifuldt for både den enkelte medarbejder, enheden og Flådestationen at kunne se den røde tråd og på den måde kunne arbejde strategisk med kompetenceudvikling, siger Steffen Tauno Lindholm Kristensson.

Der er især meget vundet ved at kunne planlægge uddannelsesforløbene mere optimalt, da Søværnet i sagens natur indeholder en del dage, hvor medarbejderne sejler og derfor ikke har mulighed for at deltage på lange læringsforløb.

Brug for løbende udvikling

– På den måde passer AMU-systemet også godt til os, da det kan bruges meget fleksibelt. Fx kan en medarbejder tage kurser og forløb fleksibelt i AMU regi, som i nogle tilfælde direkte kan meriteres på længere erhvervsfaglige uddannelser. Det passer også til, at vi er en arbejdsplads, der har brug for at udvikle medarbejderne løbende, da vores materiel og systemer hele tiden udvikler sig. Uddannelse af medarbejdere indeholder i nogle situationer derfor også et sikkerhedsaspekt.

Steffen Tauno Lindholm Kristensson er enig i, at uddannelse er med til at fastholde medarbejdere i Søværnet.

– Det betyder selvfølgelig meget, at et AMU-bevis er et formelt bevis på kvalifikationer, der også har værdi i det civile, men det vi kan se i Søværnet er, at det har en endnu større værdi i forhold til fastholdelse, at medarbejdere kan udvikle deres kompetencer løbende og fleksibelt. Forsvaret har gode muligheder for kompetenceudvikling af deres medarbejderne, og det skal vi fortsat fastholde og udvikle igennem for eksempel projektet her.

CS håber AMU vil blive anvendt mere

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er glad for at se, at projektet med bedre brug af AMU-systemet er blevet taget godt imod i Korsør.

– Det er forhåbentligt noget, vi kommer til at se meget mere af fremover. Uddannelse bliver mere og mere vigtig, og det giver den enkelte medarbejder større karrieremuligheder, hvis man har bevis på sine kompetencer. Både i Forsvaret, men i særdeleshed også på det øvrige arbejdsmarked, siger han.

For CS handler det om, at Forsvaret bør anvende AMU-systemet, hvor det giver mening. Det kunne for eksempel være indenfor vagttjeneste, fragt og transport. Det skal naturligvis være tilpasset i forhold til, hvordan systemet anvendes på det øvrige arbejdsmarked, men også i forhold til den enkelte medarbejders opgaver og tjenesteforløb.

– Forsvaret kan lige så godt bruge de muligheder, der allerede er. Alt andet ville være helt tosset. Ved at benytte AMU-systemet giver man uddannelse til den enkelte medarbejder til gavn for både medarbejderen og Forsvaret, i et system, der fungerer, og som er kendt af det øvrige arbejdsmarked, lyder det fra CS formand.

Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte projektansvarlig Marie Nørgaard Laursen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på mail: mnla@ucl.dk eller på tlf. 4022 8748.

Sygeplejerskernes løn – og dermed alle offentlige lønninger – har været et heftigt diskuteret i den seneste tid. Det gælder også hos jer, og jeg har fået flere henvendelser fra medlemmer, der ikke forstår, hvorfor CS ikke kaster sig mere ind i kampen for højere løn i Forsvaret.

Først og fremmest er det vigtigt for mig at slå fast: Stod det til mig og resten af CS var jeres løn naturligvis højere! Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det arbejde, som I udfører, handler direkte om danskernes tryghed og sikkerhed, og det bør være mere værd. Hvis vi som fagforening ikke vil give vores medlemmer bedre løn og arbejdsvilkår, har vi ingen berettigelse.

Men det er ikke CS, der har pengene. Det er arbejdsgiver – I første omgang Forsvaret og i sidste ende staten, der sidder med lønkronerne. Og de er nødt til at være enige i, at der er et behov for at se på lønningerne, før vi kan forhandle. Her har vi en udfordring, for uanset hvad vi mener om lønningerne, matcher soldaters grundløn de offentlige lønninger i de faggrupper, vi kan sammenligne os med, når det kommer til uddannelsesniveau og – krav.

Kvalifikationsrammen for Livslang Læring er et redskab, der giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark. Rammen går fra niveau 1 – svarende til Folkeskolens afgangsprøve og op til niveau 8, som er ph.d. uddannelser. En sergentuddannelse svarer til niveau 4 på kvalifikationsrammen. På niveau 4 ligger også del erhvervsrettede uddannelser, gymnasiale uddannelser og handel og kontor. Uddannelsen til sygeplejerske er placeret på niveau 6 i rammen – svarende til bachelorniveau. Derfor kan vi ikke sammenligne vores løn 1:1 med sygeplejerskernes. Vi skal i stedet sammenligne med andre faggrupper på statens område, der har niveau 4. Det kan for eksempel være gartnere eller kontoruddannede.

Sygeplejerskerne ønsker et opgør med tjenestemandsreformen af 1969, som efter deres opfattelse har medført, at kvindedominerede faggrupper generelt har en lavere grundløn i forhold til de mandsdominerede på samme uddannelsesniveau. I skrivende stund har Fagbevægelsens Hovedorganisation stillet forslag om, at regeringen skal nedsætte en komité om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område. Her vil jeg kæmpe for, at man også undersøger vores lønstrukturer, så vi kan se, om vores lønninger halter bagud i forhold til andre ansatte i staten på samme uddannelsesniveau – og i så fald hvor.  

Løn fylder rigtig meget i debatten lige nu, men jeg vil også tillade mig at påstå, at det ikke udelukkende er lønnen, der er afgørende for, om en arbejdsplads er god og værd at investere sin karriere i. Var det tilfældet, ville der ikke være mange offentligt ansatte tilbage. Arbejdsvilkår, karrieremuligheder, uddannelse og kompetenceudvikling har også en stor betydning. Derfor bruger jeg også meget tid på at tale om andre områder, der ikke umiddelbart har noget med lønnen at gøre.

Det kan for eksempel handle om, at man tager bedre hånd om den enkelte medarbejder og giver dem bedre muligheder for at udvikle deres kompetencer og kvalifikationer. At man sørger for gode – og ikke mindst synlige – karrieremuligheder for den enkelte, uanset hvor de befinder sig i deres liv og karriere. Det kan være at sørge for, at de fysiske rammer på arbejdspladsen er i orden, så man rent praktisk kan løse sine opgaver, eller det kan være en ansættelsesform, der motiverer kollegaerne til at blive i Forsvaret lidt længere.

Vil man tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret, er man nødt til at tage både løn og arbejdsvilkår med i betragtning, men det kræver, at der er en arbejdsgiver, der er villig til at sætte sig til bordet og ændre på tingene.

Jesper Korsgaard Hansen
Formand, CS

Af: Helle Kolding

OBS: I forbindelse med vores omtale af Beredskabsstyrelsens travle år i det netop udkomne CS Blad, har der sneget sig en meget uheldig fejl ind. Vi skriver at opgaven med aflivning af mink blev overdraget til Beredskabsstyrelsen. Det er ikke rigtigt. Denne opgave blev overladt til Fødevarestyrelsen, der så bad Beredskabsstyrelsen om – sammen med andre aktører at bistå ved opgaven. Så ansvaret lå ved Fødevarestyrelsen. Beredskabsstyrelsen støttede – og leverede som skrevet i artiklen 28.000 indsatstimer på den opgave. Fejlen er rettet i denne artikel.

Mens mange virksomheder og aktiviteter har været lukket helt eller delvist ned, flyttet eller aflyst, og rigtigt mange lønmodtagere har arbejdet hjemmefra, har Beredskabsstyrelsen haft et af sine travleste år.

Næppe var pandemien over os, før der blev sendt bud efter Beredskabsstyrelsen. Først drejede det sig om at bemande myndighedernes fælles call-center med base i Jonstrup, den tidligere militærlejr, og kort efter også afgive folk til de mange testcentre regionerne oprettede landet over og via TestCenter Danmark.

I Beredskabsstyrelsens nyligt udkomne årsrapport opgøres indsatsen til cirka 230.000 indsatstimer, og det er et antal, der er det højeste nogensinde i Beredskabsstyrelsens historie.

Travlheden for Beredskabsstyrelsen startede faktisk allerede, før landet lukkede ned på grund af COVID-19, for året 2020 lagde ud med et meget vådt vejr, der forårsagede en del oversvømmelser ikke mindst i det midt -og vestjyske. Så allerede der fik man travlt ved lænsepumperne og med at prøve at redde bygninger fra oversvømmelserne.

Nye lænsepumper

Det var især slemt langs Gudenåen og ved Alken Enge, hvor store områder blev oversvømmet. Udover at bidrage her med mobile dæmninger, fik styrelsen også muligheden for at afprøve deres nye lænsepumper, der har en kapacitet på 15.000 liter i minuttet. Man fik også ’indviet’ de nyanskaffede lægtvandsfartøjer, allerede i januar 2020, da en voldsom olieforurening i Aabenraa fjord for alvor satte gang i det nye år. Ved hjælp af det nye materiel, fik mandskabet samlet en stor del af vakuumolien, der var strømmet ud i fjorden, samlet op igen inden det nåede land.

Oveni den voldsomt øgede nationale indsats, var der også ekstraordinært stort bud efter danskerne internationalt. Uagtet ikke mindst de danske medier stillede spørgsmål ved brugbarheden af danske respiratorer, som den danske regering stillede til rådighed for udlandet, så var Beredskabsstyrelsen med til at levere respiratorer til Italien, Albanien og Ukraine, og de var også med til at facilitere en dansk donation af værnemidler til Georgien. Som dansk kontaktpunkt var styrelsen også med til at formidle et stort antal internationale anmodninger om COVID-19 relateret bistand.

Ikke kun operativt, men også forebyggende har Beredskabsstyrelsen været på banen. I et år, hvor håndsprit pludselig blev et begreb på alles læber, og i praksis noget alle skulle -og skal gøre brug af her, der og allevegne, måtte man nemlig fra højeste sted ændre de hidtidige bestemmelser om opbevaring af håndsprit. Håndsprit går nemlig under betegnelsen ’brandfarlige og brændbare væsker’, og hvis den oprindelige lov omkring opbevaring etc. skulle bibeholdes, ville det volde både besvær og problemer for både offentlige og private instanser.

Tilføres ressourcer

Derfor blev der i juni måned gennemført en ændring af bekendtgørelsen, der i højere grad gjorde det muligt f.eks. at anbringe håndspritdespensere i ’flugtveje’. Bekendtgørelsen blev yderligere ændret i november, så også erhvervslivets ’særlige behov’ blev tilgodeset. Desuden har der været administrativ travlhed med at behandle ansøgninger om -og udstedt tilladelser til at producere og opbevare håndsprit i Danmark.

Al den aktivitet og den massive efterspørgsel af støtte fra Beredskabsstyrelsen har selvfølgelig betydet, at styrelsen måtte tilføres flere ressourcer. Normalt er Beredskabsstyrelsen delt op geografisk i centre, der primært består af værnepligtige og et mindre antal befalingsmænd og officerer til at løse de lokale opgaver.

Men i forbindelse med de mange COVID-19 relaterede opgaver fik Beredskabsstyrelsen travlt med at ansætte folk til at hjælpe. De blev rekrutteret fra gruppen af tidligere værnepligtige, og indtil videre er over 450 personer blevet ansat som konstabler på en midlertidig kontrakt. Som konstabler i Beredskabsstyrelsen er de kommet under overenskomstaftale med CS, hvor også befalingsmændene er organiseret.

Også aktive i udlandet

Som om de mange testcentre ikke betød opgaver nok, så kom der nye udfordringer til, da regeringen i det sene efterår besluttede, at alle danske mink skulle aflives på grund af smittefare. Denne opgave blev overgivet til Fødevarestyrelsen, der bad Beredskabsstyrelsen om – sammen med andre aktører at bistå ved opgaven. Beredskabsstyrelsen har indtil marts brugt cirka 28.000 indsatstimer på den opgave.

Udover alle de mangeartede opgaver i Danmark, har Beredskabsstyrelsen også haft udsendt folk til bistand og rådgivning i udlandet. Siden november 2020 har Beredskabsstyrelsen i regi af International Humanitarian Partnership (IHP) støttet FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) i arbejdet med at opføre lejre til nødhjælpsarbejdere i Sudan.

Faciliteterne blev færdigbyggede her i foråret og kunne tirsdag den 11. maj officielt overdrages til UNHCR.  Danmarks støtte til Sudan Beredskabsstyrelsens bidrag til Sudan er del af en række humanitære indsatser, som Udenrigsministeriet finansierede i 2020 på baggrund af flygtningestrømme fra den væbnede konflikt i den etiopiske delstat Tigray. I over fem måneder har Beredskabsstyrelsen bidraget med teamledere, logistikere og udstyr til IHP’s arbejde med at opbygge faciliteter til møder og overnatning for nødhjælpsarbejdere i regionen.

Beredskabsstyrelsen er også altid klar til at sende eksperter eller nødhjælp ud med kort varsel, hvis katastrofer som oversvømmelser eller skovbrande kræver støtte.

På denne side kan du anmelde et nyt tillidshverv.

Anmeldelse:
Du finder vores blanket til anmeldelse af tillidshverv her
Du finder vores blanket til anmeldelse af tillidshverv i forbindelse med udsendelse her

OBS! Anmelder du et virke som tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant, skal dette også anmeldes overfor myndigheden. Ved anmeldelse af ny afdelingsformand skal det blot anmeldes overfor CS.
Er du i tvivl, kan du kontakte CS huset på tlf. 36 90 89 00 eller på mail 

Anmeldelse af arbejdsmiljørepræsentant:
Du finder vores blanket til anmeldelse af arbejdsmiljørepræsentant her

Afmeldelse:
Det er vigtigt, at du husker at afmelde dit tillidshverv. Dette kan gøres ved at logge ind Mit CS og finde blanketten under fanen “tillidshverv”.