For mange unge sergenter, der fravalgte en mulig karriere i Forsvaret for at vende tilbage til livet som civil, har fået Ingeniørregimentet i Skive til at tænke nye tanker.

– Vi mistede simpelthen for mange af de unge på K4-kontrakter, fortæller Bataljonsbefalingsmand Kim Larsen.

– Og det ville vi gerne gøre noget ved, tilføjer han.

Derfor satte han sig ned sammen med to andre befalingsmænd for at diskutere, hvordan de kunne fastholde de unge lidt længere til gavn for både dem selv og kompagnierne.

– Selvfølgelig vil der altid være et frafald, men frafaldet var lidt for stort, og vi fik vanskeligere og vanskeligere ved at få det antal sergenter, vi har behov for. Det betyder ikke kun en udfordring her og nu, men også senere, når der bliver endnu færre at sende videre til oversergenter og senere seniorsergenter, forklarer Kim Larsen videre.

Befalingsmændene prøvede derfor at undersøge årsagerne til den vigende interesse, og ikke mindst debattere, hvad muligheder der så er for at forhindre det store frafald.

– Vi ville finde ud af, om der var noget, vi kunne skrue på for at ændre udviklingen positivt. Når vi ikke kan påvirke lønnen, hvad havde vi så af muligheder, siger Kim Larsen, og han fortsætter;

– Det gjaldt simpelthen om at skabe en synlig udviklingsplan, og samtidig inddrage den enkelte person, så vedkommende selv kan være med til at forme sin fremtid. Og tage hånd om hver enkelt.

Mentor og samtaler

Derfor har man i Skive søsat et projekt, der i høj grad inddrager de unge. Så snart de er ved at være færdig med HBU (Hærens Basis Uddannelse), bliver de orienteret om kommende muligheder. Det sker på den såkaldte karrieredag. Her får de mulighed for en koncentreret orientering, og der bliver lagt en strategi. Desuden knyttes en ’mentor’ til. Efter de har afsluttet deres SG uddannelse (sergentuddannelse) i Varde og returnerer til ingeniørregimentet, er næste skridt så en decideret udviklingssamtale med deres kompagnibefalingsmand, hvor der også bliver spurgt ind til, om man stadig er interesseret, og hvad man har af ønsker for fremtiden.

– Vi spiller med åbne kort og lægger meget vægt på, at den enkelte kan se sin fremtidsplan og selv være med til at præge den, siger Kim Larsen.

Den interesserede tilbydes så en fem dages praktik ved ’stående enhed’, så han eller hun kan træffe sit valg på et mere oplyst grundlag, inden man starter selve føreruddannelsen. Efter et år i HBU, skal den unge sergent videre på føreruddannelse I, for mellemledere ved ingeniørregimentet (FØUDD I,ML,IGR) , men inden da tilbydes de et kort praktikforløb i HRU-kompagniet,  som er den enhed langt de fleste skal tilgå, efter de har gennemført FØUDD I,ML.  Dette er for at give sergenterne et indtryk af, hvilken hverdag der venter dem efter endt FØUDD.   FØUDD, ML, IGR er et 16 ugers forløb, hvor de lærer alt om at være ingeniørsergent, der gennemføres bla. Uddannelse i sprængningstjeneste, landminetjeneste, ammunitionsrydning, brotjeneste, vejtjeneste, feltbefæstning, hindretjeneste og meget mere.  Alt dette klæder dem på til at virke som gruppefører i HRU. Ved afslutningen af uddannelsen tager bataljonsbefalingsmanden Kim Larsen en individuel samtale med alle sergenterne, for at få et indtryk af hvor den enkelte er i forhold til deres fremtidsplaner og det skitserede forløb.

Herefter gennemfører de et 8 måneders forløb i HRU-kompagniet, hvor de er med til at uddanne de ny HRU soldater til at blive kommende IGR-soldater.

– Her gennemgår vi status, og her ser vi på den opnåede viden og udformer de individuelle planer, der også gerne skulle dække de behov, regimentet har, forklarer Kim Larsen.

– Det er meget struktureret, tilføjer han.

Den rigtige vej

Inden projektet med den mere målrettede og individuelle karriereplan blev startet, havde regimentet typisk kun cirka to interesserede tilbage ud af de 10-12, der påbegyndte sergentuddannelsen. Allerede nu kan man konstatere, at interessen er bibeholdt ved over halvdelen af de unge.

– Det giver ro på og bestyrker vores tro på, at det er den rigtige vej, smiler Kim Larsen.

Han kan også konstatere, at den målrettede karriereplan viser, at de unge gerne vil have -og tage ansvar.

– Rigtig mange unge har på forhånd en plan om, hvad de gerne vil engang. De er også meget CV-bevidste, og ved, at det giver gode point med erfaring fra Forsvaret. Jeg ved godt, at vi ikke kan fastholde alle i en lang årrække i Forsvaret, men kan vi holde dem lidt længere, end tendensen har været de senere år, så er det til gavn for både Forsvaret og også de unge selv, og måske finder nogle af dem så også ud af, at de faktisk gerne vil Forsvaret endnu længere, lyder det fra Bataljonsbefalingsmanden.

Projektet har som mål, at de unge som minimum når at blive udnævnt til oversergent, og selvfølgelig helst når at få nogle aktive år som oversergenter, inden de måske forlader Forsvaret. Her lidt over et år efter at projektet blev startet, kan Kim Larsen konstatere, at der allerede er ’markant flere, der fortsætter’.

Så individuel karriereplan, mentorordning, masser af information under vejs og målrettede samtaler er åbenbart vejen frem.

– Vi kan ikke konkurrere på løn, og vi har ikke længere CU eller tjenestemandsansættelser at lokke med, så vi må prøve nogle andre ting, og det er så det, vi gør her i Skive, påpeger Kim Larsen, og han slutter;

– Og allerede med et synligt resultat.

CS formand roser initiativ: Den rigtige vej at gå

I CS er formand Jesper Korsgaard Hansen glad for at høre, at man gør en ekstra indsats for at hjælpe de unge sergenter med at målrette deres karriere i Forsvaret.

– Det man gør ved Ingeniørregimentet, er den rigtige vej at gå i forhold til at fastholde de unge kollegaer, mener jeg. Det handler om at gøre dem opmærksomme på, hvad forsvaret kan gøre for dem, og hvilke muligheder de har. Der er rigtig mange muligheder for en god karriere i forsvaret, men det kræver, at de unge mennesker bliver gjort opmærksomme på dem, og at man hjælper dem til aktivt at tænke over, hvad de gerne vil med deres tid i forsvaret, siger han.

– Det er selvfølgelig ikke alle, man kan fastholde på den her måde, men har de fået en god oplevelse og et billede af, at forsvaret er en arbejdsplads med gode karrieremuligheder, kan det jo være, at de vender tilbage efter et par år ude i det civile. 

Jesper Korsgaard Hansen mener generelt, at Forsvaret kan gøre mere ud af karrierevejledning og -udvikling for den enkelte medarbejder.

– Hvis man vil fastholde erfarne kollegaer, skal forsvaret i højere grad blive bedre til at drage omsorg for sine medarbejdere gennem hele arbejdslivet. Det handler blandt andet om at få sat en retning på den enkelte medarbejders karriere ud fra deres ønsker i forhold til kompetence- og karriereudvikling, siger han.

Kontrakten er nødlidende. Det slog Trine Bramsen fast, da hun onsdag var i samråd om Forsvarets aftale med ISS vedrørende rengøring, arealpleje, kantinedrift etc.

Det er en uholdbar situation, tilføjede hun, og fortalte, at man nu har indledt forhandlinger med ISS om to muligheder:

  • At lade kontrakten ophøre før tid
  • At ISS fremover vil leve op til de krav, der er jf. den indgåede kontrakt.

Forhandlingerne vil ske i samarbejde med Kammeradvokaten.

Trine Bramsen kan ikke sætte et tidsperspektiv på, men ’forhandlinger er jo forhandlinger’, så hun tør ikke gætte på hvornår en endelig løsning er på plads, men som hun konstaterede, så er man altså gået i gang med forhandlingerne.

Hun forklarede også, at det ikke er en let sag, for kontrakten er indgået i en tid, hvor ’man satte fokus på at centralisere og samle opgaveløsninger i store perspektiver, fordi man da mente, at stordrift kunne resultere i en billigere pris’.

-Jeg er også meget utålmodig, og ser meget gerne en snarlig løsning, men forhandlinger tager den tid, der er nødvendigt, sagde Trine Bramsen.

Hun advarede også imod, at lave nye aftaler der vil blive dyrere for Forsvaret. For hun ønsker hverken at tage midler fra materiel eller personel, og pengene ’skal jo komme et sted fra’.

-Derfor ser jeg helst at ISS begynder at leve op til den kontrakt, de har indgået, og yder den service, Forsvaret har krav på! pointerede hun.

Jeg synes det står ret klart, at den værdi, der ligger i at lokale leverandører, klarer opgaverne, er meget stor. I min optik er der en kæmpe værdi i at se nærmere på netop lokale leverandører. Og den værdi bør vi også værdisætte, når vi fremover laver kontrakter, og jeg ser gerne det sker lokalt, forklarede forsvarsministeren yderligere, da bl.a. DF’s udvalgsmedlem Søren Espersen spurgte ind til muligheden for at lade aftaler træffes lokalt på de enkelte tjenestesteder.

Udvalgsmødets deltagere udtrykte stor tilfredshed med, at der nu arbejdes på en løsning, og de håber, at den vil komme hurtigt.

Formand for CS, Jesper K. Hansen er også tilfreds med, at der nu er forhandlinger i gang, selvom han mener, at der burde være fundet en løsning for  længe siden.

– Endelig sker der noget. Jeg kan kun hilse en snarlig afgørelse velkommen. Vi er alle enige om, at situationen omkring kantinedrift, indkvartering m.m. har været aldeles utilfredsstillende i alt for lang tid. Derfor kan en løsning kun gå for langsomt. De vilkår man flere steder har budt forsvarets ansatte er under al kritik. Og derfor er det vigtigt, at man nu finder frem til en løsning, der giver medarbejderne den service, de fuldt fortjent har krav på. Man skal også være opmærksom på, at der ikke sker yderligere forringelser mens der forhandles. Men det er glædeligt, at ministeren tager klagerne alvorligt, og forhandlingerne nu er i gang.

Vi ser frem til resultatet!

Støt soldater & Pårørende vil hjælpe veteranfamilier, der i denne Corona-tid har svært ved at tackle situationen, hvor voksne og børn skal henholdsvis arbejde -og uddanne sig i hjemmet. De har derfor en række tilbud henvendt særligt til disse familier:

På grund af den fortsatte COVID-19-situation og den fortsatte nedlukning er der vendt op og ned på hverdagen i mange familier, og vi ved, at det kan være en intens tid og stressfyldt tid – også for veteranfamilier. Hos Støt Soldater & Pårørende har man derfor følgende tilbud om støtte til børn og unge i veteranfamilier samt deres forældre:

  • Lektielæsning for skolebørn
  • Virtuelt online coaching-/terapiforløb for voksne
  • Virtuelt online parterapiforløb
  • Virtuel online familieterapi
  • Virtuelt online samtaleforløb for børn og unge.

Læs nærmere om de enkelte tilbud nedenfor. Det eneste kriterie for, at man kan gøre brug af tilbuddene er, at mor, far eller en ældre søskende skal være veteran. Ønsker I at gøre brug af et eller flere af vores tilbud om akut hjælp, finder I her en ansøgningsformular, som skal indsendes til stotte@ssop.dk , hvorefter I hurtigt hører tilbage fra os. Ansøgningsformularen tilgå via dette link: http://frivilligtveteranforum.dk/wordpress/wp-content/uploads/2021/01/Ansøgningsskema-akut-hjælp.docx

  • 20 klip til lektielæsningstimer pr. barn i familien. Lektielæsningen foregår virtuelt, og tilrettelægges i samarbejde med MentorDanmark i et tempo, der passer barnet og familien. Denne hjælp er især målrettet de børn, der har det svært med skolernes virtuelle undervisning, og som følge af denne kommer bagud fagligt.
  • Virtuelt online coaching-/terapiforløb for voksne. Den nuværende situation med frygt, usikkerhed, uforudsigelighed og økonomisk omvæltning har betydet, at mange har oplevet et øget psykisk pres. Mange voksne oplever bekymringer, tristhed, stress eller får andre psykiske udfordringer. Et coachingforløb kan bidrage til øget selvindsigt og selvforståelse og giver værktøjer til bedre at håndtere de situationer, der opleves som udfordrende.
  • Virtuelt online parterapiforløb. Når hverdagen går op i onlinemøder, hjemmeskole og børnepasning, kan parforholdet nemt ryge i baggrunden. COVID-19-situationen har presset mange par som aldrig før – både i forhold til den mentale psyke, økonomien og arbejdet. Vi bekymrer os og reagerer meget forskelligt. Og det er noget af det, der særligt udfordrer parforholdet. Har I brug for at få løst konflikterne og blive bedre til at tale med og lytte til hinanden, er parterapi en god løsning.
  • Virtuel online familieterapi for familier, som pt. oplever et øget konfliktniveau, idet familien oftest er sammen alle døgnets timer. Det kan være, at familien kommer med en helt konkret problemstilling, som der er brug for hjælp til at tale sammen om, eller få større viden om. Eller det kan også være, at et barn i familien viser tegn på mistrivsel som f.eks. angst, depression, udadreagerende adfærd mm., hvor man som forældre kan føle sig magtesløse. I familieterapien får forældrene en række værktøjer til forældrerollen og til at håndtere de svære situationer og de konflikter, der opstår i familier. Hvis man oplever at være ekstra udfordret i familien og ønsker at få det bedre sammen, er familierådgivning en rigtig god ide.
  • Virtuelt online samtaleforløb for børn og unge.Mange børn og unge oplever frustrationer og angst og udviser tegn på mistrivsel. I lange perioder har de ikke kunnet være sammen med deres venner, og de har ikke engang det frirum fra mor og far, som skolen giver. Fraværet betyder også færre støtte- og handlemuligheder. Mange børn og unge er gode til at skjule problemerne af hensyn til de voksne. Mange børn og unge har imidlertid udvist tegn på depression, angst og tankemylder. De har fået sværere ved at skabe struktur og overskue hverdagen. Og oven i det, har de følt sig ensomme og alene med alt det svære. Det er vigtigt, at børn og unge ikke lades i stikken i den situation, men får et rum, hvor de netop ikke er alene om problemerne. Her vil et samtaleforløb være yderst relevant.