Ansvar for testcentrenes udstyr

torsdag 10.september 2020 | Nyheder | Jane Munk |

Hvem ringer du til, hvis du skal have overblik over dit indkøbte testudstyr under en pandemi? Hvem kan sørge for, at det værdifulde testudstyr kommer ud til testcentrene, så borgerne kan testes, og smitten kan inddæmmes?

For Statens Serum Institut var svaret Forsvarets Depot og Distribution, og det er kort fortalt grunden til, at seniorsergent og afdelingsformand i CS Anker Ørbæk for en tid har byttet sit faste tjenestested i Vordingborg ud med et midlertidigt kontor hos Seruminstituttet i København.

Han har fået til opgave at styre lageret af testudstyr og få udstyret transporteret ud til de testtelte, der ligger fordelt over hele landet.

De hvide telte

Det trak overskrifter tilbage i april, da der rundt omkring i Danmark blev opført mystiske hvide telte på parker og pladser. Teltene, som ved første øjekast lignede noget fra en katastrofe-film med sundhedspersonale iført ansigtsmasker og soldater ved indgangen, viste sig at være testcentre. Her kan man blive podet for COVID-19, også selv om man ikke har symptomer.

Det er Statens Serum Institut, der står for at udføre de mange tests, og det sætter store krav til lagerføring og logistik. Det er her, Anker Ørbæk fra Forsvarets Depot og Distribution kommer ind i billedet. Han blev ringet op en dag i april med beskeden om, at arbejdspladsen det næste lange stykke til ville være Artillerivej 5 på Amager, hvor Statens Serum Institut hører til.

– Mange tror, at det er testtelte, der ligger rundt omkring, men det er det ikke. Det er pode-telte, og selve testene foregår herinde på Seruminstituttet, forklarer han, da CS Bladet møder ham til en snak om den nye opgave på instituttet.

– Min opgave er alt, hvad der hedder logistik. Jeg sørger for at skubbe de forsyninger ud til teltene, der er kritiske for, at man kan lave testene. Det er for eksempel prøverør og pode-pinde. En pode-pind er jo essentielt bare en vatpind, men det skal være den helt rigtige slags i den rigtige slags bomuld og med det rigtige knæk på, og dem er der mangel på på verdensplan, siger Anker Ørbæk og forklarer, at man bruger andet udstyr i testcentrene, end man gør på hospitalerne, for at undgå at testcentene tager det vigtige udstyr fra hospitalerne.

Soldater på den gamle kaserne

Anker Ørbæk viser os hjemmevant rundt i området og fortæller undervejs om testudstyrets vej fra lageret til podningsteltene og tilbage til laboratoriet. Han har i skrivende stund været udlånt til Statens Serum Institut i tre måneder, og han er efterhånden et kendt ansigt blandt laboranter og læger, som får en hilsen, et stort smil og en hurtig bemærkning med på vejen.

Med til at hjælpe med lagerstyringen har Ørbæk et mandskab på omkring 10 kollegaer, der også er udlånt fra forsvaret. De militært ansatte skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere på Seruminstituttet i deres multicam-uniformer, men uniformen passer historisk set ind i omgivelserne på Artillerivej. Området har tilhørt militæret siden 1700-tallet. Først som øvelsesbatteri for Det kongelige Artillerikorps og senere som kaserne for 2. Artilleriregiment, indtil Statens Serum Institut overtog bygningerne i 1973.

En del af kasernebygningerne er nu fyldt til bristepunktet med paller og papkasser, for der er ikke plads i den gamle kaserne til alt det udstyr, der løbende købes ind i forbindelse med COVID-19.

– Problemet er, at Seruminstituttets logistik er bygget op omkring, at de ikke har nogle lagre overhovedet. Det kan den her situation ikke håndtere, fordi man bliver nødt til at købe stort ind på verdensmarkedet, for der er knaphed på alt. Så når man finder noget, så køber man det hele, forklarer Anker Ørbæk.

Det enorme regneark

Fordi der mangler lagerplads på det gamle kaserneområde, har Anker Ørbæk lagre til rådighed flere steder i hovedstadsområdet. En lagerbygning hér, et eksternt lager dér. Containere og paller, der er fordelt over forskellige lokationer. Det virker umiddelbart forvirrende, men Ørbæk ved præcis, hvad han har på lager, og hvor det befinder sig takket være et gigantisk regneark. Regnearket har han selv oprettet i Excel i erkendelse af, at Seruminstituttets SAP ikke var rustet til opgaven.

På regnearkets 3687 linjer kan Ørbæk og hans kollegaer finde alt, hvad Seruminstituttet har brug for i deres arbejde for at teste for COVID-19 og holde Corona-smitten i skak. Alt er sirligt opdelt i varegrupper, varenumre, placeringer og hvad der ellers kræves for at holde styr på for eksempel de tusinde og atter tusinde af pode-pinde, der skal bruges i de hvide telte.

– Da jeg mødte herude den første dag, fik jeg at vide, at de forventede 30-40 paller – måske 50 og omkring forskellige 60 varenumre. I dag administrerer jeg omkring 500 paller og cirka samme antal varenumre fordelt på rigtigt mange lokationer, siger Anker Ørbæk. Han står mellem reolerne i et af de fyldte lagerbygninger, mens en kollega pisker rundt med et clipboard og bærer papkasser med testudstyr, der skal fragtes ud til testcentrene.

– Vi kan finde de ting, vi skal bruge, og vi kan finde dem i rette tid og på rette sted, siger han.

McKinsey på kontoret

At tingene går stærkt hos Statens Serum Institut, kan blandt andet ses på de PreFab laboratorie- og kontorbygninger, der er skudt frem på et græsareal i nærheden af de gamle kasernebygninger. Der, hvor der før lå en helikopterlandingsbane. Bygningerne er banket op i løbet af 14 dage, og der er flere bygninger på vej. Blandt andet et mere fast kontor til Anker Ørbæk, som netop har fået sit udlån forlænget til et godt stykke ind i efteråret.

Det er nødvendigt med mere plads, nu hvor de fastansatte ved Seruminstituttet vender tilbage til deres kontorer efter genåbningen. Tilbage i foråret var der mere tomt på gangene på Artillerivej. Dengang var det kun de mest uundværlige medarbejdere, man kunne møde på gangene. Heriblandt selvfølgelig Ørbæk med sine kollegaer fra forsvaret. Derudover var der et hold konsulenter fra McKinsey.

Forholdet mellem forsvarets ansatte og konsulentfirmaet McKinsey kan til tider være mere end køligt, men i dette tilfælde var det et positivt bekendtskab, fortæller Anker Ørbæk.

– Vi har arbejdet tæt sammen med en masse ”McKinsey’er”, der for en gangs skyld ikke skulle finde nedskærings muligheder. Jeg har fået en helt ny respekt for dem, siger han og forklarer, at ud over at konsulenterne arbejdede på frivillig basis, også var dem, der for alvor får tingene til at ske på Seruminstituttet. Det er blandt andet dem, der står for at indkøbe en stor del af udstyret. For eksempel de mange pode-pinde, som Anker Ørbæk efterfølgende administrerer.

Generelt er der flere ting, der er anderledes end Anker Ørbæks hverdag ved Forsvarets Depot og Distribution. Alene tempoet i forhold til at få bygget nye lokaler kan sikkert gøre mange forsvarsansatte misundelige, men der er også ting, man lige skal vænne sig til.

– Den helt store forskel er kulturen. Det er ikke nødvendigvis negativt, men sådan noget som kommunikationen er for eksempel anderledes her. Min opfattelse er, at de er glade for os herinde. Vi har styr på det, og det giver tilfredshed og glæde blandt medarbejderne, siger Anker Ørbæk, inden han viser os ud af det gamle kaserneområde. Det er fredag eftermiddag, men hans arbejdsdag er langt fra forbi. Aftenerne bliver ofte brugt på lagerstatus fra testcentrene og på lagerstyring i det enorme excel-ark.

Hos Statens Serum Institut hedder hverdagen ikke 8-16, og særligt ikke under COVID-19. Testcenter Danmark har kapacitet til at foretage 10.000 virustest om dagen, og det betyder, at der skal bruges mange flere pode-pinde og prøverør ude i de hvide telte.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt