Belastning af medarbejdere: Tallene lyver ikke

mandag 25.februar 2019 | Nyheder | Flemming Fage, specialkonsulent | Photographer name

Der tales i disse tider meget om belastningen af forsvarets medarbejdere. Det er en dagsorden, som CS har sat, og som senest blev fremført ved CS Kongres 2018, hvor formand Jesper Korsgaard Hansen i sin åbningstale meget tydeligt gjorde opmærksom på konsekvenserne af den massive belastning, som medarbejderne oplever i hverdagen.

Det er dog ikke alle, der ser situationen så alvorlig, og vi ser eksempler på, at man bruger andre ord og andre statistikker for at tilbagevise CS’ argumenter. Nogle vil sikkert med rette spørge, hvordan man kan være uenige, når det handler om tal, og det er et godt spørgsmål. Når vi i CS regner på belastningen af forsvarets medarbejdere, bruger vi de tal vi får fra Finansministeriet. Det er altså ikke tal, vi selv har opfundet, men tal kan ses og analyseres på mange forskellige måder.

Lad os holde det simpelt: Forsvaret udbetaler arbejdstid for op til en halv milliard hvert år. Sådan har det været siden 2013. Uanset hvor optimistisk man ser på tallene, så betyder en halv milliard, at der enten er for få mennesker til at løse opgaven, eller at opgaveporteføljen er alt for omfangsrig. Vi er godt klar over, at udbetaling af arbejdstid ikke kan undgås, men fakta viser, at der er en ubalance.

Læs også: Ekspert: “Ingen vil sige, der er problemer med at få tingene til at hænge sammen”

Sådan ser det ud andre steder
Når man ser på belastningen af forsvarets medarbejdere, så kan det være interessant at se på arbejdstiden for ansatte i Staten på andre ministerområder. Det er interessant at se på hvordan arbejdstiden beregnes andre steder, og derefter at sammenligne med Forsvaret.

Når man taler om belastning, er man nødt til at se bort fra honorering af arbejdstiden og i stedet se på, hvor mange timer den enkelte medarbejder reelt præsterer. For de fleste ansatte i staten er det gældende, at arbejdstiden tæller fra det tidspunkt, man møder ind, til man igen kan forlade arbejdspladsen. Det fremgår af tjenestemændenes arbejdstidsaftale.

En ganske almindelig statsansat er ansat til 37 timer om ugen. Det betyder på årsplan 1.924 timer. Derfra skal trækkes ferie og andre friheder som optjenes. Men hvis vi kun fratrækker ferien, så skal en almindelig ansat præstere tilstedeværelse i 1.924 timer minus 222 timers ferie, i alt 1.702 timer.

Det samme gør sig gældende for en ansat i Forsvaret, men ses der på den faktiske tilstedeværelse, så bliver man lidt overrasket. På Forsvarets område har man traditionelt indgået aftaler, som tæller arbejdstid noget anderledes. Det er begrundet i de særlige forhold der karakteriserer forsvarets opgaver, men også at aftalerne er indgået i en anden – og svunden – tid. Ses der bort fra honoreringen og udelukkende på belastningen – ud fra forudsætning at arbejdstiden tæller, fra man møder, til man igen kan forlade arbejdspladsen – så taler tallene sit helt eget sprog.

2,6 gange så mange timer som den almindelige statsansatte
Lad os indledningsvist se på antallet af dage med sejlads ud fra de tal, vi allerede kender. Vi hører på vandrørene, at årsprogrammet næste år er så stramt, at hver enkelt sejlende medarbejder skal præstere 180 sejldage. Tilstedeværelse på arbejdspladsen for det sejlende personel er derfor i dette eksempel 180 dage á 24 timer. Det giver tilstedeværelse på 4.320 timer på arbejdspladsen.

Det er 2,6 gange så meget som den almindelige statsansatte, der som førnævnt skal præstere tilstedeværelse i 1.702 timer. Udover de 180 dage må man også forvente, at arbejdsgiver beder om mere sejltid, når kolleger skal på uddannelse eller bliver syge. Så skal det også lige nævnes, at der ikke er medregnet vagt og anden tjeneste i de 4.320 timer. Det bliver tallet kun meget værre af.

Det samme gør sig gældende når man er i INTOPS i seks måneder. Forskellen her er, at man kommer hjem og skal møde til almindelig tjeneste, som om intet var hændt. Her er den samlede belastning om end endnu større.

Læs også: Belastning var til debat på Folkemødet

Der er sikker nogle som vil påstå, at sådan kan man ikke regne det ud, og i så fald er man velkommen til at tilbagevise regnestykket. Man er i samme omgang også velkommen til at argumentere for, hvorfor en ganske almindelig soldat ikke skal have alle præsterede arbejdstimer godskrevet. Sådan beregnes arbejdstiden jo for stort set alle andre ansatte i staten.

Udbetaling af frihed for det sejlende personale beløb sig til 112 millioner kroner i 2017. Det svarer til mere end 136.000 fridage eller på en anden måde 1.077.847 arbejdstimer der ikke blev afviklet som frihed. Selvom penge er rare at have, så er det svært at købe sig til en bedre work/life balance.

Tendensen er den samme ved øvelsestillæg, om end tallene er anderledes. Vi kan her ikke sige noget om, hvor meget tilstedeværelse den enkelte medarbejder præsterer, idet vi ikke kan se, hvor mange øvelsesdage der gennemføres årligt. Vi kan dog se, at 4 ugers øvelse kræver samme tilstedeværelse som andre statsansatte har på tre og en halv måned. Udbetalingen af øvelsestillæg er også markant. I 2017 blev der udbetalt 95.145 øvelsestillæg hvilket beløber sig til 132 millioner kroner. Det beløber sig til 704.076 timer, der ikke er afviklet som frihed.

Endelig er der merarbejde, hvor der er udbetalt 180.423.000 kroner i 2017. Hvis man trækker de 50 procent fra, som man tillægger ved udbetaling af merarbejde, er der tale om 481.128 timer som ikke er afviklet som frihed.

Forsvaret er afhængige af fastholdelse
Arbejdsgiver er meget tilfreds med de eksisterende aftaler og ikke er interesseret i nye, med mindre de kan få arbejdskraften endnu billigere. Men nogle af arbejdstidsaftalerne er indgået for rigtig mange år siden, og på mange måder fremstår de forældede. Timelønnen for en militær ansat på tilkaldevagt er for eksempel på 15 kroner og 70 øre(!).

Læs også: CS Formand: Forsvaret kan ikke længere levere på en løgn

CS har flere gange – senest i formandens tale på CS Kongres – gjort opmærksom på, at buen er spændt til bristepunktet, at medarbejderne bliver slidt op, og at de forlader Forsvaret. Hvis belastningen ikke tages seriøst kan man frygte en situation, hvor vi ikke længere kan løse opgaven. Forsvaret kan ikke bare søge efter en specialist med 20 års erfaring på Jobcenteret, og på Jobcenteret er der heller ikke en seniorsergent med erfaring efter 5 udsendelser i INTOPS, som kun venter på, at Forsvaret ringer.

Forsvarets internationalt anerkendte professionalisme er blandt andet kendetegnet ved en god uddannelse, men vi kan heller ikke se bort fra at erfaring spiller en afgørende rolle. Hver gang man ikke kan fastholde en militær medarbejder skal der uddannes en ny. Det kan ikke være helt billigt at have en stor personaleomsætning.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt