BRS-direktør om presset mandskab: ”Vi er alle nødt til at gå lidt længere, end vi er vant til”

lørdag 31.oktober 2020 | Nyheder | Jane Munk, Foto: CS |

CS har været i kontakt med flere medarbejdere i Beredskabsstyrelsen, der kan fortælle om en presset hverdag, hvor der ikke er balance mellem opgaver og ressourcer, hvor arbejdsopgaverne hele tiden skifter, og hvor belastningen efterhånden er så høj, at man frygter for kollegaernes helbred.

Beredskabsstyrelsen har oveni styrelsens mange andre opgaver, fået pålagt at hjælpe Fødevarestyrelsen med at slå de minkbesætninger ned, der er smittet eller mistænkt for at være smittet med COVID-19. Det er ifølge de medarbejdere, som CS har talt med, den opgave, der har fået et meget fyldt bæger til at løbe over. Særligt i Nordjylland, hvor de fleste minkfarme ligger, er presset enormt.

LÆS OGSÅ: Beredskabsstyrelsens medarbejdere slår alarm over uoverskueligt arbejdspres

– Det er en hård og langvarig opgave. En skovbrand er også hård, men på et eller andet tidspunkt holder det jo op med at brænde. Denne opgave har snart varet en måned, og der er lagt planer for den næste måned, men vi kender ikke den endelige slutdato. Det er hårdt for vores folk, for de ved ikke, hvornår de er færdige med det her – de ved bare, at det bliver ved. Så det lys, som man måske kunne have anet for enden af tunnelen, kan folk ikke se, siger CS afdelingsformand hos Beredskabsstyrelsen i Nordjylland, David Thomsen.

– Problemet er, at der bliver sat nogle mål og givet så mange opgaver, at vi knap kan holde os indenfor en 13-timers arbejdsdag. Den lokale ledelse gør, hvad de kan for at hjælpe medarbejderne, men de virkelighedsskabte rammer er svære at ændre. Det forventes, at vi samtidig med den enorme igangværende opgave er i beredskab, som vi plejer, og at vi uddanner de værnepligtige, som vi plejer. Vi skal holde fuld drift, for hvis vi skruer ned for uddannelse eller vedligehold af maskiner og udstyr, får det store konsekvenser fremadrettet.

Beredskabsstyrelsens største operative opgave

Hos Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød er man klar over, at man i forbindelse med COVID-19 lægger et meget højt arbejdspres på medarbejderne.

– Danmark befinder sig i den mest alvorlige krise, vi har set i nyere tid. COVID-19 lægger et pres på hele samfundet, herunder også Beredskabsstyrelsen. Situationen betyder en anderledes hverdag for alle – og for os som en central del af katastrofeberedskabet har det helt naturligt medført et større arbejdspres. Der er mere brug for Beredskabsstyrelsen nu end nogen sinde før, siger fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen, Flemming Klokager.

– Beredskabsstyrelsen løser i forbindelse med COVID-19 opgaver på call-centre, testcentre og minkfarme, og vi er klar over, at opgaverne kræver en stor indsats på alle planer i styrelsen. De samlede COVID-19-indsatser har nu varet over et halvt år og udgør Beredskabsstyrelsens hidtil største operative opgave. Vi er alle nødt til at gå lidt længere, end vi er vant til, for at håndtere situationen, tilføjer han.

 

“De samlede COVID-19-indsatser har nu varet over et halvt år og udgør Beredskabsstyrelsens hidtil største operative opgave. Vi er alle nødt til at gå lidt længere, end vi er vant til, for at håndtere situationen.”

Flemming Klokager, fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen

 

CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, det helt store problem er, at man har skåret så meget ind til benet, at der nu mangler robusthed til at løse kerneopgaverne.

– Når man hele tiden flytter medarbejdere fra et underdimensioneret område til et andet underdimensioneret område i organisationen, mister man den robusthed, der skal være i et beredskab: At man kan stå klar, når katastrofen rammer. Krig, ødelæggelser og ekstremt vejr forsvinder jo ikke, bare fordi der nu er en ondsindet virus i omløb, og vi må jo bare håbe, at der ikke kommer en storbrand eller en naturkatastrofe oven i det her, siger han.

Rekruttering er i gang

Beredskabsstyrelsen overtog i august opgaverne med at bistå ved testcentrene landet over. En opgave, der siden marts ellers har været overladt til andre af forsvarets enheder herunder frivillige fra Hjemmeværnet. Overdragelsen har betydet, at Beredskabsstyrelsen skal ansætte nye midlertidige medarbejdere.

Ved forsvarsforliget i 2018 blev det i øvrigt besluttet at styrke Beredskabsstyrelsens operative kapacitet med cirka 125 ekstra værnepligtige pr. år, samt et antal befalingsmænd, når forliget er fuldt indfaset i 2023.

Men sideløbende med de ekstra medarbejdere er der kommet flere opgaver til. Blandt andet støtte til politiet, og nu støtte til Fødevaresstyrelsen. De ekstra ressourcer bliver dermed ”slugt” af nye opgaver, mener CS formand.

Beredskabsstyrelsens fungerende direktør, Flemming Klokager peger på, at man allerede har ansat – og stadig er i gang med at rekruttere – nye kræfter til det hårdt pressede mandskab.

– Beredskabsstyrelsen har under hele COVID-19-opgaveløsningen sat ind over for den forstørrede arbejdsbyrde. Vi har ansat over 300 konstabler til opgaverne og rekrutterer fortsat alle de konstabler og befalingsmænd, vi kan. Vi forskyder enheder fra Bornholm og Sjælland til Jylland for at assistere. Derudover har vi i forbindelse med indsatsen ved smittede minkfarme anmodet om ressourcer fra andre steder i Forsvarsministeriets koncern, og flere af ministeriets myndigheder bakker op om opgaveløsningen både i form af personel og materiel.

Han understreger, at Beredskabsstyrelsen derfor også kun løser helt nødvendige opgaver, og at man fra central side ikke påtager opgaver, der ikke er akut brug for, eller som man ikke har ressourcer til at løse.

“Beredskabsstyrelsen kan løse netop de opgaver, vi har ressourcer til. Vi har en grænse for, hvad vi har kapacitet til, og den gør vi opmærksom på, når vi modtager anmodninger.”

 

Flemming Klokager, fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen

 

– Beredskabsstyrelsen kan løse netop de opgaver, vi har ressourcer til. Vi har en grænse for, hvad vi har kapacitet til, og den gør vi opmærksom på, når vi modtager anmodninger, lyder det fra den fungerende direktør.

Unormale omstændigheder

CS har gennem den seneste tid set eksempler på, at arbejdstidsregler såvel som arbejdsmiljø bliver udfordret hos Beredskabsstyrelsen for at kunne imødekomme de mange og meget omskiftelige opgaver.

Flere af medarbejderne peger på, at man fra central side ikke tænker medarbejdernes vilkår ind i planlægningen.

– Når man laver planer på de højeste niveauer, har det nogle konsekvenser for dem på gulvet. I dette tilfælde mister medarbejderne nogle af deres planlagte vagter og dermed også de tillæg, der normalt hører til en vagt. Så vi er i en situation, hvor man – med meget kort varsel – beder medarbejderen om at være væk fra sin familie, men til gengæld tager man en del af deres løn. Det mener jeg, er under al kritik, siger Hans Georg Nørgaard, afdelingsformand hos Beredskabsstyrelsen i Midtjylland.

– Vi vil som medarbejdere ikke spinde guld på det her. Vi ved, at det er alle mand på dæk, og vi er klar til at yde alt det, vi overhovedet kan. Men når man beder folk om at strække sig så langt, mener jeg, det ville være almindelig anstændighed at sørge for, at vilkårene er acceptable.

Fungerende direktør i beredskabsstyrelsen, Flemming Klokager, mener, at man har forsøgt at skabe de bedst mulige forhold for medarbejderne.

– Opgaverne i forbindelse med COVID-19 kan i sagens natur ikke være normale. Beredskabsstyrelsens indsatser i denne tid har været både uforudsigelige og omskiftelige, og de adskiller sig fra alle opgaver, vi tidligere har løst. Det er vores kerneopgave at bistå ved større kriser og katastrofer – et ansvar, vi kun kan leve op til, hvis vi er i stand til at løse opgaver under unormale omstændigheder. Når det er sagt, så forsøger vi naturligvis på alle måder igennem planlægning og tilpasning af indsatserne hele tiden at skabe de bedst mulige forhold for alle medarbejdergrupper.

– Vi er godt klar over, at der til tider har været forvirring og skiftende udmeldinger vedr. minkopgaven. Det skyldes, at forventningerne til indsatsen har været omskiftelige og smitten breder sig meget uforudsigeligt og med en hastighed, der overstiger selv den bedste planlægning. I Beredskabsstyrelsen fokuserer vi på, hvordan vi løser vores egne opgaver smartest og mest hensigtsmæssigt. Det afspejles i de planer, vi laver, som løbende tilpasses situationen. Det er naturligvis ikke optimalt, at der ofte sker ændringer, men det er noget, vi ser i akutfasen, og tidsfristerne er tit korte.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt