Beredskabsstyrelsens medarbejdere slår alarm over uoverskueligt arbejdspres

fredag 30.oktober 2020 | Nyheder | Jane Munk, Foto: CS |

I takt med, at vejret herhjemme bliver mere og mere ekstremt og utilregneligt, og katastroferne ude i verden fortsætter, har man fået mere og mere at se til hos Beredskabsstyrelsen. Under COVID-19 har travlheden været meget større end normalt, og der er kommet endnu flere opgaver til. Nu slår medarbejderne alarm over det forhøjede pres.

CS har været i kontakt med flere medarbejdere i Beredskabsstyrelsen, der kan fortælle om en presset hverdag, hvor der ikke er balance mellem opgaver og ressourcer, hvor arbejdsopgaverne hele tiden skifter, og hvor belastningen efterhånden er så høj, at man frygter for kollegaernes helbred.

Beredskabsstyrelsen har oveni styrelsens mange andre opgaver, fået pålagt at hjælpe Fødevarestyrelsen med at slå de minkbesætninger ned, der er smittet eller mistænkt for at være smittet med COVID-19. Det er ifølge de medarbejdere, som CS har talt med, den opgave, der har fået et meget fyldt bæger til at løbe over. Særligt i Nordjylland, hvor de fleste minkfarme ligger, er presset enormt.

 

 

Har konsekvenser for privatlivet

Beredskabsstyrelsen bidrager til Fødevarestyrelsens opgave på minkfarmene med befalingsmænd, konstabler, værnepligtige og frivillige fra alle styrelsens afdelinger. Grupper fra denne styrke kan sendes til andre dele af landet efter behov, mens de resterende medarbejdere skal opretholde den daglige drift. Det lægger et meget stort pres på samtlige afdelinger, for der er nu engang kun det mandskab, der er, og der skal ikke den store matematiske forståelse til at se, at man ikke kan sprede et i forvejen sparsomt mandskab ud over flere opgaver, før det får konsekvenser for resten af organisationen.

– Der er to vigtige elementer i at støtte Fødevarestyrelsen med en indsats af denne størrelse. Der er et kæmpe logistisk arbejde i og bagved opgaven, og der er et massivt mandskabsforbrug, og det mandskabsforbrug skal de resterende underafdelinger på kasernen holde for, da logistikafdelingen allerede er afsat til opgaven, siger David Thomsen, der er CS afdelingsformand ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Medarbejderne understreger, at man selvfølgelig stadig kan slukke ildebrande eller hjælpe ved stormvejr og andre større og mindre katastrofer på trods af underbemanding. Men arbejdspresset har store konsekvenser på hjemmefronten, og motivationen er dalende hos de medarbejdere, der gang på gang må skuffe deres familier, fordi ferier og friheder bliver aflyst.

– Man kan godt sige, at Beredskabsstyrelsen gik ind i det her med allerede halvflade batterier, siger David Thomsen.

LÆS OGSÅ: Værnepligtiges 80 timers arbejdsuge er endnu et tegn på at der mangler folk

Mangler robusthed

CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, at Beredskabsstyrelsen har mistet sin robusthed i forhold til at løse kerneopgaverne.

– Når man hele tiden flytter medarbejdere fra et underdimensioneret område til et andet underdimensioneret område i organisationen, mister man den robusthed, der skal være i et beredskab: At man kan stå klar, når katastrofen rammer. Krig, ødelæggelser og ekstremt vejr forsvinder jo ikke, bare fordi der nu er en ondsindet virus i omløb, og vi må jo bare håbe, at der ikke kommer en storbrand eller en naturkatastrofe oven i det her, siger han.

 

“Krig, ødelæggelser og ekstremt vejr forsvinder jo ikke, bare fordi der nu er en ondsindet virus i omløb, og vi må jo bare håbe, at der ikke kommer en storbrand eller en naturkatastrofe oven i det her.”

– Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS

 

Beredskabsstyrelsen overtog i august opgaverne med at bistå ved testcentrene landet over. En opgave, der siden marts ellers har været overladt til andre af forsvarets enheder herunder frivillige fra Hjemmeværnet. Overdragelsen har betydet, at Beredskabsstyrelsen skal ansætte op mod 200 nye midlertidige medarbejdere.

Ved forsvarsforliget i 2018 blev det i øvrigt besluttet at styrke Beredskabsstyrelsens operative kapacitet med cirka 125 ekstra værnepligtige pr. år, samt et antal befalingsmænd, når forliget er fuldt indfaset i 2023.

Men sideløbende med de ekstra medarbejdere er der kommet flere opgaver til. Blandt andet støtte til politiet, og nu støtte til Fødevaresstyrelsen. De ekstra ressourcer bliver dermed ”slugt” af nye opgaver, forklarer CS formand.

– Beredskabsstyrelsen er slet ikke dimensioneret til at løse så mange opgaver samtidig. Man har skåret det så meget ind til benet, at der slet ingen robusthed er tilbage. Det var allerede et problem inden COVID-19, og nu har man så lagt endnu flere opgaver ned over et meget presset beredskab. Det kan man ikke blive ved med ret længe, før folk finder på noget andet at lave, og så har du en ond cirkel, lyder det fra ham.

Et uoverskueligt pres

Medarbejderne fik i første omgang at vide, at al ferie og frihed i oktober måned er inddraget. Det vil sige, at der er en del, der har måttet aflyse efterårsferien med familien. Det, der gør situationen usikker, er dog ikke en enkelt måneds pres, men udsigten til, at man ikke kan sætte en slutdato på den ekstreme travlhed.

– Vi har været presset længe, men det har været et overskueligt pres. Nu er vi i en usikker situation, hvor vi ikke ved, hvad der sker, og hvad der bliver besluttet – men vi ved, at mange af beslutningerne omhandler vores arbejdstid. Der er en kæmpe uvished, og det er meget hårdt at være i, fortæller en medarbejder.

– Det er en hård og langvarig opgave. En skovbrand er også hård, men på et eller andet tidspunkt holder det jo op med at brænde. Denne opgave har snart varet en måned, og der er lagt planer for den næste måned, men vi kender ikke den endelige slutdato. Det er hårdt for vores folk, for de ved ikke, hvornår de er færdige med det her – de ved bare, at det bliver ved. Så det lys, som man måske kunne have anet for enden af tunnelen, kan folk ikke se, siger David Thomsen.

– Planerne varierer meget fra dag til dag. Vi får meget forskellige meldinger fra dag til dag – måske nogle gange endda fra time til time. Det virker til at være et krisestyringssystem, som også er under pres, siger han.

En konsekvens ved det store arbejdspres er også, at merarbejdstimerne hober sig op hos en stor del af medarbejderne. Merarbejde, som man umiddelbart har svært ved at se, hvordan man skal få afspadseret. Afspadseringen er dog vigtig, understreger de medarbejdere, CS har talt med. Folk trænger til hvile, og de trænger til at være sammen med deres familier.

 

“En skovbrand er også hård, men på et eller andet tidspunkt holder det jo op med at brænde. Denne opgave har snart varet en måned, og der er lagt planer for den næste måned, men vi kender ikke den endelige slutdato. Det er hårdt for vores folk, for de ved ikke, hvornår de er færdige med det her – de ved bare, at det bliver ved.”

– David Thomsen, CS afdelingsformand

 

Hårdt psykisk arbejdsmiljø

En ting er de lange arbejdstider, de aflyste fridage, afspadseringer og ferier og de bekymrede familier derhjemme. Opgavens art er også med til at presse medarbejderne ved Beredskabsstyrelsen. Aflivningen af de mange mink har været voldsomt debatteret, og de indsatte fra Beredskabsstyrelsen er bestemt ikke populære, når de kommer rundt i lokalsamfundet omkring minkfarmene.

Der er over 100 minkfarme, som på nuværende tidspunkt er smittede eller mistænkt smittede med COVID-19. Langt de fleste ligger i Nordjylland, og det er også her, man har oplevet de største udfordringer.

– Man troede faktisk, at den største psykiske belastning for de værnepligtige ville være at se alle de her døde dyr i en dynge, men de værnepligtige får OPRK-samtaler (samtaler med Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte, red.), når de kommer hjem, fordi de har oplevet chikane og demonstrationer, når de kommer ud, fortæller David Thomsen.

– Er man politimand, kan man bedre leve med det, for der er man mere vant til den del. Men vi plejer jo normalt at være dagens helt, når vi rykker ud, så det her er en meget anderledes rolle, forklarer han.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, man skal tage særligt hensyn til, at opgaven er hård både fysisk og psykisk.

– Nogle af de eksempler, vi har hørt om i medierne og fra vores medlemmer, vidner jo om, at den her opgave også er hård rent psykisk. Jeg forventer, at man fra myndighedernes side også har fokus på det. Både i forhold til det rent sundhedsmæssige, men også i forhold til anonymiteten hos de værnepligtige og medarbejdere, der bliver indsat. Nogle af medarbejderne bor og har deres hverdag i de områder, de rykker ud til. Det må være myndighedernes opgave at sørge for, at den her opgave ikke får konsekvenser for dem, og at de værnepligtige og medarbejderne får mulighed for at tale det igennem, hvis de har stået i ubehagelige situationer derude, siger han.

 

 

Manglende sammenhæng

Medarbejderne mener, at Beredskabsstyrelsens ledelse bør blive bedre til at se realiteten i øjnene i forhold til den manglende sammenhæng mellem opgaver og mandskab til rådighed.

– Problemet er, at der bliver sat nogle mål og givet så mange opgaver, at vi knap kan holde os indenfor en 13-timers arbejdsdag. Den lokale ledelse gør, hvad de kan for at hjælpe medarbejderne, men de virkelighedsskabte rammer er svære at ændre. Det forventes, at vi samtidig med den enorme igangværende opgave er i beredskab, som vi plejer, og at vi uddanner de værnepligtige, som vi plejer. Vi skal holde fuld drift, for hvis vi skruer ned for uddannelse eller vedligehold af maskiner og udstyr, får det store konsekvenser fremadrettet, siger afdelingsformand David Thomsen.

Hos Beredskabsstyrelsens afdeling i Midtjylland, nikker man genkendende til størstedelen af de problemer, de oplever i Nordjylland, med den undtagelse, at man ikke på samme måde har oplevet chikane, når de er indsat. I begge landsdele har man dog en forhåbning om fremadrettet at kunne give medarbejderne en lidt mere sammenhængende hverdag.

– Det er en kæmpe opgave, vi har fået, og der er rigtig meget at lave. Tidligere har det været meget kaotisk, og medarbejderne har fået ændret deres arbejdstider med meget kort varsel, men nu har vi forhåbentligt fundet en løsning, der kan løsne lidt op på det. Vi har fået ændret vores planlægningsmetode, så vi kan se længere frem, og så folk ved hvor de skal være hvornår. Jeg har en forventning om, at det herfra bliver bedre, siger Hans Georg Nørgaard, der er CS afdelingsformand for Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

– Vi skal selvfølgelig også være fair: Der er altid en akutfase i sådan en situation her, hvor man lige skal finde fodfæste og hvor medarbejderne skal være ekstra fleksible. Det er fair, men her har akutfasen bare varet længere, end den burde, tilføjer han.

Mandskabets vilkår er ikke en del af planlægningen

Hans Georg Nørgaard hæfter sig især ved, at man fra central side ikke tænker medarbejdernes vilkår ind i planlægningen.

– Når man laver planer på de højeste niveauer, har det nogle konsekvenser for dem på gulvet. I dette tilfælde mister medarbejderne nogle af deres planlagte vagter og dermed også de tillæg, der normalt hører til en vagt. Så vi er i en situation, hvor man – med meget kort varsel – beder medarbejderen om at være væk fra sin familie, men til gengæld tager man en del af deres løn. Det mener jeg, er under al kritik, siger han.

– Arbejdsgiver har ledelsesretten og har dermed også ret til at planlægge og ændre tjenestetider og vagter, men det virker ikke til, at mandskabets vilkår, i forhold til varsel, belastning og aflønning, er en del af planlægningen fra central side, og hvis det er en del af planlægningen, ligger det som allersidste punkt. Problematikken med vagter er en erkendt problemstilling, der har stået på siden foråret, og der er endnu ikke kommet en løsning på det. Det fylder bare meget, når man selv skal ”betale” for at udvise fleksibilitet, og det er det, der bliver konkret, siger han.

– Vi vil som medarbejdere ikke spinde guld på det her. Vi ved, at det er alle mand på dæk, og vi er klar til at yde alt det, vi overhovedet kan. Men når man beder folk om at strække sig så langt, mener jeg, det ville være almindelig anstændighed at sørge for, at vilkårene er acceptable.

 

“Vi ved, at det er alle mand på dæk, og vi er klar til at yde alt det, vi overhovedet kan. Men når man beder folk om at strække sig så langt, mener jeg, det ville være almindelig anstændighed at sørge for, at vilkårene er acceptable.”

– Hans Georg Nørgaard, CS afdelingsformand

 

Ledelsen skal sige fra

CS formand Jesper Korsgaard Hansen opfordrer ledelsen i Beredskabsstyrelsen til at sige fra overfor de mange opgaver.

– Man er nødt til at tage hensyn til medarbejdernes helbred og sige stop. Jeg vil faktisk påstå, at man misbruger medarbejdernes loyalitet og vilje til at løse opgaven, hvis man ikke gør det. Det er den øverste ledelses ansvar og pligt at kunne sige fra, når man kan se, at der ikke er sammenhæng mellem mængden af opgaver og mandskab til rådighed, siger han.

– Det er arbejdsgivers ret at lede og fordele arbejdet, men man bør også tænke på konsekvenserne for de medarbejdere, man sender ud. Hvis medarbejderne oplever, at de hele tiden må skuffe deres familier derhjemme – og i øvrigt får en lavere løn for det, er det helt naturligt, at man på et tidspunkt får nok.

I alt assisterer cirka 100 medarbejdere og værnepligtige dagligt Fødevarestyrelsens indsats på minkfarmene. Udover Beredskabsstyrelsen hjælper også mandskab fra Fødevarestyrelsen, Forsvaret, Hjemmeværnet og politiet.

LÆS OGSÅ: BRS-direktør om presset mandskab: “Vi er alle nødt til at gå lidt længere, end vi er vant til”

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt