CS får medhold i to sager i faglig voldgift: Har du været i lignende situation?

fredag 15.februar 2019 | Nyheder | |

CS fik i starten af februar medhold i to sager mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), der var anlagt ved faglig voldgift. Det kan få betydning for ansatte, der har været i samme situation, som de to sager vedrører.

Fælles for sagerne er, at der er tale om, hvad en medarbejder kan anse for at indgå i begrebet fuld løn, og dermed hvad der kan anses som værende en fast påregnelig ydelse under f.eks. ferie, sygdom og andre lovlige fraværssituationer.

Voldgiftskendelser slår fast, hvad der er gældende ret, og efter en kendelse er myndighederne forpligtet til at efterbetale til andre ansatte, der er eller har været i samme situation. Her er det alene forældelsesreglerne på fem år, der sætter en ydre grænse. CS har nu læst kendelserne igennem sammen med vores advokat, og vi kommer her med en opfordring til medlemmer, der er eller har været i samme situation som de to sager vedrører.

Krav om efterbetaling
På baggrund af voldgiftskendelserne har CS sendt et brev til FPS, hvori vi kræver, at FPS identificerer både nuværende og tidligere ansatte under CS’ aftaleområde, der er – eller har været – i samme situation, som kendelserne vedrører. Og at FPS iværksætter tilbagebetaling for en periode på fem år forud for de afsagte kendelser.

Har du været i samme situation – kontakt CS med dit krav
Vi går naturligvis ud fra, at FPS på baggrund af vores henvendelse finder de sager, der kan være berørt. Vi skal dog alligevel opfordre medlemmer af CS, der er eller har været berørt af problemstillingerne beskrevet herunder, til at kontakte CS. Så kan vi hjælpe med at fremsende eventuelle krav til FPS, når vi modtager den nødvendige dokumentation for kravet.

Du kan læse kendelserne herunder. Hvis du har spørgsmål til kendelserne, eller hvis du vil gøre et krav gældende, skal du kontakte specialkonsulent i CS Flemming Fage Sørensen på telefon 36 90 89 44 eller på mailadressen fage@cs.dk.

Hvis du vil gøre et krav gældende, skal du skaffe den nødvendige dokumentation. Det kan være udskrifter fra forsvarets arbejdstidssystem eller e-mails. Er du tidligere ansat, skal du kontakte Forsvaret og bede dem om dokumentationen.

Hvad handler kendelserne om
CS gengiver her de to sager i deres hovedtræk. Hvis du ønsker at læse kendelserne i deres helhed, kan du også finde dem herunder i pdf format:

Sagen om sø-øvelse

I sagen var der tvist om, hvorvidt FPS er forpligtet til at kompensere en ansat, der har lovligt fravær på grund af sygdom, for de erstatningsfridage, der optjenes i forbindelse med deltagelse i sø-øvelsesdage.

CS stillede krav om, at vores medlem har krav på at få udbetalt ikke afholdt erstatningsfrihed som tillæg til lønnen, da optjeningen af erstatningsfrihed er en fast påregnelig del af indtjeningen i forbindelse med sø-øvelser. Sø-øvelse var og er en fast påregnelig del af medlemmets stillingsindhold, og tjenesten er også faktisk forløbet sådan under ansættelsen. I sygefraværsperioden var medlemmet planlagt til sejlads, som ville have medført optjening af sø-øvelsestillæg.

FPS var af den opfattelse, at sø-øvelsessygedage aldrig har været behandlet som et tillæg, hvad det heller ikke er efter 2003-aftalen. Ifølge FPS bliver sø-øvelsessygedagene ved sygdom tilskrevet pr. konduite, hvilket FPS dog mener, de er forpligtet til. Det fremgår ikke af aftalen, at personer, der ikke har udøvet det merarbejde, som sø-øvelsesdagene gives for, skal have disse udbetalt som tillæg. Konsekvensen af FPS’ forvaltning af sø-øvelse under sygdom var, at ikke afviklede dage blev slettet ved udløb af planlægningsperioden.

Dommeren har nu givet CS medhold i, at sø-øvelsesdage der er optjent under lovligt fravær er fast påregnelige, og skal derfor godtgøres på samme måde som almindelige sø-øvelsesdage.

Dommeren lagde i sin afgørelse vægt på, at erstatningsfrihed for sø-øvelse indeholder så væsentlige elementer af fast påregnelige løndele, at erstatningsfriheden også optjenes under betalt fravær på grund af sygdom. I det omfang, det ikke er muligt at yde erstatningsfriheden som frihed, har de ansatte herefter krav på udbetaling af erstatningsfridagene som tillæg, jf. aftalerne.

Læs hele afgørelsen om sø-øvelse her

Sagen om vagttjeneste

I sagen var der en tvist om, hvorvidt et tillæg for vagttjeneste må anses for en fast påregnelig del af lønnen og dermed kan kræves betalt i forbindelse med fravær på grund af sygdom og ferie.

CS stillede krav om, at tillæggene (nat- og weekendbetaling) for vagttjeneste var en fast og påregnelig del af medlemmets indtægt. Tillæggene skal derfor tillige udbetales under lovligt fravær. Medlemmet havde ifølge aftale haft fast og kontinuerlig vagttjeneste, siden han blev udlånt til tjeneste ved tjenestested Y, og han ville have oppebåret tillæggene, hvis han ikke havde været fraværende på grund af ferie eller sygdom.

Det var FPS’ påstand, at det er en forudsætning for at kunne gøre krav på variable løndele under sygdom og ferie, at disse løndele udgør fast påregnelige løndele. FPS har i praksis håndteret udbetaling af variable løndele til medarbejdere sådan, at medarbejderne først har opnået retten til de variable løndele under fravær, når løndelen er blevet fast påregnelig. Det har typisk har været efter 6 måneders tjeneste. Denne praksis blev ligeledes anvendt ved midlertidigt udlån til andre tjenestesteder. Konsekvensen af FPS’ forvaltning var, at der altid var 6 måneders karens for optjening af fast påregnelige ydelser under lovligt fravær.

Dommeren har nu givet CS medhold i at de variable løndele, i den konkrete sag var en fast påregnelig del af medlemmets løn.

Dommeren lagde i sin afgørelse vægt på, at tjenesten ved tjenestested Y reelt udelukkende bestod af vagttjeneste. Medlemmet havde tidligere i en længere periode gjort tilsvarende tjeneste ved tjenestested Y. Medlemmet blev i 2016 efter eget ønske udlånt fra tjeneste ved tjenestested X til tjeneste ved tjenestested Y. Udlånet var oprindelig aftalt for en periode på 5 måneder med mulighed for forlængelse.

Under disse omstændigheder fandt dommeren, at tjenestevilkårene for medlemmet må sidestilles med de tilfælde, hvor en ansat udstationeres fra en fast stilling og vender tilbage til denne stilling, hvorfor tillæg for variabel tjeneste anses for en fast påregnelig løndel for den ansatte ved dennes tilbagevending til stillingen.

Læs hele afgørelsen om vagttjeneste her

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt