CS-formand: Husk soldaternes vilkår til NATO-topmødet

tirsdag 03.december 2019 | Nyheder | Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS | Foto: Forsvarsgalleriet

Når Danmarks statsminister rejser til NATO-topmødet i London tirsdag og onsdag, er det med argumentet om, at de danske soldaters mange opgaver i ind- og udland, deres høje grad af professionalisme og deres høje uddannelsesniveau gør dem til attraktive samarbejdspartnere. Endda i en så høj grad, at det kan veje op for den manglende velvilje til at øge budgettet yderligere.

Soldaternes engagement skal lægge en dæmper på den amerikanske præsident Donald Trumps vrede over, at Danmark er for langsomme til at få tegnebogen op af lommen og betale vores del af gildet i NATO. Forsvarets godt og vel 18.000 medarbejdere er et af regeringens mest tungtvejende argumenter for, hvorfor Danmark ikke opfylder de to procent af BNP, som NATO-landene har forpligtet sig til jf. Wales-erklæringen fra 2014.

Det er helt rigtigt, at Danmarks soldater er dygtige og veluddannede. De stiller op og løser deres opgaver med stor vilje og entusiasme. Det endda på trods af, at flere af dem ikke har mange dage hjemme med familien i løbet af et år.

Men sådan bliver det næppe ved med at være, når man ser på, hvad der sker i forsvaret: Opgaverne bliver flere, og uddannelsesmulighederne bliver forringede. Hvis der da overhovedet er tid til den slags, for vi hører jo selv fra ledende skikkelser i forsvaret, at der ikke er tid til selv den basale træning.

Der mangler tid

Jeg hører ofte fra vores medlemmer, at der mangler tid til at uddanne og træne optimalt. At træne og uddanne sig selv og enheden er en hel fundamental ting i forhold til at blive en velfungerende enhed og en dygtig soldat. Det er så vigtigt, at soldaterne har gjort deres forarbejde, så de kan handle på den rigtige måde, når de står i en skarp situation. De skal kunne reagere ud fra erfaringer hentet under uddannelse og øvelse med kollegaer – egne og allierede.

Der mangler tid, fordi opgaver, som vi i princippet først burde være i stand til at løse ved udgangen af forsvarsforliget i 2023, allerede nu tilflyder forsvaret i en lind strøm. Vi er i gang med at opbygge forsvaret, og først sidst i forligsperioden skal vi kunne håndtere en større mængde opgaver. Blandt andet fordi, der gerne skal komme flere kollegaer på det tidspunkt. Mangel på materiel, udrustning og reservedele gør det svært at øve optimalt, og det er en kilde til frustration ude ved enhederne. Det er et kæmpestort problem, hvis soldaterne ikke føler sig klædt på til at løse deres primære opgave. Samtidig er det en sikkerhedsrisiko, som politikerne ikke kan sidde overhørig.

Uddannelseskravet for udnævnelse til forsvarets mellemledere er blevet fjernet. Videreuddannelse er blevet til noget, man kan tage, hvis der er tid, mulighed og behov for det. Mon man i en hårdt presset hverdag vil prioritere at videreuddanne sine medarbejdere, når der i forvejen mangler folk til at løse opgaverne?

Man har indført On the Job Training som gør, at uddannelse primært skal ske ved hjælp af blandt andet sidemandsoplæring på arbejdspladsen. Soldaterne skal nu løse flere opgaver i ind- og udland og uddanne sig samtidig. Ved siden af dette skal de sætte sig ind i nyt materiel og være en aktiv medspiller i at opbygge et nyt forsvar. Det er en manøvre, som med sikkerhed ser godt ud i et regneark, men som – i min optik – stiller medarbejderne ringere og langsomt sænker uddannelses- og kompetenceniveauet. Det kan hverken Forsvaret, vores allierede i NATO eller den enkelte soldat være tjent med.

Erfaring går tabt

Mange steder melder man om meget stor udskiftning i medarbejderne. Når soldater stopper efter kun få år i tjenesten, går der en masse erfaring tabt, som ikke kan erstattes, før man har lært en ny medarbejder op. Man kan ikke bare hente en ny erfaren soldat ind fra gaden. Årsagen til, at forsvaret har svært ved at fastholde sine medarbejdere hører vi igen og igen: Det er løn- og arbejdsvilkår, en for stor arbejdsbelastning, manglende tid til uddannelse og manglende karrieremuligheder.

Der er ingen tvivl om, at soldaterne løser opgaverne til fulde. Men hvis Mette Frederiksen har tænkt sig at bruge forsvarets medarbejdere som argument for ikke at afsætte flere penge til forsvaret, bør hun og den øvrige regering i det mindste sørge for, at soldaterne har de optimale betingelser for at passe deres arbejde. Andet kan man ikke være bekendt.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt