CS i Irland: “Soldater kan også brænde ud og blive stressede”

mandag 15.oktober 2018 | Nyheder | Jane Munk |

I sidste nummer af CS Bladet beskrev vi en af de store udfordringer, som det danske forsvar står overfor; Et voksende antal opgaver, der mange steder overstiger ressourcerne og lægger et urimeligt hårdt pres på medarbejderne. Et problem, der har været i forsvaret i mange år, men som er blevet relevant igen i lyset af sommerens debat om forsvarsbudgettets størrelse.

Men det er ikke kun i Danmark, at medarbejderne i forsvaret er pressede. I Irland mærker forsvarets ansatte for alvor den manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. CS Bladet er taget til Dublin for at tale med vores irske modstykke PDFORRA. Et par dage inden, vi ankommer til kontoret, kører der en historie om, at nogle af det irske søværns skibe må blive på basen i stedet for at sejle ud på opgaver. Årsagen skulle efter sigende være, at der ikke kunne stilles mandskab til skibet.

Historien om personelmangel i søværnet er ikke bekræftet af det irske forsvar, men hos PDFORRA har man hørt om problemerne. Og det er da også det irske søværn, vores interview først kommer til at handle om, da vi sætter os sammen med Gerard Guinan, der er generalsekretær i den irske fagforening.

Stor mangel på medarbejdere
Det irske søværn er de seneste år gået fra at have syv til at have ni skibe, men antallet af medarbejdere er ikke steget tilsvarende, fortæller generalsekretæren.

– Det anbefalede antal medarbejdere for syv skibe er 1.144. Pludselig fik vi ni skabe, og vi havde stadig kun 1.144 medarbejdere. Nu er antallet af medarbejdere reduceret med yderligere 50 mand, men skibene skal stadig sejle, forklarer Gerard Guinan.

Og det er desværre en gennemgående tendens i det irske forsvar, fortæller han.

– Vi ser et støt stigende antal af opgaver, men vi er ikke steget i antal af medarbejdere. Faktisk er vi gået ned i antal, og det har nu nået et punkt, hvor folk må vælge mellem deres familier og deres karriere. Det er sådan noget, der knækker arbejdsmoralen og disciplinen.

Ifølge PDFORRA er forsvaret skrumpet ind som en konsekvens af, at der ikke længere er samme omfang af nationale opgaver. Tidligere har den irske hær været travlt beskæftiget ved grænsen til Nordirland, men nu er der relativt fredeligt, og det har medført at antallet af medarbejdere er gået fra 11.500 til 9.500. Presset er dog stadig meget stort, og det er medarbejderne, der i sidste ende betaler prisen, siger Gerard Guinan.

– Alle militære instanser har denne her ’vi kan, og vi vil’-mentalitet. Vi opererer alle på den samme måde. Fra det øjeblik, du kommer ind i forsvaret, får du opgaver, som flytter dine grænser. Det ligger dybt i soldater, at de får en udfordring og overkommer den. Du tilpasser dig. Men der er begrænsninger. Folk er nødt til at forstå, at vi brænder ud og bliver stressede. Soldater er stærke og kan modstå et større pres, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan brænde ud. Ingen er uovervindelige, siger han.

Den svære fastholdelse
Ligesom i Danmark er en af konsekvenserne ved det massive pres, at medarbejdere forlader forsvaret. Fastholdelse er den helt store udfordring for det irske forsvar, og rekrutteringen går ikke helt så let, som man kunne håbe på. En del af problemet er lønnen, som ligger meget lavt, men arbejdsvilkårene og arbejdsbelastningen spiller også en meget stor rolle.

– Vi bruger betydelige ressourcer på at uddanne folk, der forlader forsvaret. Det er ikke bæredygtigt. Man er nødt til at holde bedre på medarbejderne for at få maksimalt ud af den bekostelige træning, som medarbejderne får. Det er et stort problem for tiden, siger Gerard Guinan.

– Vi konkurrerer med verden udenfor og en stigende økonomi. De unge mennesker i Irland overvejer ikke engang en karriere i forsvaret på trods af store investeringer i rekrutteringskampagner og annoncer. Det virker ikke. Den eneste måde at komme det til livs på er at betale en konkurrencedygtig løn og give nogle ordentlige vilkår. Det er faktisk meget simpelt, siger han.

Vi er pengene værd
Det er netop arbejdsvilkårene, der skal ses nærmere på, hvis man skal stoppe den store medarbejderflugt blandt de irske soldater, mener PDFORRAS generalsekretær. I Irland tager man for eksempel ikke hensyn til arbejdstidsregler. En chef vil til hver en tid kunne sige ’ja’ til en opgave, for han skal ikke tænke på medarbejdernes merarbejde, overtid, afspadsering, osv. Det var først i år, at de irske fagforeninger fik aftale- og forhandlingsret og dermed mulighed for at aftale sig til bedre arbejdsvilkår for soldaterne.

Gerard Guinan efterlyser, at der kommer en form for udvalg eller kommission, der kan se soldaternes løn og arbejdsvilkår efter i sømmene, så man kan løse problemet med fastholdelse af forsvarets medarbejdere.

– Man er nødt til at anerkende, at arbejdstiden er en vigtig faktor, som har indflydelse på, om medarbejderne føler sig værdsatte. Så man er nødt til at se på, hvor mange timer, man arbejder i forsvaret, og ud fra det kan man så se, om vi påtager os for mange opgaver uden omtanke, siger han.

– Vi står overfor en situation, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt forsvaret nu også bidrager nok i samfundet. Får samfundet nok for deres penge? Jeg vil ikke tøve et øjeblik med at sige, at vi er alle pengene værd. Vi bidrager. Det kan godt være, at det ikke kan aflæses direkte i vores BNP, men vi har en stor værdi, siger Gerard Guinan.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt