CS formand talte om belastning på Folkemødet

mandag 17.juni 2019 | Nyheder | Jane Munk, journalist |

Forsvaret har fået et ”substantielt løft” ved sidste års forsvarsforlig, men står de 12,8 +1,5 milliarder, der bliver tilført frem til 2023 på nogen måde mål med de mange opgaver, som Forsvaret løser?

Det var hovedtemaet, da Folk & Sikkerhed inviterede til debatten ”Forsvarsforliget – Genåbning eller Kaos” på folkemødet på Bornholm. CS’ formand Jesper Korsgaard Hansen var i debatpanelet sammen med lektor fra Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker og major fra Flyvevåbnet, Hans Peter Michaelsen og Bjarne Lausten, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og medlem af forsvarsudvalget.

– Før russerne igen begyndte at finde ud af, at de kunne slås i Ukraine, havde vi et sikkerhedsmæssigt billede i Danmark, hvor vi mest bekymrede os om problemerne i syd og alle de lande, som vi har forsøgt at få til at virke siden murens fald: Afghanistan, Irak og så videre. Der havde vi en konstant udfordring. Efter 2014 er der også en militær trussel fra øst. Nu har vi lige pludselig en tofrontskrig. Oven i det er der også bøvl med klimaet, som betyder, at isen smelter oppe ved Arktis, og der dermed kommer nogle nye søveje. Der begynder også at være en gryende stormagtskonflikt deroppe – så bliver det til en trefrontskrig. Og for at gøre det endnu sjovere har vi også et domæne, der hedder cyber, hvor vi også er under konstant angreb. Vi står altså i en situation med problemer på fire fronter, og det er det, som det nye forlig er designet til at tage hånd om, siger lektor Peter Viggo Jakobsen om de mange udfordringer, som Forsvaret står overfor.

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen forklarer, hvad sikkerhedsbilledet gør ved Forsvaret.

– Fra en årrække, hvor man har været fokuseret på at sende enheder ud til Afghanistan og Irak, skal vi nu også sende styrker ud til Estland i perioder. Det er en anden type opgaver, man skal lave derovre. Der er behov for mere overvågning og mere tilstedeværelse i Arktis, og så kommer kravet fra USA om, at vi skal højere op på kurven og yde mere, men I skal også tage et større bidrag på nogle af de kapaciteter, som vi er vant til at amerikanerne kommer med. Det udfordrer Forsvaret som organisation på mange fronter. Der er mange typer opgaver, der skal løses på samme tid, siger han.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen talte i debatten på vegne af forsvarets ansatte, som mange steder oplever et enormt pres for at løse de mange opgaver – ofte med for få ressourcer.

– Vi som medarbejdere i Forsvaret er meget bevidste om trusselsbilledet. Vi er også meget bevidste om, at det bliver meget værre i fremtiden. Vi er bevidste om, at politikerne gerne vil signalere handlekraft og lederskab og tage imod alle de opgaver, der kommer. Det vigtige ved denne debat er, at få danskerne til at forholde sig til udenrigs- og sikkerhedspolitik, ligesom man forholder sig til daginstitutioner, ældrepleje og alt muligt andet. Det her er vigtigt for os. Det er vigtigt at vi tager en snak om, hvad Forsvaret kan, og hvad Forsvaret ikke kan, fordi vi har den størrelse, som vi har, siger han.

– Det, vi kan se, er, at den belastning, som kommer til at ligge på Forsvaret, bliver større og større. Vi kan se, at man i Søværnet har op til 190 sejldage om året. Man sætter fly på jorden, fordi man ikke har folk til at servicere dem. Vi er pressede på mange områder, og selvom soldaterne gerne vil, kan de ikke få det til at hænge sammen, og det giver store frustrationer, siger Jesper Korsgaard Hansen.

I augustnummeret af CS Bladet kan du læse mere om, hvad der blev sagt under debatten på Folkemødet.

 

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt