Det lærte vi, da forsvarsministeren blev kaldt i samråd om ISS

fredag 27.november 2020 | Nyheder | Jane Munk |

Utilfredsheden med forplejning, rengøring og indkvartering i Forsvaret er så stor, at der nærmest er skabt en bevægelse på blandt andet de sociale medier for at gøre opmærksom på problemerne. Det var med det bagtæppe, at Forsvarsordfører fra det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen havde kaldt Forsvarsminister Trine Bramsen i samråd.  På det 64 minutters lange samråd, kom politikerne vidt omkring, men her har vi forsøgt at koge de vigtigste pointer sammen.

Svært at vide, om der er kontraktbrud

Det er overordentligt vanskeligt for lægmand at vurdere, om der er tale om et decideret kontraktbrud. Kontrakten mellem Forsvaret og ISS er ikke offentlig, da der er tale om en kommerciel fortrolig kontrakt, og selv medlemmerne af forsvarsudvalget har ikke kunnet se, præcis hvad man konkret har forpligtet sig til i aftalen. Derudover er kontrakten åbenbart formuleret på en måde, der gør det vanskeligt at finde ud af, om kontrakten bliver brudt eller ej.

– Uden at komme for meget ind i, hvad der står i kontrakten, er det meget løst formuleret på en række områder, og derfor er det ikke sort/hvidt i forhold til, hvad der skal leveres, og hvad der bliver leveret, forklarede Trine Bramsen på samrådet, da hun blev spurgt om, hvorvidt ISS bryder kontrakten eller ej.

Forsvarsordfører fra det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen, kunne fortælle, at der ifølge hans kilder står skrevet i kontrakten, at der skal ”se rent ud, men ikke nødvendigvis være rent”, når det kommer til rengøringen. Det blev dog ikke bekræftet.

Det handler om ”hardcore jura” og økonomi

Forsvarsministeren brugte udtrykket ”hardcore jura” mange gange i løbet af samrådet. Ifølge hende skal det juridiske grundlag være i orden, før man kan tale om, at ISS bryder kontrakten med Forsvaret. Derfor er der også sat en undersøgelse i gang med Kammeradvokaten, der skal kigge kontrakten efter i sømmene.

– I denne uge har jeg givet FES mandat til, at Kammeradvokaten undersøger de juridiske forhold i kontrakten, fortalte Trine Bramsen på samrådet.

– Jeg kan ikke bare sige, at fordi jeg får meldinger om, at der er ting, der ikke fungerer på kasernerne, er det lig med kontraktbrud. Det her er hardcore jura, og bagved det ligger en milliardkontrakt. Hvis der ikke er styr på juraen, er det Forsvaret, og dermed også forsvarets ansatte – fordi de penge, der er i forsvaret, i høj grad er soldaternes løn og de penge, vi har til at købe udstyr for – som vi skal tage pengene fra.

– Det er også det scenarie, vi ser, hvis vi fra den ene dag til den anden opsiger kontrakten, og der ikke er en aftale eller kompensation efterfølgende. Så vil der være en buffer, der skal findes af penge, og mig bekendt er der ikke de penge afsat til at kunne gå ind og dække det.

Af samme årsag mener ministeren ikke, at man bare kan gå ud og købe hos en anden leverandør, hvis produktet eller servicen ikke lever op til standard.

Medlem af forsvarsudvalget fra Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt undrede sig i den forbindelse over, at der er gået så lang tid, før der er sat en undersøgelse i gang. Her understregede ministeren det arbejde, der er igangsat, der blandt andet omfatter, at man ved årsskiftet indfører etablissementspartnerelementer på de 28 største tjenestesteder – på samme måde som man kender det fra HR og IT- området i Forsvaret.

Forsvaret kan godt tage opgaven hjem – i teorien

Et af de spørgsmål, der gik igen et par gange på samrådet, var hvorvidt Forsvaret kunne hjemtage opgaven med facility service. Spørgsmålet blev blandt andet stillet af Forsvarsordfører Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Kontrakten mellem ISS og Forsvaret løber mindst seks år og har en samlet kontraktværdi på omtrent tre milliarder kroner. Netop fordi, at kontrakten løber i en del år endnu, kan man ikke ”bare” gå tilbage til, at Forsvaret selv løser opgaven, forklarede ministeren. Men der er også andre udfordringer ved, at Forsvaret selv skulle stå for sine faciliteter.

– Det, der kunne være min bekymring er, at der dels er en lang række omkostninger ved at skulle etablere køkkenfaciliteter, men der er også nogle bekymringspunkter. Noget af det, jeg har bøvlet med som minister, er mistanker om svindel. Når man vælger en model som denne, åbner man en flanke for, at der er nogle, der tager en flæskesteg eller noget andet med hjem, og at der så kan komme nye anklager mod forsvaret, sagde Trine Bramsen.

 ISS ville tilsyneladende betale 50 millioner for at komme ud af kontrakten

Som en rygende pistol kunne forsvarsordfører fra Det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen hive nogle nye oplysninger frem i sagen. Blandt andet en fortrolig e-mail sendt fra ISS til Forsvarsministeriet, hvori ISS tilbyder forsvaret 50 millioner kroner i år for at komme ud af kontrakten.

Derudover skulle Forsvarsministeriet have et udestående med ISS på et ”større tociftret millionbeløb”, som der er blevet rykket for fra ISS’ side med inkassovarsel.

Forsvarsministeren kommenterede ikke direkte på dette, men i forhold til ISS tilbud understregede hun, at en eventuel kompensation for at købe sig ud af kontrakten skulle være så høj, at man fra Forsvarets side ikke ville være tvunget til at tage penge fra forsvarsbudgettet til at dække facility management i de år, hvor ISS i så fald ikke ville skulle levere.

Du kan se hele samrådet på Folketingets hjemmeside.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt