Flere folk til søværnet

fredag 01.november 2019 | Nyheder | Jane Munk, foto: Forsvarsgalleriet |

De ansatte i søværnet er pressede. Det har CS gentagne gange gjort opmærksom på vegne af vores medlemmer, og nu er der handling på vej.

Nu er det nemlig besluttet, at der skal ansættes flere folk i søværnet, så der kommer flere besætninger til flere skibstyper. Samtidig skal størrelsen på besætningerne på flere skibstyper være større. Det melder Forsvarskommandoen ud i en pressemeddelelse.

– Blandt andet på grund af mange sejldage har vi igennem flere år oplevet en øget belastning af besætningerne. Den udfordring adresserer vi nu, når vi øger antallet af besætninger samtidig med, at vi laver større besætninger. Der er ganske enkelt behov for, at den enkelte sømand kan planlægge den tid, der er i hjemmeperioderne uden at være usikker på, om den pågældende så skal ud og ”fylde huller” på de skibe, hvor der er mangler, siger chef for Søværnskommandoen, kontreadmiral Torben Mikkelsen.

130 medarbejdere

Helt præcist vil forsvaret rekruttere 130 medarbejdere til Thetis-, Diana- og Iver Huitfeldt-klassen. I fregatterne bliver besætningerne gjort større. I inspektionsskibene bliver der tilført en besætning, og besætningerne gøres større, end de er i dag. Og i patruljefartøjerne tilføjes der en besætning til de eksisterende.

Planen ser således ud:

– I 2019-2020 tilføres to nye besætninger. Én besætning til Thetis-klassen baseret på den nuværende vedligeholdelsesbesætning og én besætning til Diana-klassen. Derudover styrkes Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed. 53 stillinger i alt.

– I 2020-2021 tilføres otte nye stillinger til hver af de seks besætninger i Thetis-klassen. 48 stillinger i alt.

– I 2020-2021 tilføres seks nye stillinger til hver af de tre besætninger i Iver Huitfeldt-klassen. 18 stillinger i alt.

– I 2022-2024 tilføres 12 nye stillinger med to officerer til hver besætning i Thetis-klassen.

De nye kollegaer i søværnet skal findes ved både intern rekruttering fra Forsvaret og øget rekruttering generelt. Det betyder blandt andet, at antallet af værnepligtige i Frederikshavn øges med 40 procent frem til 2021.

Et stort behov

Nyheden vækker glæde i CS, som længe har gjort opmærksom på, at presset på forsvarets medarbejdere – og i særdeleshed søværnets – er presset for hårdt i forhold til bemanding og opgaver.

Udbetaling af frihed, øvelsestillæg og merarbejde for det sejlende personel beløb sig i 2017 til 244 millioner kroner. Omregner man det til timer, svarer det, ifølge CS’ beregninger, til omkring 2,2 millioner arbejdstimer, der ikke blev afviklet som frihed.

– Det er noget, vi har arbejdet hårdt for, og det er glædeligt, at der nu er blevet lyttet til os og ikke mindst til vores medlemmer i søværnet, for der er et meget stort behov for handling, hvis søværnet skal blive ved med at løse deres mange forskellige opgaver, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Jesper Korsgaard Hansen var i september på medlemsbesøg på en af forsvarets fregatter, hvor medarbejderne kunne fortælle om en meget presset hverdag og en stor mangel på erfarent personel.

Stadig arbejde på fastholdelse

Derfor mener han også, at der stadig er meget arbejde at gøre. For selvom det er glædeligt, at der nu kommer flere folk til besætningerne, er der stadig en udfordring i at få folk til at blive i længere tid i forsvaret. Den udfordring kan kun blive løst, hvis både nye og nuværende medarbejdere får bedre arbejdsvilkår, mener CS formand.

– Det handler blandt andet om, at de skal have tid til at udføre deres arbejde optimalt, de skal have tid til at træne og tid til at uddanne sig. Vi er også nødt til at se på lønniveauet, for det er den samlede pakke af løn- og ansættelsesvilkår, som gør, at de unge mennesker forlader forsvaret, inden deres karriere for alvor er kommet i gang. Og så handler det om at respektere, at mange ansatte også har et familieliv, der skal fungere ved siden af arbejdet, siger han.

CS er ikke de eneste, der har gjort opmærksom på den store belastning på søværnets medarbejdere de seneste par år. Sidste år blev forsvaret kritiseret i Rigsrevisionens beretning, og det var blandt andet manglen på personel og materiel på forsvarets fregatter og inspektionsskibe, som statsrevisorerne fandt utilfredsstillende for løsning af de opgaver, som forsvaret selv har sat som mål.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt