Fremtidens trusler giver flere opgaver til Forsvaret

tirsdag 26.februar 2019 | Nyheder | Jane Munk |

Skal vi frygte Rusland? Hvor stor er sandsynligheden for et cyberangreb? Og hvor godt er vi beskyttet mod terror? Det danske forsvar har mange opgaver, og i den kommende forligsperiode frem mod 2023 kommer der kun flere til. Et højere trusselsniveau har været en af de overvejende årsager til, at Regeringen i slutningen af januar besluttede at lave en tillægsaftale til det nuværende forsvarsforlig, der i alt hæver budgettet med 4,5 milliarder – heraf er 1,5 milliarder regulært nye penge, der tilføres budgettet i 2023 fra statskassen. Det er i skrivende stund ikke besluttet, hvor de 1,5 milliarder skal bruges.

Men hvad er det egentligt for nogle trusler, vi skal forsøge at komme til livs? Forsvarets Efterretningstjeneste har traditionen tro analyseret trusselsbilledet og kom i december med rapporten Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018.

Opgaverne bliver ikke færre

Rapporten er relevant, fordi den giver et godt billede på, hvad det er for en type opgaver, som en stor del af Forsvarets ansatte kommer til at arbejde med i den kommende periode. Mange af dem kender vi allerede: Rusland, terror og cyberkriminalitet er efterhånden nogle triste klassikere på listen, men det er værd at nævne, at ingen af dem ser ud til at være blevet mindre i deres trusselsniveau – snarere tværtimod.

Det betyder, at vi nok næppe skal regne med en mindre belastning af Forsvarets medarbejdere i den kommende tid. Det bekymrer CS formand Jesper Korsgaard Hansen, som gentagne gange har advaret mod den enorme belastning, som forsvarets medarbejdere møder i deres hverdag, fordi der ikke bliver prioriteret i de mange opgaver. Han roser dog politikerne for at tilføre flere penge til forsvaret.

– Ud fra det trusselsniveau, der er, og som forventes at stige, er det godt, at der kommer flere penge til Forsvaret. Det er godt nok først i 2023, men der er en vilje til at bruge flere penge på at skabe sikkerhed og tryghed til danskerne, siger han.

Jesper Korsgaard Hansen mener, at de 1,5 milliarder kroner, der bliver tilført Forsvaret, med fordel kan bruges på at styrke de nuværende kapaciteter med flere soldater, således at der kan skabes et solidt forsvar, der kan løse opgaverne, uden at lægge yderligere pres på medarbejderne.

Læs også: Belastning var til debat på Folkemødet

– Forsvaret leverer i forvejen langt mere, end der er ansatte til, og når man læser rapporten fra Forsvarets Efterretningstjeneste ser det ikke ud til, at der kommer færre opgaver fremadrettet. Det er ikke ligefrem opløftende læsning, men rapporten viser det, vi allerede ved, og som vi flere gange har gjort politikerne opmærksomme på: Opgaverne bliver flere og flere, og man er nødt til at prioritere i dem fra politisk side, for Forsvaret er ikke der, hvor vi kan løse dem alle, og det går ud over medarbejderne, siger han.

– Vi kan blandt andet se, at hele cybertruslen fylder mere og mere, og det vil uden tvivl kræve mange ressourcer i fremtiden at løse bare denne ene opgave. Opgaverne i København og ved grænsen er heller ikke opgaver, som Forsvaret kommer ud af igen, så det er også en ”on going operation”, der vil dræne Forsvaret fremadrettet. Nu er loven tilmed ændret, så Forsvaret kan udøve politimyndighed, og derved løse endnu flere opgaver, siger han.

Herunder har vi uddybet de fire største trusler fra rapporten, samt set på, hvad der står i Forsvarsforliget om netop disse punkter. Du kan læse meget mere om trusselsbilledet i rapporten Efterretningsmæssig Risikovurdering, der kan findes på Forsvarets Efterretningstjenestes hjemmeside. 

Cyberområdet er stadig meget omfattende

Fremtidens konflikter kommer i høj grad til at udspille sig i den virtuelle verden i højere grad end på land, til vands og i luften, og ifølge rapporten fra Forsvarets Efterretningstjeneste, bliver cyberkriminaliteten ved med at udvikle sig. For eksempel er det ikke længere kun russiske og kinesiske hackere, der er på spil. Stater som Iran og Nordkorea melder sig også på banen, og nye teknologier gør det kun endnu sværere at komme problemet til livs.

”Den meget høje trussel fra cyberangreb er blevet et grundvilkår. De cyberangreb, der de kommende år kan forventes at ramme danske myndigheder eller virksomheder, kan potentielt få alvorlige politiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Cybertruslen er rettet mod alt fra samfundsvigtig infrastruktur til enkelte borgere, og hackerne gør brug af mange forskellige typer cyberangreb,” står der i rapporten.

Det står der om cyberområdet i Forsvarsforliget:

Cybertruslen har fået en del opmærksomhed i forsvarsforliget, og er en af de tungere poster rent økonomisk. I alt er der afsat ca. 1,4 mia. kr. til cyberområdet.

Der skal blandt andet etableres et døgnbemandet nationalt cybersituationscenter i Center for Cybersikkerhed, der skal medvirke til at skabe bedre overblik over truslerne.
Derudover vil man i højere grad yde en forebyggende og rådgivende indsats til offentlige institutioner og virksomheder. Der skal udbygges kapaciteter i Forsvarets Efterretningstjeneste i relation til forhold i udlandet, og Danmark skal deltage i “NATO Cooperative Cyber Defence Center of Excellence” i Tallinn, ligesom Danmark skal støtte ”European Centre of Excellence for countering hybrid threats” i Helsinki.

Der er sat 10 mio. kr. af i forligsperionden til forskning og uddannelse i cybersikkerhed. I forliget står der i øvrigt, at Danmark ikke vil tøve med at gøre mere i løbet af forligsperioden, hvis det bliver nødvendigt. Der er blandt andet afsat en reserve på 500 mio. kr. over forligsperioden til yderligere initiativer på området.

Flere af de politiske ordførere nævner cyberområdet som et sted, hvor de ekstra penge fra tillægsaftalen evt. kan blive brugt.

– I forsvarsforliget satte vi fokus på cyber, og det var der god grund til. Cybertruslen er ikke blevet mindre – tværtimod. Med tillægsaftalen fortsætter vi med fokus på cyber, lød det blandt andet fra Socialdemkratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen.

Rusland en sikkerhedspolitisk ”udfordring”

I forhold til sidste års vurdering er der lagt mere vægt på Rusland i den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det gælder især russiske påvirkningskampagner i Vesten og den russiske militære opbygning i den vestlige del af landet og i Arktis.

Vi kan forvente, at Rusland kommer til at fylde en del i Forsvaret i den kommende tid, og det skyldes blandt andet spændingerne mellem NATO og Rusland i Østersøregionen. Rapporten kalder det usandsynligt, at landet med overlæg vil tage initiativ til en direkte militær konflikt med NATO, men det vil være svært at forudsige handlinger og reaktioner fra Rusland i den eskalerende krise, der har været i de sidste par år i Østersøregionen.

Det står der i Forsvarsforliget:

Truslen fra Rusland er ikke direkte adresseret i Forsvarsforliget, men det er NATO til gengæld. Danmark har en klar ambition om at være et kerneland i NATO, og i NATO-regi er det svært at undgå at tale om Rusland. Danmark bidrager til NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum sammen med blandt andre Tyskland, Storbritannien og USA. Det første hold er netop kommet hjem, men der er planer om at sende et bidrag afsted igen i 2020.

Terrortruslen vil vare ved i mange år

Terrortruslen vil vare ved i mange år, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste i deres rapport. Terrororganisationer som ISIL og al-Qaida vil forsat have ambitioner om at gennemføre større koordinerede angreb, og man vil konstant forsøge at udvikle nye angrebsmetoder og tilpasse nye teknologier. I 2018 blev der gennemført færre terrorangreb i Vesten end i de foregående år, men antallet af afværgede angreb er dog fortsat på et højt niveau.

Det står der i Forsvarsforliget:

I forligsteksten står der, at Forsvaret i højere grad skal bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed. Det betyder blandt andet, at Forsvaret skal yde mere støtte til politiet. Blandt andet ved at etablere et permanent helikopterberedskab til politiets antiterrorberedskab og ved at stille enheder på højt beredskab til rådighed for politiet. Forsvaret har også opstillet ekstra specialoperationsstyrkepatruljer, som skal kunne støtte politiet efter behov.

Derudover vil Forsvaret fortsætte med at bistå politiet ved grænsen og ved bevogtningsopgaver. Meget tyder altså på, at Forsvarets medarbejdere skal vænne sig til at stå vagt i København eller udføre grænsekontrol.

Kampen om Arktis

Arktis er yderst interessant for både Rusland og Kina. De seneste år er der gradvist blevet rettet et øget militært fokus på Arktis, og særligt Rusland har styrket sine militære kapaciteter i Arktis.

I rapporten vurderes det, at der er en risiko for, at de militære aktiviteter i områder, der grænser op til Arktis, vil kunne få afsmittende effekt i området. For eksempel i Nordatlanten, hvor USA og NATO planlægger at øge den militære tilstedeværelse for at sikre de maritime forbindelseslinjer mellem i tilfælde af en eskalerende krise med Rusland.

Det står der i forsvarsforliget om Arktis:

Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt operative indsatser i Arktis, videreføres ifølge Forsvarsforliget. I forliget står det også, at hvis der opstår behov for nye initiativer, kan der omprioriteres inden for aftalens ramme.

Der er afsat 120 mio. kr. årligt, i alt 720 mio. kr. i forligsperioden. Herudover afsættes der i perioden i alt 235 mio. kr. til yderligere initiativer som blandt andet omfatter oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland og investeringer i materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene. Derudover skal der etableres en beredskabsuddannelse i Grønland.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt