KRISØV 2019

søndag 15.december 2019 | Nyheder | Camilla Carlsson |

En telemast brager ned over togskinnerne. I samme sekund passerer et godstog med farlige kemikalier – men der er det allerede for sent. En tyk røg breder sig, da flere af togets vogne bryder ud i brand. Lugten af klor og gas er ikke til at tage fejl af.

Den 12. september blev Danmark ramt af en katastrofal kemisk katastrofe. Det var i hvert fald scenariet for den nationale krisestyringsøvelse ‘KRISØV’, der i år fandt sted i Jonstruplejrens lokaler.

Mellem 30 og 40 myndigheder med beredskabsansvar deltog i øvelsen, der har til formål at afprøve vores nationale krisestyringssystem.

– Formålet med øvelsen er at træne samarbejdet mellem forskellige niveauer og stabe, så der er fuldstændig styr på, hvilke opgaver, der løses lokalt, og hvilke opgaver, der løses på nationalt niveau, fortæller øvelseschef Ulrik Keller.

En taktisk øvelse

Dagen bød på masser af strategi og taktik hos Beredskabets krisestab. En af krisestabens mange opgaver var at informere de tværgående stabe om de opgaver, som Beredskabsstyrelsen var i gang med at løse, og som blev formidlet videre af en forbindelsesofficer.

Michael Amtsbiller, der til daglig er vagthavende assistent i Birkerød, deltog for første gang. Hans opgave var at holde styr på, hvor Beredskabsstyrelsens styrker befandt sig, og om de fortsat havde kapacitet til at håndtere, hvis der skete en hændelse til.

– I samarbejde med en beredskabsofficer havde jeg overblikket over Beredsskabsstyrelsens samlede strategiske ressourcer, som for eksempel hvor mange mænd, der var indsat på skadestederne, og hvilke dragter, de havde på, forklarer Michael Amtsbiller.

– Det var også vores opgave at finde ud af, hvordan vi fik styrker fra Sjælland til Jylland. Lillebæltsbroen var lukket på grund af det forulykkede godstog, og derfor måtte vi finde en alternativ rute.

Stort arbejde i at vælge scenariet

Cyberangreb. Nukleare hændelser. Terror.

Dette er bare nogle af de scenarier, som Beredskabet har måtte tage stilling til, siden den nationale krisestyringsøvelse blev afholdt for første gang i 2003.

Fælles for dem alle er, at der er gået et stort arbejde forud for at vælge, hvilken hændelse, der venter myndighederne, når de ankommer.

– Scenariet vælges altid på baggrund af en grundig analyse, indleder Ulrik Keller.

– Hændelsen skal aktivere hele det nationale krisestyringssystem, og derfor vælges den altid på baggrund af en lang række kriterier.

En orkan kan være voldsom. Den kan ramme hele landet, mennesker kan dø og meget kan være sat ud af drift. Alligevel kan en orkan ikke fungere som hovedscenarie under den nationale krisestyringsøvelse.

– En orkan kan ikke aktivere regeringens krisestyringsorganisation, fordi det ikke er af sikkerhedspolitisk karakter, forklarer Ulrik Keller.

– Terror er derimod et godt scenarie.

Men terror var omdrejningspunktet for myndighedernes krisestyringsøvelse tilbage i 2017, og forulykkede tog fyldt med kemikalier er før set i Europa. Derfor blev hovedscenariet for KRISØV 2019 ‘kemiske hændelser’.

 

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt