Leder: Der skal være penge til både træning og udsendelser

mandag 26.august 2019 | Leder | |

Kort før sommerferien fik Danmark en ny regering, og de nye ministre har sommeren igennem brugt tid på at optræde i medierne og fortælle om deres rolle i den nye regering. Det gælder også vores nye Forsvarsminister, Trine Bramsen, der gik på TV 2 News den 18. juli for at tale om, hvilken retning den nye regering vil gå i de næste fire år i forhold til det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Ministerens interview har efterfølgende fået en del reaktioner. Halvvejs gennem samtalen udtalte Bramsen nemlig, at hun gerne vil fastholde et forsvarsbudget på 1,5 procent af BNP, samtidig med, at Danmark skal fortsætte sit engagement i de områder, hvor det er svært. Argumentet fra den nye minister var, at Danmark leverer varen i forhold til det antal missioner, vi deltager i. Vi kan med andre ord det hele med et mindre budget end det, vi har forpligtet os til i NATO.

Først og fremmest vil jeg minde ministeren om, at vi tilbage i 2014 skrev under på et stykke papir, der forpligtede os til at skyde flere penge ind i Forsvaret. Det bliver vi holdt op på nu, fordi USA ikke længere gider at betale vores regning. Sikkerhed og tryghed koster penge, og det er et område, som man ikke må spare på.

Debatten om forsvarsbudgettets størrelse kan virke langt væk fra hverdagen ude på tjenestestederne, men det har alligevel stor betydning. CS argumenterer for, at en del af budgettet bør bruges der, hvor det for alvor har betydning – nemlig på flere kollegaer. Det vil vi holde fast i, og i den sammenhæng betyder det faktisk en hel del, om budgettet er 1,5 procent eller 2 procent.

Forsvaret kan ikke blive ved med at køre på dampene

For soldaterne er pressede. Mange har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, lokaler og materiel er slidt, og det skaber en utilfredshed med Forsvaret som arbejdsplads, der får folk til at søge væk. Alt det kan umuligt være en nyhed for ministeren, da det er noget som både eksperter, analytikere og undertegnede har forsøgt at gøre opmærksom på de seneste år.

”Man kan jo have nok så store forsvarsbudgetter, men hvis man kun er derhjemme og træner og aldrig tager ud, hvor det er hårdt og svært, giver jeg ikke meget for det,” lød det også fra Danmarks nye forsvarsminister, og måske læser jeg lidt for meget ind i den sætning, men jeg kunne da godt frygte, at ministeren vil nedprioritere uddannelse og træning til fordel for udsendelser på basis af den udtalelse.

Det er ikke mange måneder siden, at brigadegeneral Henrik Lyhne offentligt advarede om, at soldaterne var presset ud over evne, og at det især var træningen, det haltede med. Selv den grundlæggende træning mangler der tid til, lød det. Svaret fra Forsvarets ledelse var, at man skal prioritere uddannelse og træning. ”Prioritering af uddannelsestid skal sikre, at Forsvaret også i fremtiden har soldater, der er bredt funderede i soldaterhåndværket, og det er ofte nødvendigt at foretage til- og fravalg i forhold til, hvad der skal trænes og øves hvornår.” lød det i svaret fra Forsvarskommandoen.

Kære minister, træning er altafgørende for, at vi kan tage ud, hvor det er hårdt og svært. Det må ikke nedprioriteres, fordi vi skal opretholde samme grad af udsendelser indenfor et meget stramt budget. Soldaternes træning hjemme i Danmark giver måske ikke den samme mulighed for at trykke hånd med statsledere i Paris, som et flådebidrag gør, men træningen er til gengæld en afgørende faktor for medarbejdernes sikkerhed, når de sendes ud.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt