Leder: Forsvarets fleksibilitet bør anerkendes

mandag 14.december 2020 | Nyheder | |

Vi sætter snart punktum for et på mange måder udfordrende år. 2020 har budt på lidt af hvert, men vil nok blive mest husket for COVID-19 og alt det, der er kommet i kølvandet på den globale pandemi. COVID-19 har i dén grad været et eksempel på, at I som medarbejdere i forsvaret kan komme ud for lidt af hvert.

I 2020 har I og jeres kollegaer ydet støtte for en lang række andre myndigheder. I har blandt andet hjulpet med grænsekontrol, stået ved testcentre og været vigtig støtte for Fødevarestyrelsen i forbindelse med aflivningen af mink. Forsvarets medarbejdere bliver med andre ord brugt til en lang række andre formål end selve kerneopgaven, og fra både myndighedernes og offentlighedens side forventes der en stor fleksibilitet og omstillingsparathed.

I Danmark har vi ikke et beredskab, der er gearet til de ekstraordinære situationer, som COVID-19 pandemien har ført med sig, så når større udfordringer skal håndteres, kigger man fra myndighedernes side ofte mod Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Der er en forventning om, at vi stiller op, når de andre offentlige institutioner er under pres. Upåagtet, at vores egne opgaver dermed bliver skubbet i baggrunden.

Det er ikke kun isoleret til COVID-19. Før, Corona virussen gjorde sit indtog, løste vi også opgaver, der som udgangspunkt ikke var relateret til vores kerneopgave, men som derimod var til støtte for andre myndigheder, der også er skåret ind til benet.

Som medarbejdere i forsvaret er vi vant til at tage imod en ordre og gå ind og løse opgaverne, uanset om det er opgaver, der normalt ville høre til hos andre myndigheder. Problemet er, at når man tager folk fra et underbemandet område og flytter til et andet underbemandet område, flytter man bare problemet et andet sted hen i systemet. Flere af jer har derfor arbejdet under et nærmest urimeligt pres over en længere periode, og der er ingen tvivl om, at de mange nye opgaver, der er kommet til i 2020 har påvirket jeres arbejdsliv såvel som jeres privatliv på den ene eller anden måde.

Som soldater og beredskabsansatte er vi vant til at operere i krisesituationer og under ekstraordinære begivenheder, men der er grænser for, hvor mange måneder, man kan holde til at være presset så hårdt, som dele af Forsvaret og beredskabsstyrelsen har været i 2020. På et tidspunkt bliver batterierne flade hos kollegaerne, motivationen daler og måske begynder hjemmefronten også at blive trætte, når ferie, fridage og familietid gang på gang bliver inddraget.

Skal vi tage bare én erfaring med os ind i det nye år, må det være, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen skal have opbygget en større robusthed, så vi er bedre gearet til næste gang en krise rammer. Sidste år blev den daværende regering enige om at tilføre forsvaret ekstra 1,5 milliarder i 2023, og selvom de penge er lovet væk flere gange efterhånden, vil jeg endnu engang argumentere for, at de bør bruges på mere mandskab, der kan være med til at løfte opgaverne ude ved jer. Det kan ikke hjælpe at købe mere materiel, hvis der ikke er nogen til at bruge eller vedligeholde det, manglen på kollegaer i dagligdagen er stor.

Så når vi lige om lidt kigger ind i nye politiske forhandlinger om et kommende forlig, så er det vores ønske, at der bliver sat flere penge af til at ansætte flere kollegaer bredt i Forsvaret og i Beredskabsstyrelsen. Politikerne må nu fatte, at problemerne ikke bare går væk ved at lukke øjnene og vende ryggen til musikken.

Der er en regning, der skal og må betales med flere hænder til at løfte de mange opgaver, der uundgåeligt kommer hen over de kommende år.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt