Leder: Tak for kaffe!

fredag 21.juni 2019 | Leder | Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS | FOTO: Philip Flindt

Der bliver talt meget om fastholdelse overalt i Forsvaret, og jeg blander mig ofte i debatten og byder ind med, hvad jeg mener, kan løse denne store udfordring. Det gør jeg, fordi det bekymrer mig og fordi, det er jeres hverdag, det handler om.

Som formand i CS bakker jeg 100 procent op om den løsningsorienterede dialog, der er i gang i forhold til fastholdelse og rekruttering i Forsvaret. Det er – som jeg også tidligere har beskrevet på disse spalter – en udfordring, som der er mange aspekter af. Noget af det er ude af vores kontrol, men andet er følgerne af de mange effektiviseringer og nedskæringer, som Forsvaret har måttet lægge ryg til de seneste 10 år. Og det er dem, jeg vil italesætte her. For når man selv har skabt problemerne, kan man også løse dem igen. Og politikerne, og til dels også Forsvaret, har selv været med til at skabe den hverdag, de ansatte er i nu.

CS har som aftalepart på løn- og ansættelsesvilkår altid lagt vægt på, at man skal se på den samlede pakke af løn- og ansættelsesvilkår, fremfor kun at se på den udbetalte løn. Tidligere kunne lønniveauet måske forsvares med en tjenestemandsansættelse og en god pensions- og uddannelsesordning. En tjenestemandspension suppleret med en arbejdsmarkedspension er en god ordning, som har givet mening for medlemmerne. En tjenestemandsansættelse skabte tryghed, og det gjorde, at man bedre kunne acceptere lønniveauet. De korttidsansatte havde en uddannelsesordning (civiluddannelsesordningen), hvor man efter at have brugt sine unge år i Forsvaret, kunne tage en uddannelse med fuld løn. Et godt incitament for at blive lidt længere i sin stilling, før det civile liv kaldte.

Før i tiden kunne man langt hen ad vejen forsvare lønnen ved at kigge på den samlede pakke af ansættelsesvilkår. Penge gør jo som bekendt ikke altid én lykkelig, men problemet er nu, at den samlede pakke bliver mindre og mindre.  CS må ofte kæmpe for blot at beholde de løn- og arbejdsvilkår, vi allerede har. Fra Moderniseringsstyrelsens virker der til at være en dagsorden, der ikke handler om at skabe gode arbejdsforhold, eller om at løse opgaven for den sags skyld, men derimod om økonomi og om at fastholde bundlinjetal.

Forsvaret trækker en stor veksel på de ansatte, især set i forhold til, at man over en årrække har kørt efter laveste fællesnævner, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår. Jeg kommer aldrig til at sige, at Forsvaret er en dårlig arbejdsplads. Forsvaret er unikt, og sammenholdet og loyaliteten findes ingen andre steder. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal ødelægge det ved at gøre medarbejdernes arbejdsforhold dårligere. Den samlede pakke af løn- og ansættelsesvilkår er nu nede på et niveau, hvor de unge mennesker forlader Forsvaret, inden deres karriere for alvor er kommet i gang, og selv medlemmer, der har været ansat i mange år, begynder at tvivle på, om Forsvaret stadig er det rette sted for dem.

Det lyder dystert, men den gode nyhed er, at det alt sammen er selvskabte problemer, og at det derfor også kan løses. Det er netop samarbejdet om de konstruktive løsninger, der er brug for nu. Forsvaret har brug for handling frem for tom snak. Vi bliver nødt til at gå ind og se, hvad der kan være med til at få de ansatte til at blive lidt længere, og vi skal sørge for, at de ansatte også har noget med sig, når de beslutter sig for at forlade Forsvaret. Vi er også nødt til at se på lønniveauet. Det er det, vi i CS vil arbejde for, og Jeg håber, at det politiske landskab vil være med til at finde nogle løsninger, uanset hvordan regeringen bliver sammensat.

I mellemtiden har vi stadig den gratis kaffe, og den vil vi gerne beholde – selv om den også er blevet dårligere med tiden.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt