Ny analyse sår tvivl om veteraners PTSD-kendelser

mandag 07.oktober 2019 | Nyheder | Jane Munk |

Når myndighederne tager stilling til hjemvendte veteraners arbejdsskadessager, stiller de ofte strengere krav til de belastninger, soldaten skal have været ude for og strengere krav til beviset for den tidsmæssige sammenhæng, end hvad lovgivningen lægger op til på området.

Sådan lyder konklusionen i en analyse af veteraners arbejdsskadesager, som så dagens lys i oktober. Her har fonden Soldaterlegatet i samarbejde med en juridisk ekspert på området undersøgt sagsbehandlingen i en række veteransager og fundet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) behandling betyder, at alt for mange får afvist deres sager om erstatning, selv om de har PTSD og har været udsat for belastninger under deres udsendelse.

Begrundelserne for afvisninger er primært udokumenteret belastning, utilstrækkelig belastning og manglende tidsmæssig sammenhæng.

Udokumenteret belastning betyder, at forsvaret ofte ved ældre udsendelser har svært ved at dokumentere og dermed be- eller afkræfte veteranens oplysninger.  Det er derfor op til veteranen selv at finde vidner, som kan huske detaljer fra udsendelsen og overbevise AES om, hvad der er sket. Det kan være vanskeligt ved ældre udsendelser, hvis veteranerne i kraft af deres sygdom har problemer med hukommelsen, har isoleret sig eller ikke længere har kontakt til deres tidligere kammerater.

Ved utilstrækkelig belastning forstås der, at belastningerne ikke er ‘exceptionelle eller katastrofeagtige nok’ til at medføre PTSD eller anden psykisk sygdom. Efter AES’ praksis skal der nemlig være en egen direkte involvering i ekstraordinært voldsomme begivenheder. Raketnedslag i lejren, mens du var ude, en kammerat, der kører på en IED på patruljen efter dig, at se mål blive udslettet via dronekamera, er eksempelvis ikke nok ifølge AES. Det samme gælder, hvis du har været vidne til sårede og civil ødelæggelse og nød, samt truende situationer, hvor man ikke må gribe ind.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen mener, at den kritik, der rettes mod AES i analysen skal tages alvorligt.

– Det er bekymrende hvis folk, der i forvejen har det svært bliver klemt i systemet, fordi der er lavet en række kriterier, der er strengere end den normale praksis. Man burde som minimum kunne forvente at få sin arbejdsskadesag behandlet på et juridisk fair grundlag og ud fra den normale lovgivning på området.. Det giver i den grad skår i tilliden, hvis det ikke er tilfældet, siger han.

Han tilføjer, at analysen giver anledning til på ny at kigge på, hvordan man behandler veteranernes PTSD-sager.

– Analysen viser, at der på trods af Særloven og generel stor fokus på området, stadig er meget lang vej at gå i forhold til behandling af de her sager, siger han.

Analysen nævner flere eksempler på sager, hvor kravene har været strengere end praksis. Blandt andet har soldater fået afslag på baggrund af private faktorer, som der ikke er såkaldt hjemmel til at lægge vægt på. De private faktorer nævnt i rapporten er for eksempel en skrøbelig psyke, kæresteproblemer under udsendelsen eller et højt arbejdspres efter hjemkomst.

En anden opsigtsvækkende faktor ved analysen er de skadede veteraners alder: Næsten en tredjedel var under 24 år. Samtidig havde mange af de unge veteraner kun en udsendelse bag sig.

En PTSD-diagnose kan blive stillet straks efter eller flere år efter udsendelse, hvorefter veteranerne kan søge arbejdsskadeerstatning. Omkring en tredjedel får afslag, når de søger om arbejdsskadeerstatning for de belastninger, de har været udsat for.

Har du spørgsmål i forhold til en arbejdsskadesag, er du velkommen til at kontakte CS specialkonsulent Iben Lund på mail iben@cs.dk eller telefon 36 90 89 08.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt