OK21-forhandlingerne er skudt i gang

onsdag 16.december 2020 | Nyheder | Jane Munk |

CFU og Skatteministeriet udvekslede tirsdag deres krav til den kommende overenskomstforhandling, og dermed er OK21 officielt skudt i gang. CFU, som er forhandlingsfællesskabet for Statens ansatte, går til forhandlingerne med både ambitioner og realisme, for Danmark er i en anden situation, end vi havde forudset som bagtæppet for OK21.

COVID-19 kan ikke undgå at spille en rolle i forhandlingsforløbet, fordi der blandt andet er en større usikkerhed om økonomien, end der plejer at være. CFU lægger i den forbindelse vægt på, at de statslige medlemmer som hidtil skal have en lønudvikling, der er parallel med den private lønudvikling.

CFU stiller derfor krav om generelle lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen for alle.

CFU har derudover en række krav, der alle har til formål at forbedre rammerne for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø. Det er krav, der både retter sig mod den enkeltes vilkår, men også mod arbejdspladsens samlede vilkår. Emnerne er for eksempel styrkede seniorvilkår, frit valg og bedre rammer for kompetenceudvikling.

Du kan orientere dig løbende om OK21 her.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt