Spørgsmål og svar om den Militære Akademiuddannelse

mandag 24.februar 2020 | Nyheder | |

Det seneste år har der været nok at spørge om, når snakken er faldet på den nye militære akademiuddannelse for mellemledere i forsvaret. CS Bladet har bedt Forsvarsakademiet svare på nogle af de mest spurgte.

 

  • Ud over forløbet og de ydre rammer, som er anderledes, hvordan adskiller MAU sig så fra VUT I og VUT II
    MAU fokuserer mere på de taktiske og operative fagligheder. Vi forventer også, at MAU bliver akkrediteret, hvilket betyder, at kvaliteten på uddannelsen får et løft, og at uddannelsen bliver civilt anerkendt.
    .
  • Hvad er blended learning helt konkret? Hvor stor en del af det er e-learning, sidemandslæring, selvstudie, osv.?
    Blended learning er blandet tilstedeværelse på skole og så fjernundervisning i forskellige former. På MAU vil der som tommelfingerregel være ca. 50/50 % fordeling mellem tilstedeværelse og fjernundervisning. De specifikke pædagogiske og didaktiske valg arbejdes der stadig med i forbindelse med, at de enkelte modulplaner bliver udarbejdet
    .
  • Hvad ligger der i ordet ”akademiuddannelse”? Vi skal vel ikke være akademikere?
    Nej, akademi-begrebet betyder ikke, at uddannelsen bliver mere akademisk eller teoretisk. Det betyder tværtimod, at uddannelsen bliver mere praksisorienteret og rettet mod professionen som befalingsmand.Overgangen betyder, at sergentskolernes mellemlederuddannelse bliver en militær akademiuddannelse, hvor fokus ligger på den militære praksis. På uddannelsen er der lagt vægt på en vekselvirkning mellem praksis og teori, så de to elementer understøtter hinanden.Befalingsmanden får rig mulighed for gennem teori, metoder og værktøjer at bygge oven på det, han/hun allerede kan. Og da man i undervisningen kommer til at arbejde med eksempler fra ens egen hverdag, bliver studiet levende og håndgribeligt, så man kan gå ud og bruge sin nye viden fra studiet på dag ét.
    .
  • Hvordan kvalificerer man sig til at blive optaget, og hvem bestemmer, hvem der optages på studiet?

    De generelle krav er, at man har gennemført en sergent- eller løjtnantsuddannelse, og desuden at man har to års erhvervserfaring efter uddannelsen. Værnene er ansvarlige for at prioritere blandt de ansøgere, som opfylder adgangskravene, og de kan derfor udarbejde egne kriterier for prioriteringen. Det er altså i sidste ende værnene, der afgør, hvem der bliver optaget blandt de egnede ansøgere.
    .

  • Hvilke argumenter kan jeg bruge, når jeg skal ”overtale” min chef til, at det er en god idé for mig at tage akademiuddannelsen?
    Din chef vil, alt andet lige, også være interesseret i, at du styrker dine ledelsesmæssige og operative kompetencer, så derfor bør der være et interessesammenfald mellem dine og din chefs ønsker. Uddannelsen er bygget op af moduler med blended learning, hvilket sikrer både dig og din chef fleksibilitet, da du på den måde kan varetage dit job sideløbende med uddannelsen. Dertil kan du tage de seks moduler over seks år, så du tilpasser tempoet i din uddannelse til tjenstlige og private forhold.

    .

  • Hvilke civile kompetencer får jeg ud af uddannelsen? Vil jeg kunne bruge den til noget, når jeg forlader forsvaret (ud over ETCS point), eller er det udelukkende en militær uddannelse?
    Du får en akademiuddannelse, der sigter mod det militære virke. Samtidig forventer vi også, at
    uddannelsen bliver akkrediteret, så den også bliver civilt anerkendt. Det vil sige, at du vil kunne dokumentere dit uddannelsesniveau og anvende uddannelsen til eventuelt at læse videre på uddannelsesniveau 6 (diplomuddannelser) både i forsvaret og i det civile.
    .
  • Hvor meget tid kan jeg forvente, at uddannelsen vil tage? Hvor meget kommer jeg til at være væk fra mine almindelige arbejdsopgaver?
    Et modul er på 270 timer, hvoraf tilstedeværelsen er ca. 50 %. De øvrige timer er forberedelser og gennemføres som udgangspunkt i fritiden. Som udgangspunkt skal man regne med at kunne tage et modul pr. halvår (semester), og med minimum seks moduler er det ca. tre år. Nogle kan dog have behov for at springe et eller flere halvår over af forskellige grunde, men den samlede uddannelse skal gennemføres indenfor seks år.
    .
  • En af fordelene ved VUT I og VUT II var, at man fik et rigtig godt netværk og et unikt sammenhold. Hvilke overvejelser har man gjort sig i forhold til sammenhold på uddannelserne, når der ikke er samme tilstedeværelse?
    Det er klart, at en større grad af blended learning og individuelle uddannelsesplaner ikke nødvendigvis giver præcis den samme grad af sammenhold på modulet og under den samlede uddannelse. Til gengæld er denne uddannelse værnsfælles, og på ledelses- og flexmoduler er der mulighed for at danne netværk på tværs af værnene samt drage fordel af, at eleverne kommer med forskellige baggrund og kompetencer.
    .
  • Hvor mange pladser bliver der udbudt pr. værn?
    Der kan årligt optages 173 elever på MAU, og disse pladser fordeler sig således:
    – Hæren: 100 elever
    – Søværnet: 34 elever
    – Flyvevåbnet: 26 elever
    – Beredskabsstyrelsen: 12 elever
    – Specialoperationskommandoen: 1 elev
    Der er halvårlig optagelse af cirka halvdelen af de ovenstående pladser.
    .
  • Er det muligt at få merit fra en tidligere uddannelse?
    Ja, og arbejdet med at beskrive en overgangsordning for befalingsmænd med VUT I og II er færdigt. Overgangsordningen beskriver gode muligheder for merit for flere moduler på MAU, såfremt du har en VUT I eller II. Derudover kan der efter ansøgning gives merit for relevante dele af civile akademiuddannelser.
    .
  • Hvad er undervisernes baggrund og kvalifikationer?
    Underviserne på MAU har alle gennemført (eller er i gang med at gennemføre) en niveau 6 uddannelse. Fælles for underviserne er, at de alle har mange års erfaring som seniorsergent og chefsergent i forsvaret suppleret med relevant efteruddannelse, afhængig af hvilke moduler de underviser på. Enkelte undervisere vil være officerer, men de fleste vil være erfarne befalingsmænd, som de studerende kan spejle sig i.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt