SU og stor arbejdsbyrde presser sergentelever

lørdag 13.oktober 2018 | Nyheder | Helle Kolding |

En arbejdsuge på 60 timer, store krav til din psyke og fysik og en timeløn på cirka 25 kroner før skat! Det er nok arbejdsvilkår, de færreste vil bryde sig om. Alligevel er det de reelle vilkår, en række unge mennesker mødes med, når de vælger én bestemt uddannelse.

Nemlig de unge, der gerne vil være sergenter i hæren.

Uddannelsen varer syv måneder, og i 2014 blev det aftalt, at netop denne uddannelse kunne falde ind under de krav, der stilles til uddannelser, der er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. Det vil sige, at eleverne her aflønnes med SU og har mulighed for desuden at søge studielån. Den maksimale SU for udeboende studerende er i 2018 6.090 kroner før skat.

Sergenteleverne kan kun tage deres uddannelse et sted i landet, og det er på Hærens Sergentskole i Varde. Her stilles sovefaciliteter til rådighed for de unge. Det vil sige flersengsstuer og delebad/toilet på kasernen. Et tilbud hovedparten af eleverne siger ja til. Umiddelbart lyder det jo meget udmærket -og billigt i forhold til de kollegier og studieværelser andre studerende må ty til -ofte til en dyr husleje.

Men her hører fordelene så også op. Sergenteleverne har nemlig et meget omfattende undervisningsprogram, der inkluderer en del øvelsesvirksomhed og vagttjeneste, og derfor giver en betydelig arbejdsmængde i løbet af en uge, hvor de skal være tilstede hele forløbet. Dertil kommer, at underviserne forventer, at eleverne møder op med vedligeholdt materiel og præsentable uniformer til hver start på dagen. Så selv om det er blevet fyraften, er der alligevel lige nogle støvler, der skal pudses, skjorter der skal stryges, eller t-shirts der skal vaskes, og våben der skal efterses, smøres og klargøres til næste dags program. Indimellem er der så også hjemmearbejde og noget, der skal læses. Så det bliver lange arbejdsdage.

Lyt til CS Podcast: Sergentelever på SU – uanstændigt eller fair? 

Det høje gennemsnit af arbejdstimer ugentligt kommer selvfølgelig også ved, at der kan være aftenskydninger, døgnøvelser -og igen vagttjeneste, der er med til at sætte antallet af reelle arbejdstimer i vejret.

Sergentelever fra Hærens Sergentskole. Foto: Forsvarsgalleriet

Økonomien er problemet

Det er dog ikke så meget det store arbejdspres, de unge selv gør indsigelse imod. Det ligger lige som ’i luften’, at når man vælger en uddannelse i forsvaret, så er det ikke sammenligneligt med så mange andre erhverv. Men eleverne lægger ikke skjul på, at den helt store udfordring er økonomien.

De har simpelthen svært ved at få økonomien til at hænge sammen i de måneder, deres uddannelse varer.

Selvom de ikke har udgifter til overnatningen, så er der udgifter til kost og transport og almene fornødenheder som andre unge. De må ikke opbevare madvarer på deres mandskabsstuer, så kosten købes i kasernens cafeteria eller på nærmeste pizzabar med de priser, det nu indebærer. Nogle af de unge må samtidig søge at finansiere en dobbelt husførelse, hvis de har et værelse eller en lejlighed et andet sted i landet, som de ikke vil eller kan give afkald på, mens de er på skolen. Mange tager derfor lån for at supplere deres månedlige indtægt.

Fritidsjob umuligt

I modsætning til stort set samtlige andre studerende, hvad enten det gælder politielever eller studerende på de højere læreanstalter, har sergenteleverne ikke mulighed for at supplere deres SU med indtægt fra et fritidsjob. De har simpelthen ikke tid i hverdagen til at tage et job på en tankstation, en kiosk, en grillbar eller hvor der nu er plads til studerende. Så ekstrapenge ad den vej er udelukket.

Læs også: Sergentelever på SU: Det giver ingen mening

Når man hører sergenteleverne selv, virker de meget tilfredse med selve uddannelsen. Men de øvrige vilkår er en kamp. Det er en kamp at få økonomien til at række, og et stort arbejdspres betyder, at man virkelig skal være dedikeret til opgaven for ikke at give op under vejs. Elevernes talsmænd er da heller ikke i tvivl om, at der rent faktisk er en del unge, der direkte fravælger at gå på sergentskolen på de betingelser. Selvom de gerne ville have fortsat, gør de det ikke. I stedet kigges der på alternative muligheder. Ønsker den unge at være i hæren, er der andre muligheder.  Enten at få en konstabelkontrakt og fortsætte med konstabelløn i nogle år og så senere søge den afkortede grundlæggende sergentuddannelse, der er modulbaseret og ikke på SU, eller i stedet at vælge at gå officersvejen. Officerselever er nemlig ikke på SU.

Lærere bekymrede

Sergentelevernes talsmænd er ikke de eneste, der er bekymrede over de voldsomme udfordringer, sergenteleverne står over for. Tillidsrepræsentanterne på Hærens Sergentskole kan sagtens følge deres elevers bekymring.

– Vi kan jo se, hvor hårdt pressede eleverne er i dagligdagen. Det er urimelige vilkår, de er oppe imod, siger fællestillidsrepræsentant Jørgen Troj Jensen.

Sergentelev fra Hærens Sergentskole Foto: Forsvarsgalleriet

Samtidig ser tillidsrepræsentanterne det også som et bevis for, at politikerne, der står bag beslutningen om sergentelever på SU, simpelthen ikke er klar over, hvad en sergentuddannelse i hæren egentlig er.

– Det er korrekt, at vi godt kan fylde et elevhold -og altså ikke har direkte mangel på elever. Men jeg er ikke i tvivl om, at havde vi bedre vilkår at byde dem, ville vi også få endnu flere ansøgere, og det er da ærgerligt, at mange vælger uddannelsen fra alene på grund af den urimelige bestemmelse om SU, konstaterer Jørgen Troj Jensen videre.

Ingen af de andre værn i forsvaret byder deres sergentelever disse vilkår. Både flyvevåbnet og søværnet har modulbaserede sergentuddannelser. En stor del af undervisningen er baseret på fjernundervisning, og tilstedeværelses-uddannelsen begrænses til 1-2 uger ad gangen. Uddannelsen skal dog gennemføres sideløbende med fast tjeneste. Til gengæld får sergenteleven sin faste løn under hele forløbet, enten som konstabel eller specialist. Begge de ’blå værn’ modulopdelte deres sergentuddannelser netop for at undgå et stort frafald af ansøgere på grund af en økonomi, der ikke kunne holde til måneder på SU.

Del denne artikel:

FacebookEmailTwitter

Tilbage til oversigt