Ja tak til ligestillet værnepligt

Der er masser af gode argumenter for ligestillet værnepligt, så politikerne bør komme i gang med at lave de nødvendige ændringer, mener CS formand.

På Folkemødet i juni argumenterede Værnepligtsrådet blandt andet for at gøre kvinders værneret til værnepligt på samme vilkår som for mænd. Siden har debatten blusset op hen over sommeren og senest i forsvarsmediet OLFI, hvor kaptajnløjtnant Johan Fritzen i et debatoplæg opfordrer til at man fra politisk side får ligestillet værnepligten til gavn for både forsvaret og samfundet.

CS mener også, at det er på tide at ligestille værnepligten, så der er lige vilkår for mænd og kvinder.

– Vi bakker 100 procent op. Det giver først og fremmest forsvaret et større rekrutteringsgrundlag, når man indkalder begge køn, men det vil også gavne forsvaret som helhed, hvis der er lige vilkår, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Som lovgivningen er nu, kan kvinder på værnepligtslignende vilkår sige op med to ugers varsel i de første to måneder af kontraktperioden (resten af perioden er der en måneds varsel). Det er der op mod 20 procent af de kvindelige værnepligtige, der benytter sig af. Det kan gøre det vanskeligt at få et vagtskema til at gå op, hvis der pludselig er en stor andel af de værnepligtige, der forlader tjenesten. Noget, man blandt andet har udfordringer med hos Den Kongelige Livgarde.

Men forskellen i ansættelsesvilkårene risikerer også at give en skævvridning i forhold til fællesskabet, mener CS formand.

– Med den nuværende værneret inviterer man kvinderne ind i forsvaret, men på nogle andre vilkår end deres mandlige kollegaer. Det vil sige, at der allerede fra dag ét er en forskelsbehandling. Selv om kvindernes vilkår umiddelbart virker mere fordelagtige, tror jeg faktisk, at det har den modsatte effekt i forhold til at blive en del af fællesskabet, siger han.

De kvindelige værnepligtige peger også på, at forskelsbehandlingen har betydning for, hvordan de bliver set på blandt kollegaerne.

Både Norge og Sverige har ligestillet værnepligt mellem kønnene, og blandt den danske befolkning virker der også til at være opbakning til at gøre noget lignende herhjemme. Men på trods af, at der efterhånden er meget langt mellem argumenterne imod, er politikerne ikke klar til at lave en fuld ligestilling.

Forsvarsminister Trine Bramsen har dog udtalt, at hun er villig til at ændre i lovgivningen i forhold til kvindernes ansættelseskontrakter, så de har samme vilkår som mændene i forhold til opsigelse. Jesper Korsgaard Hansen mener, at man lige så godt kan gå hele vejen og lave en fuld ligestilling.

– Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle lave fuld ligestilling på området. Det vil give forsvaret et større rekrutteringsgrundlag, en bedre opgaveløsning og et bedre fællesskab blandt de værnepligtige. Der er bred opbakning til at ændre det, så det er bare at komme i gang, lyder opfordringen fra CS formand.

Andre nyheder