Medlemsbesøg i Holstebro

Med OK forhandlinger i fuld gang og et forsvarsforlig, der skal implementeres i små bidder, en travl hverdag med et stigende antal opgaver, og mangel på kollegaer, var der emner nok at tage fat på, da CS formand Jesper Korsgaard Hansen og medlemskonsulent Arne Elvis Fuglsang i dag besøgte Holstebro kaserne.

Først blev der holdt et møde med de lokale CS tillidsrepræsentanter, og over middag var der så indbudt til fælles møde med alle CS medlemmer i området, hvor Jesper Korsgaard Hansen indledte med nyt fra den forsvars -og fagpolitiske verden, og håb, ønsker og forventninger til de kommende måneder.

Der blev desuden rig mulighed for at stille spørgsmål og åbne en god debat. Mødet var kommet i stand efter en invitation fra den lokale afdelingsformand Kenni B. Haislund.

Foto: Arne Elvis Fuglsang

Andre nyheder